Artikel
Supervision som pædagogisk drivkraft
Greve Gymnasium 04 møde

Supervision som pædagogisk drivkraft

Norsk gymnasium har vendt dårlig udvikling med målrettet ledelsesfokus på pædagogik. Det indebærer blandt andet uanmeldt lederobservation af alle læreres undervisning og tre årlige udviklingssamtaler.

Tekst_ Morten Jest
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

”Do you know your people? Do you love them?”
De to sætninger stammer fra Mother Teresas tale på en verdenskongres for ledere. Rektor Pål Riis på gymnasiet Ullern Videregående Skole i Oslo har brugt spørgsmålene som en slags overordnet rettesnor for den strategi, der på 10 år har bragt skolen fra at være et sted, ingen ønskede at være, til at blive en af de mest søgte. Og i øvrigt blive betragtet som et af Norges bedste gymnasier, hvilket en række priser og topplaceringer i diverse rangordninger fortæller om.

Cockpitledelse 
”Vores motto er: Et brændende hjerte for eleverne. Det handler om at vise, at eleverne er vigtige for lærerne. At se den enkelte elev drejer sig om at stille store krav, som er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov. Min ambition er at lykkes med at levere god undervisning og gøre eleverne tilfredse. Det kræver dygtige og engagerede lærere,” siger Pål Riis.
Rektoren mener, at der alt for mange steder i samfundet er det, han kalder cockpitledelse: Organisationen drøner fremad i højt tempo, men ingen ser kaptajnen. Men det bør handle om mennesker, om relationsbaseret ledelse, og derfor er Pål Riis optaget af, hvordan man knytter bånd mellem lærere og ledere.

Skolens undervisning – ikke lærernes
Ud over rektor selv er der på Ullern fire afdelingsledere, der bekymrer sig meget om undervisningen. Der er blandt andet indført mentorer i alle fag, mentorer for nye lærere, opsamlingsprogram for nye lærere, egen mellemlederoplæring og afdelingsledere med tæt opfølgning af den enkelte lærer og praksisfeltet. 

Leder overværer undervisningen
Mest bemærkelsesværdigt er dog nok de såkaldte skolevandringer: 250-300 uanmeldte lederbesøg i klasserne for at overvære undervisningen. Og tre årlige medarbejdersamtaler, hvoraf ledernes observationer danner grundlag for den ene.

”Det kan ses både som kontrol og som en hjælp. Vi har dels haft en dårlig evalueringskultur i Norge, dels er det slut med den privatpraktiserende lærer, der kan lukke døren. Vores filosofi er, at det ikke længere er lærernes undervisning. Det er skolens undervisning. Det handler om at udvikle og sikre kvaliteten. At løfte undervisningen. Ser jeg, at en lærer ikke lever op til kravene og forventningerne, er det ledelsens opgave at løfte den pågældende, sikre den nødvendige efteruddannelse og så videre. Men ofte løfter læreren sig selv gennem samtale og fokus,” fortæller Pål Riis – som dog erkender, at nogle af medarbejderne blev vrede og utrygge, da ledelsen gik fra varslede til uanmeldte besøg i undervisningen.

Det store ledelsesfokus på pædagogik kræver naturligvis, at ledelsen har ressourcerne og evnerne. Lederne fungerer nærmest som coaches. Det administrative er stort set uddelegeret til kontorpersonale. Pål Riis selv har en mastergrad i ledelse af uddannelsesinstitutioner samt en for skoleledere i Oslo Kommune obligatorisk etårig rektoruddannelse.

Fra taber til vinder
Strategien på Oslo-skolen ser ud til at virke. Fra at være en skole, ingen gad gå på (se også faktaboks), er Ullern nu blandt de mest søgte i Oslo. Ligesom skolen ligger i top, hvad elevernes karakterudvikling angår.
”Vi indleder året med at finde ud af, hvor eleverne står fagligt og socialt. Vi må vide, hvilke evner og forudsætninger eleverne møder med, hvis vi skal rykke dem fagligt og socialt. I organiseringen af undervisningen veksler vi mellem fordybelse og mere traditionel undervisning med hurtig afveksling mellem fag i løbet af dagen. Og vi arbejder meget med at finde alternative læringsmuligheder for eksempel samarbejde med erhvervslivet,” forklarer Pål Riis.

Lærere på skolen det meste af tiden
Skolen har nogle rammer og husregler, som den lægger meget vægt på overholdelses, og der arbejdes ud fra fem vigtige succeskriterier:

  • Karaktersnit på 4,5 eller bedre
  • 4,5 procent i elevfravær
  • 95 procent skal bestå
  • 95 procent skal være tilfredse med læringsmiljøet
  • 95 procent skal være tilfredse med den pædagogiske brug af it i undervisningen.

En fuldtidslærer har 1687,5 timer per år. Rektor råder over 1150 af disse for eksempel til skemalagt mødeplan – Pål Riis går meget op i, at møderne bliver effektive og med reelt indhold. Lærerne underviser i gennemsnit 17-18 timer om ugen, men er til stede på skolen det meste af tiden. Der er arbejdsplads til alle, hvor faggruppen sidder i samme arbejdsrum, hvilket ifølge rektoren skaber dynamik og gør den uformelle mødedel smidig.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater