HF-elever på VUC: ”Uden et uddannelsestilbud tæt på bopælen var vi fortsat i ufaglærte jobs”

Efter at have arbejdet i ufaglærte jobs i henholdsvis 16 og 19 år er 34-årige Rie Wergeland Estrup og 40-årige Allan Schmidt i dag begge kursister på VUC Storstrøm. Rie Wergeland Estrup er på andet år af sin 2-årige hf på afdelingen i Nykøbing Falster. Allan Schmidt går på sit tredje år med hf-enkeltfag på afdelingen i Vordingborg – så han kan få plads til både at være enlig far, have ekstra arbejde og tage en fuld hf.

For begges vedkommende gælder det, at de bor lige i nærheden af skolen – og ingen af dem ville være i gang med en hf-uddannelse, hvis de ikke kunne tage uddannelsen tæt på deres bopæl.

”Jeg har ikke økonomi til en bil, og hvis jeg skulle bruge lang tid på offentlig transport, kunne jeg ikke få det til at hænge sammen med, at jeg har min 5-årige datter syv dage ad gangen og derfor skal kunne bringe og hente – både morgen og eftermiddag. Så hvis jeg ikke kunne uddanne mig her i Vordingborg, havde jeg fundet mig et job som ufaglært i stedet,” siger Allan Schmidt.

Rie Wergeland Estrup er helt enig. Kunne hun ikke læse hf i Nykøbing Falster, havde hun fortsat med at arbejde som ufaglært.

”Det er en stor faktor for min familie, at jeg kan tage uddannelsen i lokalområdet. Både økonomisk, at jeg kan cykle til og fra uddannelsen og i forhold til, at jeg er tæt på vores børn, hvis de bliver ringet hjem fra skole eller daginstitution. Min mand arbejder som kørende tekniker og kan ikke lige springe til,” fortæller Rie Wergeland Estrup.

Hjemmevante rammer giver tryghed
Samtidig peger hun på betydningen af, at hun kan læse i hjemmevante rammer, hvor hun føler sig tryg.

”Jeg har været væk fra skolebænken i 16 år, og for mig er det et kæmpe skridt at skulle læse igen. Så det betyder rigtig meget, at det ikke er for omstændeligt eller uoverskueligt, men i trygge rammer – tæt på hvor jeg bor – og for mit vedkommende er vokset op,” siger Rie Wergeland Estrup.

At de begge er med i den gruppe af voksne, der ikke fik en ungdomsuddannelse, mens de var unge, skyldes deres respektive livssituationer.

Allan Schmidt gik egentlig i lærer som murer efter folkeskolen, men blev aldrig færdiguddannet, da han i lærlingetiden udviklede allergi over for cementstøv og derfor ikke kunne færdiggøre uddannelsen.

I stedet har han arbejdet i forskellige ufaglærte jobs på tankstationer, i supermarkeder, som kørende sælger, i kokkefaget og som buschauffør. I 2014 flyttede han fra København til Vordingborg, fordi han mødte moderen til sin datter.

De er siden gået fra hinanden, og efter en langvarig samværssag har forældremyndigheden siden starten af 2021 været delt ligeligt, så Allan Schmidt har datteren syv dage ad gangen.

”Hvis jeg skulle skabe en struktur og et liv med min datter i både hverdage og weekender, blev jeg nødt til at finde mig et andet job end at være buschauffør med skiftende arbejdstider,” fortæller han.

Så i januar 2019 startede han på AVU for at få genopfrisket sin 9. og 10. klasse, og siden august 2019 har han læst hf-enkeltfag. Allan Schmidt er ordblind, men også det har VUC hjulpet ham med.

Arbejdede 16 år som ufaglært
Rie Wergeland Estrup startede egentlig på stx i 2004 lige efter grundskolen. På matematisk linje – efter råd fra både hendes lærere og forældre.

”Jeg ved ikke, om jeg ikke var uddannelsesparat eller hvad det var, men jeg følte mig slet ikke tilpas på den her kæmpe institution med flere hundrede elever. Jeg var 17 år, forstod slet ikke matematikken, og da jeg forsøgte at skifte fagpakke til sproglig eller til hf, fik jeg ikke lov. Så det endte med, at jeg stoppede midt i 1.g,” forklarer hun.

Kort tid efter fik Rie Wergeland Estrup tilbudt et job hos en planteskole. Det skulle have været midlertidigt, men det endte med, at hun i 16 år arbejdede med blomster to forskellige steder og har arbejdet både som indkøber og daglig leder.

”Jeg havde en kæreste allerede på stx, ham blev jeg gift med, vi fik bil, lejlighed og et barn. Så fik vi hus og endnu et barn, og selvom jeg hele tiden har villet læse videre, så sker livet, mens du lever, og det har bare ikke været muligt før sidste år, hvor jeg begyndte på den 2-årige hf,” siger hun.

Økonomien er først nu til videre uddannelse
At det kan lade sig gøre nu, handler primært om økonomi. Husbonden, der er udlært mekaniker, fik job som kørende tekniker med en god indtjening – og samtidig blev udgifterne til daginstitution mindre, da sønnen rykkede i børnehave. I dag er sønnen fire år, og datteren otte år.

”Når man har stiftet familie, skal økonomien hænge sammen, og min mands løn betaler regninger og faste udgifter. Min SU er så det, vi lever af,” fortæller Rie Wergeland Estrup.

Hvor Allan Schmidt er helt sikker på, at han skal bruge sin hf til at komme ind på læreruddannelsen, er Rie Wergeland Estrup stadig lidt i tvivl.

”Jeg kunne godt tænke mig både noget med administration og bogholderi, men jeg overvejer også at læse til folkeskolelærer, for jeg kan godt lide at vejlede børn og unge. Jeg kommer selv fra et miskmask af kaos fra bunden af den sociale rangstige i en storfamilie med seks børn, hverken mor eller far havde en uddannelse, skilsmisse og så videre,” forklarer hun.

I næste uddannelsesvalg spiller nærheden også ind, fordi ingen af dem ønsker at rykke deres familier eller børn op fra deres lokalområder.

Hybrid undervisning giver mulighed for flere fag
Fordi Allan Schmidt gerne vil være matematiklærer, er det vigtigt for ham, at han kan tage matematik på B-niveau. Selvom de kun er fire elever fra afdelingen i Vordingborg, der har valgt netop matematik på B-niveau som valgfag, er faget alligevel oprettet.

På VUC Storstrøm forsøger man nemlig at udbyde så mange fag som muligt på alle afdelinger – og gør så brug af hybrid undervisning. Hvor læreren står i ét fysisk klasselokale for eksempel på afdelingen i Nykøbing Falster med en stor gruppe elever, og som i Allan Schmidts tilfælde sidder fire elever så med i undervisningen fra et klasselokale på afdelingen i Vordingborg.

”Den hybride undervisning kan godt give lidt problemer omkring teknik, men den giver nogle muligheder for en bredere palet af fag, og for mig ville det begrænse mine muligheder i min videre uddannelse, hvis jeg ikke kunne tage faget her i Vordingborg,” pointerer Allan Schmidt.

VUC Storstrøm bliver straffet økonomisk
For Martin Lasse Hansen Sieben, adm. direktør på VUC Storstrøm er den hybride undervisning en mulighed for at tilbyde et kvalitetstilbud og et undervisningsmiljø med et bredt udbud af fag på alle seks afdelinger under VUC Storstrøm.

”Med et ret stort geografisk dækningsområde med en beskeden population er vores grundlag for at drive skole ikke nemt, og de små afdelinger i Faxe, Vordingborg og Maribo er en underskudsforretning, men den hybride undervisning er en måde at få en mere rentabel undervisning på – og for overhovedet at kunne udbyde en række fag,” forklarer han.

Derfor forstår han heller ikke, at VUC Storstrøm skal straffes ved at få et lavere taxametertilskud for den hybride undervisning, der karakteriseres som fjernundervisning og kun giver 75 procent i tilskud.

”Vi stiller fysiske klasserum til rådighed, og hvis vi ikke brugte den hybride undervisning, ville resultatet være et mindre udbud af fag,” siger han.

Politikerne skal kigge på de geografiske udfordringer
Martin Lasse Hansen Sieben glæder sig over den landspolitiske dagsorden om vigtigheden af uddannelse i alle egne af Danmark, for Rie Wergeland Estrup og Allan Schmidt er et billede på et bredt udsnit af eleverne på VUC, som ikke uddanner sig, hvis ikke der er et uddannelsestilbud tæt på deres bopæl.

”Politikerne bliver bare nødt til at forholde sig til, at udgifterne per elev er væsentlig højere, jo længere væk fra de store byer, man kommer. Så ud over at lave et eftersyn i forhold til taxametertilskuddet er politikerne også nødt til at kigge på geografi – for eksempel i form af øget tilskud til geografisk dækning,” mener han.