Artikel
Lærere nedlagde arbejdet
Faglig møde 02

Lærere nedlagde arbejdet

Gymnasielærere og hf-lærere på syv skoler nedlagde mandag arbejdet i to timer blandt andet for at støtte folkeskolelærerne. Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Lærerne på Frederiksberg Gymnasium nedlagde mandag arbejdet mellem klokken 12 og 14. I sidste uge opfordrede den såkaldte ”aktionsgruppe” på gymnasiet andre arbejdspladser til at gøre det samme.

Ifølge gymnasieskolen.dk’s oplysninger valgte lærere fra syv skoler i dag at nedlægge arbejdet og holde et fagligt møde. Her blev der blandet andet diskuteret, hvordan man kan støtte de lockoutede folkeskolelærere. Samtidig ønskede lærerne også at markere, at de ikke mener, at der har været reelle forhandlinger om gymnasielærernes nye overenskomster.

Zieglers gymnasium
Lærerne på Høje Taastrup Gymnasium, hvor chefforhandler i KL, Michael Ziegler, i sin tid blev student, valgte også at nedlægge arbejdet i to timer.

”Vi frygter, at overenskomsten for både gymnasie- og folkeskolelærere vil medføre forringet kvalitet i undervisningen, uigennemsigtighed i forhold til arbejdstid, samt ringere fysisk og psykisk arbejdsmiljø,” skrev lærerne efterfølgende i en pressemeddelelse.

Arbejdsnedlæggelserne er overenskomststridige, hvilket både tillidsrepræsentanter og GL har understreget over for lærerne. Lærerne risikerer derfor at blive trukket i løn.

 

  

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater