Ministeren samler alle parter for at lave fælles politik om ungdomsuddannelser

Alle relevante parter skal inddrages, når der fremover skal laves ny politik for ungdomsuddannelser.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har etableret en stor kreds af aktører for ungdomsuddannelser, som hun i går holdt virtuelt møde med. Med til mødet var også en bred kreds af ordførere fra Folketingets partier.

På dagsordenen til mødet i kredsen “Sammen om Ungdomsuddannelser” var blandt andet taxameter, som er næste aktuelle politiske emne for ungdomsuddannelserne, efter elevfordelingsaftalen faldt på plads sidste år.

Ifølge gymnasieskolen.dk’s oplysninger spurgte ministeren blandt andet åbent ud om, hvad parterne siger til, hvis der ikke kommer en større reform eller omlægning af tilskuds- og taxametersystemet. 

Ministeren har selv argumenteret for, at den nye elevfordelingsaftale, som træder i kraft i 2023, vil løse flere problemer for gymnasierne og for eksempel dæmpe konkurrencen om eleverne og give en mere stabil økonomi for skoler, som i dag er ramt af elevnedgang. Derfor er der ikke nødvendigvis brug for den store taxameterreform, der ellers har været lagt op til i flere år, lyder ministerens logik.

Sådan argumenterede hun blandt andet på GL’s repræsentantskabsmøde i november sidste år, hvor hun var gæstetaler.

Læs: Ministeren inviterer gymnasiesektor til dialog om grundforløbet

Børne- og undervisningsministeren vil dog have sektoren med, inden hun laver politiske aftaler, og de kilder, som deltog på mødet i går, og som gymnasieskolen.dk har talt med, har det indtryk, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) oprigtigt har ambitionen om at lave politik, som sektoren kan se sig selv i.

GL: Fortsat brug for reform
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler deltog i mødet.
“Det er mit indtryk, at ministeren vil bruge dette forum til at inddrage alle parterne i sektoren, i stedet for, som vi har set tidligere, at man centralt mener, man har set de vises sten og laver store top down-beslutninger og reformer,” siger  Tomas Kepler.

På ministerens spørgsmål om en taxameterreform, svarede Tomas Kepler, at der på trods af elevfordelingsaftalen stadig er brug for en taxameterreform.

“Vi mener fortsat, at en højere andel af taxameteret skal gives som et klassetaxameter, da det vil give den mest præcise styring af økonomien. Det er antallet af hold og klasser, som i høj grad afgør udgifterne for et gymnasium,” siger Tomas Kepler.

I dag følger taxameteret den enkelte elev, og dermed får skoler med små hold og klasser, for ekempel på grund af frafald, en dårligere økonomi end skoler med klasselokaler fyldt til bristepunktet.

Indhegn taxameteret
Han fremførte også, at man politisk kan sørge for “at indhegne taxameteret”.

“Vi kan se, at penge uddelt til undervisning nogle gange bliver brugt på andre udgifter på skolerne eller flyttet over på andre typer uddannelser. Det gælder specielt for erhvervsgymnasiale uddannelser,” siger han.

Først og fremmest er det vigtigt, at en eventuel taxameterreform bliver finansieret, mener Tomas Kepler.

“Hvis der ikke politisk bliver tilført flere penge, så bliver der reelt set bare tale om, at nogle gymnasier skal betale for, at andre gymnasier kan få lidt mere. Der er blevet skåret så meget i sektoren i de senere år, at det ikke er forsvarligt at gøre en taxameterreform til et nulsumsspil,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at det også er nødvendigt at rette op på det forholdsvis lave udkantstaxameter, de små handelsgymnasier i dag får.

Læs: Små handelsgymnasier har mistet tålmodigheden: Mangler 15 millioner kroner

VUC: Vi kan ikke vente længere
Formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum har også det indtryk, at børne- og undervisningsministeren vil lytte til sektoren. Hun håber, hun får ret.

“Jeg sagde, at VUC ikke kan vente længere på en omlægning af taxametersystemet. Vi kan ikke vente med at se, om elevfordelingsaftalen ændrer på noget for os. Vi har lige fået meldinger ind fra flere skoler om elevtallet fra januar, og de ser værre ud end budgetteret,” siger Pernille Brøndum.

Der er højkonjunktur, og unge og voksne uden uddannelse kan nemt få arbejde, og mange vælger det i stedet for at tage en uddannelse på VUC, fortæller Pernille Brøndum.

“Vi oplever også, at mange kursister afbryder deres uddannelse, da de kan få arbejde nu. Problemet er, at de så senere står uden uddannelse, når det igen bliver lavkonjunktur,” siger Pernille Brøndum.

Hun mener, at taxametersystemet, hvor pengene først og fremmest følger den enkelte elev, er et stort problem for VUC og de mange små afdelinger, som kæmper med økonomien.

“VUC har brug for en ny økonomisk model, som ikke er så afhængig af elevaktiviteten,” siger Pernille Brøndum.

Danske Gymnasier: Vent med reformer
Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers roser også børne- og undervisningsministerens initiativ “Sammen om Ungdomsuddannelser”, så sektoren bliver inddraget fra begyndelsen, når der skal laves politik.

Danske Gymnasier mener i modsætning til GL ikke, at der er brug for en reform af taxametersystemet – i hvert fald ikke lige nu.

“Jeg sagde på mødet, at det er vores klare anbefaling at vente med store ændringer af taxametersystemet, da elevfordelingsaftalen kan flytte temmelig meget økonomi. Skoler kan blive dobbelt ramt af elevfordeling og en omlægning af taxameteret,” siger Henrik Nevers.

Derimod smed Danske Gymnasier to andre forslag videre til ministeren. Det ene lyder, at hvis en elev skifter skole, skal der være en forsinkelse på, hvornår taxameteret følger med.

“Det kan for eksempel være, at den skole, eleven kommer fra, beholder taxameteret resten af året. På den måde er der ikke noget incitament for andre skoler for at få en elev til at skifte hurtigt,” siger Henrik Nevers.

Derudover ønsker Danske Gymnasier en ændring af det sociale taxameter. I dag får en skole socialt taxameter tre år ad gangen. Men skolerne har svært ved at gennemskue, om de kan bevare det, eller om det bortfalder, og derfor kan en skole ikke planlægge med, at de har pengene.

“Man kan modtage eller miste pengene fra den ene dag til den anden, der er ingen udfasning. Derudover er grænserne for at få udkantstaxameter meget skarpe, og nogle få frafaldstruede elever fra eller til kan være afgørende for, om skolen får socialt taxameter,” siger Henrik Nevers.