Den del af lærernes arbejdstid, der ikke lige foregår i klasseværelset skal begrænses – Sådan er den politiske tendens. Nogle ønsker også en graduering af forberedelsestiden efter fag.
Kvalitetsfald på skoler
Det ender med en kæmpe ligning og en samling tælledyr, og vi vil opleve et kvalitetsfald på vores skoler, skriver Thomas Aastrup Rømer i et debatindlæg i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Thomas Aastrup Rømer er lektor og ph.d. i pædagogisk filosofi på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.
Fag uden for klasselokalet
Efter Thomas Aastrup Rømers opfattelse glemmer man, at alle fag har nogle scener, hvor faget udøves og et stort område bagved, hvor en hel faglig tradition holdes ved lige via alle mulige intellektuelle, æstetiske, praktiske og politiske processer, samt at disse to områder konstant spiller sammen på alle mulige måder.
Forberedelsestid
”Hvornår er en politiker på arbejde, og hvornår forbereder hun sig? Er hun på arbejde i folketingssalen? Og mens hun læser rapporter og diskuterer og farer rundt, forbereder hun så sig? Hvornår er en videnskabsmand på arbejde? Når han skriver en bog, eller når han tænker over et problem sent om aftenen? Nu er det så blevet tradition at kalde lærernes arbejde uden for klassen for forberedelsestid. Men alle fornuftige erhverv i landet har deres egen form for forberedelsestid,” skriver Thomas Aastrup Rømer.
Undervisning er meget
”En lærer er ikke kun forberedelse plus undervisning. Det er det samlede skoleliv, man bør interessere sig for: Fagudviklingen, musicaler, sportsstævner, elevinitiativer, internationalt arbejde, korsang, litteraturgrupper, it-eksperimenter, biblioteksudvikling og så videre. Der er læreprocesser alle mulige steder i skolen eller bør være det. Der er en kraftig tendens til, at man tror, at det hele handler om at stå i en klasse og score ranglistepoint til ære for konkurrenceevnen,” fortsætter han.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode