Artikel
Urafstemning i fuld gang
image

Urafstemning i fuld gang

Det er nu og de kommende knap to uger, GL's medlemmer kan afgive deres stemme til overenskomstresultatet.

Tekst_ Morten Jest
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Der har været meget vind og meget diskussion i både offentligheden og internt i GL-kredse efter indgåelsen af en ny overenskomst den 8. februar. Opmærksomheden og interessen har sat sine spor; således har en fjerdedel af Gymnasieskolernes Lærerforenings medlemmer allerede et døgn efter urafstemningen åbnede afgivet deres stemme.

Kort fortalt handler afstemningen om et ja eller et nej til overenskomstresulatet. Der er imidlertid den detalje, at resultatet blandt GL's medlemmer kommer til at indgå i et samlet resultat blandt alle organisationerne i Akademikernes Centralorganisation (AC), og her lægger kun en tredjedel af organisationerne resultatet ud til afstemning hos medlemmerne, mens resten vedtager eller forkaster resultatet i de respektive bestyrelser. Det vil sige, at GL-resultatet ikke nødvendigvis får indflydelse på det samlede resultat. Helt konkret betyder det i dette tilfælde – hvor det jo, hvis man skal tro, at afstemningen på GL's repræsentantskabsmøde er en nogenlunde retvisende indikation, tyder på et klart nej blandt GL's medlemmer – at GL-stemmerne mere kommer til at handle om signalværdi, hvad enten man som medlem er til ja eller nej.

Senere i dag (klokken 16.30) er der medlemsmøde på Odense Katedralskole, hvor resultatet vil blive diskuteret og anbefalinger til ja eller nej vil blive fremlagt af GL's hovedbestyrelse. Anbefalingerne kan også ses på GL's hjemmeside.

Afstemningen foregår eleltronisk ved at klikke ind på mit.gl.org og følge vejledningen på skærmen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater