Rebekka og Cleopatra fra 2.hf deler et headset og ser på et diagram om værdipolitik blandt danske partier på den enes computerskærm.
De to elever begyndte i samme klasse på 1.hf og har nu begge valgt unifagpakken med fokus på samfundsfag på HF & VUC Nordsjælland.
De to elever følges dermed fra start til slut på den to år lange uddannelse, men fik efter sommerferien en del nye klassekammerater og lærere, da klasserne blev delt op efter fagpakker.
“Vi er mest sammen med dem, vi gik i klasse med på 1.hf, men jeg synes også, vi er gode til at blande os med hinanden. Lærerne har også været gode til at lave en opsummering af, hvad vi lærte på 1.hf, så alle er med i den nye klasse,” forklarer Rebekka Erdal.
På HF og VUC Nordsjælland kommer eleverne i en ny stamklasse på 2.hf, så de er opdelt efter deres valg af fagpakke.
På omtrent halvdelen af landets hf-udbud begynder eleverne i en ny stamklasse på 2.hf, mens den anden halvdel lader eleverne fortsætte i deres stamklasse, selvom de vælger forskellige fagpakker. Det viste en rapport om reformen lavet af Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut tidligere i år.
Rebekka Erdal og Cleopatra Phitides var kun halvvejs i grundskolen, da et bredt flertal i Folketinget lavede en ny gymnasie- og hf-reform i 2016 med start i skoleåret 2017. Hf blev grundlæggende lavet om, og nu skulle eleverne på 2.hf vælge en professionsrettet fagpakke, hvor undervisningen i fagene er tonet mod videregående uddannelser for eksempel inden for sundhed eller teknik.
I forhold til undervisningen i KS kan det godt være en udfordring, at eleverne skal i helt nye klasser efter 1.hf.
Den nye struktur kan bogstaveligt talt betyde, at hf-eleverne får en meget opdelt uddannelse mellem 1. og 2.hf – på både godt og ondt.
“Da jeg begyndte på hf, vidste jeg ikke, at jeg ville vælge unifagpakken, men i løbet af 1.hf fandt jeg ud af, at den passer til mig,” siger Cleopatra Phitides, som drømmer om at blive redaktør på et bogforlag.
Opmærksomme på relationer
Et andet sted på skolen står lærer Diana Holm Clausen i en 1.hf-klasse og sætter en opgave i religion i gang. Eleverne skal i grupper lave en tekstanalyse af syndefaldet, og de skal på skift komme op til hende og fremlægge deres svar på de enkelte spørgsmål, som for eksempel hvad syndefaldet fortæller om livsvilkår for mennesker.
“Det er god træning i at kommunikere jeres svar til mig, som når I skal til eksamen,” siger hun ud i klassen, inden eleverne slår øjnene ned på den fotokopierede tekst på bordet.
Faget religion er en del af kultur- og samfundsfagsgruppen (KS), som også indeholder historie og samfundsfag, og KS skal afsluttes med eksamen efter tredje semester.
Inden religionstimen har Diana Holm Clausen sat sig med sin kollega Rikke Hundertmark Balle i et mødelokale for at fortælle, hvad de mener om hf-uddannelsen.
“I forhold til undervisningen i KS kan det godt være en udfordring, at eleverne skal i helt nye klasser efter 1.hf. Det betyder for eksempel, at jeg har undervist elever i religion i 1.hf, mens andre elever i klassen er helt nye. Vi skal være meget opmærksomme på relationerne i klassen og skal sørge for, at alle i klassen føler sig trygge,” siger Diana Holm Clausen.
På 2.hf gælder det derfor om at finde en balance mellem det sociale i klassen og få samlet op på det faglige fra 1.hf, så det faglige udgangspunkt er det samme for alle elever, selvom de er blevet undervist af forskellige lærere.
Den balance skal findes forholdsvis hurtigt, da eleverne i den nye klasse allerede skal til eksamen i KS i december.
Det er først på 2.hf, at undervisningen skal tones efter fagpakkerne. Det er lang tid at vente.
For lang ventetid
Rikke Hundertmark Balle, der underviser i engelsk og dansk, lytter og nikker. Hun husker tilbage på den tidligere hf-uddannelse og sammenligner den med den nye. Selve idéen om, at hf skal være mere professionsrettet og tonet mod bestemte uddannelser, synes hun er udmærket.
“Tanken er ikke fremmed i forhold til tidligere, hvor vi også lavede sygeplejerske- og politiklasser. Men jeg synes ikke, at rammerne for den nye uddannelse er så gode. Det er lidt som at presse en firkant gennem en rund form,” siger hun og uddyber:
“Det er først på 2.hf, at undervisningen skal tones efter fagpakkerne. Det er lang tid at vente. Det betyder, at eleverne skaber stærke relationer til kammerater og lærere for derefter at skulle bryde dem op igen. Det giver et lidt ‘bumpy ride’.“
Hun underviser eksempelvis i en klasse, som har valgt fagpakken ‘erhverv’, og de engelske tekster tones derfor i den retning.
“Det giver god mening, men jeg synes, det er lang tid at vente et år på at begynde at tone undervisningen efter en fagpakke. Vi kunne gå i gang efter efterårsferien, som man gør på stx,” siger Rikke Hundertmark Balle.
Problematisk klasseskift
Der er frokostpause på skolen, og mens nogle lærere sidder i grupper og snakker, sidder andre og kigger ned i deres computer.
Stig Neumann, som underviser i dansk og historie, og Søren Joakim Claudius Frost, som underviser i historie og religion, sætter sig også ned og fortæller, at der er udfordringer ved den ‘nye’ hf.
“Jeg synes, det er fint, at eleverne ved hjælp af toningen af undervisningen i fagpakkerne bliver opmærksomme på, at de skal bruge fagene til noget efter uddannelsen. Men modellen med at skulle skifte klasse efter et år er et stort problem,” siger Stig Neumann.
Søren Joakim Claudius Frost er enig:
“Undervisning handler også meget om relationer og om at kende eleverne. Derfor kan det være en ulempe, når man skal starte forfra med en ny klasse på 2.hf.”
Rent fagligt kan det også være en udfordring at overtage elever, som er blevet undervist af en anden lærer, mener han.
“Du risikerer at overtage elever, som er blevet undervist af fire forskellige lærere. Det bliver lidt et sammensurium,” siger Søren Joakim Claudius Frost.
Lærerne, der underviser i KS, skal allerede føre eleverne til eksamen, et halvt år efter at de har overtaget klassen på 2.hf.
“Det kan godt være lidt utilfredsstillende ikke at have muligheden for at følge eleverne til dørs, og det kan også være en ulempe at lave eksamensspørgsmål til elever, man kun har haft i et enkelt semester,” siger Søren Joakim Claudius Frost.
Skæv arbejdsbelastning
Tilbage i samfundsfagsundervisningen, hvor denne artikel begyndte, står tillidsrepræsentant Anders Cordes. Når han ikke underviser, bruger han blandt andet også tid på at snakke med kollegerne om arbejdsvilkår og arbejdsbelastning.
Han forklarer, at flere lærere på hf oplever en skæv arbejdsbelastning.
“Specielt KS-lærere, som har vintereksamen, har en skæv arbejdsbelastning. Det kan være slemt i efteråret, og så er der mindre at lave om foråret. Det er svært at gøre noget ved, som strukturen er på hf-uddannelsen,” siger Anders Cordes.
Hvis eleverne valgte før jul, ville det give halvandet år med fagpakker, og det ville betyde mere ro og tid til at tone undervisningen.
Politikerne skal lytte
Der er nu gået fire år, siden de første elever begyndte på den nye hf på HF & VUC Nordsjælland.
Rektor Trine Larsen har været med hele vejen og har også været med til at påvirke den politiske proces, da den nye hf-uddannelse blev vedtaget i Folketinget. Hun sad i sin tid i et hf- og VUC-udvalg nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, som blev bedt om at komme med indspark til en ny hf. Politikerne lyttede i den grad til udvalgets forslag, mener Trine Larsen.
Men nu er det på tide, at politikerne igen lytter og justerer den ‘nye’ hf, mener hun.
“Jeg synes, den nye hf er god på mange måder. Toningen af undervisningen mod professioner er med til at differentiere hf fra stx, og det er vigtigt, at hf ikke bare er en mini-stx,” siger Trine Larsen.
Når det er sagt, så mener hun dog, at der går for lang tid, før eleverne begynder på deres fagpakke.
“Hvis eleverne valgte før jul, ville det give halvandet år med fagpakker, og det ville betyde mere ro og tid til at tone undervisningen,” siger hun.
Hun mener også, at det er et ‘benspænd’, at KS skal afsluttes efter tredje semester.
“Fagene bliver meget komprimerede, når lærerne både skal lære nye elever at kende og føre dem til eksamen på et halvt år. Det er et benspænd, som politikerne gerne må fjerne,” siger Trine Larsen.
Hun er klar over, at andre skoler vælger at lade eleverne blive i de samme stamklasser på 1. og 2.hf.
“Vi vælger, at eleverne bliver delt op i klasser efter valg af fagpakker. Det, mener jeg, er den oprindelige tanke med den nye hf. Vi gør meget ud af at fortælle det til eleverne allerede ved åbent hus, og jeg tror, de fleste elever ender med at være glade for deres nye klasse,” siger Trine Larsen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode