Pædagogikum er utidssvarende

Teoretisk pædagogikum er en tilbagevendende joke, mener uddannelsesleder og kursusleder Preben Plith fra Haderslev Katedralskole. Han og hans lærerkolleger plejer at trøste de frustrerede pædagogikumkandidater med, at det er overstået på et år. Men efter at han læste artiklen i Gymnasieskolen, hvor en pædagogikumkandidat fortæller om sine frustrationer over den teoretiske del af pædagog, føler Preben Plith, at det ikke er nok kun at bakke egne kandidater op:
”Jeg fik faktisk dårlig samvittighed over, at det er en pædagogikumkandidat, der skal bringe kritikken frem. På gymnasierne har vi jo i årevis rystet på hovedet over niveauet på det teoretiske pædagogikum,” fortæller Preben Plith.
For teoretisk pædagogikum har ikke udviklet sig med gymnasierne.

Foredrag er ikke undervisning
Preben Plith bliver harm, når han taler med skolens tre pædagogikumkandidater og hører om undervisningen på teoretisk pædagogikum. De fortæller, hvordan det typiske kursus indledes med, at en underviser holder et langt foredrag samtidig med, at kandidaterne bombarderes med powerpoint.
”Det er rystende, at teoretisk pædagogikum ikke selv formår at lave varierende undervisning. Det er jo et krav for alle lærere,” siger han.
Preben Plith har selv stiftet bekendtskab med lignende undervisning og undervisere, da han skulle uddannes til kursusleder. Både teoretisk pædagogikum og kurser til vejledere og kursusledere udbydes af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. Undervisningen bestod også af dræbende kedelige foredrag, fortæller Preben Plith.
”Generelt er powerpoint jo ikke velegnet til oplæg. Og foredragsformen er ikke undervisning,” understreger han.
”Jeg tror desværre, at der stadig findes alt for mange tavleforedrag som undervisning ude på skolerne. Hvorfor tager man ikke fat i det?”  

Spild af tid
Preben Plith oplever, at pædagogikumkandidaterne har svært ved at se sammenhængen mellem teorien på teoretisk pædagogikum og dagligdagen på skolerne. Han forstår dem godt. Der er langt fra psykoanalyse til undervisning af nutidens gymnasieelever. Pædagogikumkandidaterne har svært ved at rumme den store distance, der er fra teoretikerne på teoretisk pædagogikum til den konkrete gymnasiehverdag.
”Kandidaterne har lynende travlt, og så er det ærgerligt, når man på den måde spilder deres tid,” siger han.
Preben Plith understreger, at han ikke mener, at der skal være et pædagogikum uden teori. Han er bare ærgerlig over måden, den bliver forvaltet på. Og så ville han foretrække en mere praksisorienteret teori. Kandidaterne skulle i langt højere grad udveksle erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derefter kunne man bygge teorien på. Cooperative learning eller LP-modellen kunne for eksempler være relevante for de nye lærere.
Når pædagogikumkandidaterne har svært ved at overskue teoretisk pædagogikum, råder Preben Plith dem til at plukke det bedste af teorien. Og så skal de se at få lavet opgaven på teoretisk pædagogikum, så de består
”Men jeg synes simpelthen ikke, at det er anstændigt overfor kandidaterne, der jo er maksimalt pressede,” siger Preben Plith.