Økonomiprofessoren forstår, hvorfor de unge vil i gymnasiet

Unge vil gerne have valgmuligheder, og ungdomslivet er betydeligt  længere i dag end for en eller to generationer siden.

Derfor undrer det heller ikke Philipp Schröder, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet, at mange unge ønsker at gå i gymnasiet.

“Hvis de unge står foran en række veje, og nogle af dem er bindende, og andre giver fleksibilitet, vil det påvirke deres valg af uddannelse,” sagde Philipp Schröder, som i går holdt et oplæg på GL’s repræsentantskabsmøde. 

Han var inviteret for at fortælle om det arbejde, han er med til at lave i Kommissionen for 2. generationsreformer. En kommission, som er nedsat af regeringen, og som har til opgave at komme med bud på løsninger på nogle af de store udfordringer i forhold til blandt andet uddannelse og arbejdsmarked, som Danmark står med nu og måske i fremtiden.

Kommissionens arbejde er derfor særdeles interessant for gymnasielærere og alle andre, som arbejder med uddannelse, da deres løsningsforslag kan være med til at forme fremtidens uddannelsessystem.

Hvad former de unge?
Efter oplægget fik gymnasieskolen.dk mulighed for at tale med Philipp Schröder om kommissionens tanker og idéer i forhold til ungdomsuddannelser og gymnasiet.

Selv siger han, at arbejdet har gjort ham klogere på de unge.

“Da jeg i forbindelse med arbejdet i kommissionen begyndte at læse op på, hvad man egentlig ved om, hvad der former ungdomskultur og unge, så kan jeg se, at ungdomslivet er betydeligt længere i dag end tidligere tider. Man er ung i meget længere tid, og det gør også, at det med at lægge sig fast tidligt i forhold til at vælge en uddannelse er svær,” sagde Philip Schröder, og adresserede politikeren og erhvervslivet bekymringer om, at færre og færre unge vælger erhvervsuddannelser.

“Unge vil ikke lukke døre. Og nogle uddannelser har den ulempe, at de for de unge virker til at lukke døre, mens gymnasiet holder mange døre åbne,” sagde han.

Hvad betyder det i forhold til dine idéer og tanker i forhold til kommissionens arbejde?
“Det betyder, at jeg skal være med til at udvikle idéer, som bevarer fleksibiliteten i uddannelsessystemet. Vi skal sørge for, at dørene også står åbne, når man er 25 år, ligesom de gør, når man er 16 år,”, sagde Philip Schröder og understregede, at kommissionen slet ikke er færdig med sit arbejde og derfor heller ikke kan komme med bud på nye løsninger for uddannelsessystemet. 

Men i sit oplæg fortalte han også om sine tanker om et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor man i højere grad bygger oven på sin uddannelse flere gange i livet. 

For mange i gymnasiet?
Han adresserede også temaet om dobbeltuddannelse, som det kaldes i debatten om de unge, som går i gymnasiet og derefter tager en faglært uddannelse. 

“Der kan godt komme noget godt ud af at tage en studentereksamen og senere stå med en murerske i hånden,“ som han formulerede det. 

Philipp Schröder høstede også et bifald fra salen, da han sagde, at kommissionensmedlemmerne i deres diskussioner var holdt op med at tale om mindre eller mere uddannelse, men i stedet nu talte om bedre uddannelse.

I den offentlige debat siges det ofte, at for mange unge går i gymnasiet. Hvad mener I i kommissionen?
“Vi har ikke besluttet os for, om vi mener, der går for mange i gymnasiet, det er et meget kompliceret regnestykke. Måske er det det rigtige antal nu, men det havde været for mange i 1950, og måske er det for få i år 2050. Det er tidsbestemt, hvad vores nation skal specialisere sig i, hvad vi skal sælge til udlandet og leve af.”

Philipp Schröder pegede dog på, at målet i sig selv ikke er, at et bestemt antal unge vælger en bestemt uddannelse.

“Det handler om, at unge lander på den rette hylde. Hvis man går i gymnasiet af den forkerte årsag, så er det hverken godt for den enkelte, underviserne eller gymnasiet. Man skal gerne vælge gymnasiet, fordi man senere vil gå i en af de retninger, en gymnasieuddannelse giver mulighed for.”

Fælles indgang til ungdomsuddannelser
Kommissionen ser også på fordele og ulemper på én fælles indgang for alle ungdomsuddannelser. Du sagde fra scenen, at du selv har rykket dig væk idéen, hvorfor?
“En af de ting, som taler imod, er, at de unge så kommer til at bruge længere tid på at tage en uddannelse for at lære det samme som i dag. Der er også den risiko, at man fortynder kvaliteten af uddannelserne. Det nytter jo ikke noget, at vi får de unge til at gå i noget, vi kalder gymnasiet, hvis det ikke længere er en rigtig gymnasieuddannelse.”

Er der fordele ved en fælles indgang?
“Det kan være, at de unge bliver mere mobile senere i livet. Det kan også betyde, at de uddannelser, som har mistet tiltrækningskraft, får noget mere tiltrækning tilbage. Det er en besnærende tanke, at hvis unge ikke vil vælge erhvervsuddannelser, så trækker vi erhvervsuddannelser ind i gymnasieuddannelsen, men man skal bare tænke over, at det kan have store konsekvenser for uddannelserne, for den enkelte og for samfundet.”

Hvorfor har du flyttet dig på spørgsmålet?
“For mig har det handlet om at se på, hvad der former de unge og ungdomslivet, og at de i dag har meget sværere ved at lægge sig fast på en bestemt retning meget tidligt. Derfor er mine tanker i stedet at finde fleksible løsninger, så de unge også senere i livet har muligheden for at uddanne sig til det, de gerne vil,” sagde Philip Schröder.