Debat på klimafolkemøde: “Klima skal være en del af gymnasiets DNA”

Klimakrisen skal ikke bare være et vigtigt emne i naturgeografi og samfundsfag. Det skal gennemsyre hele gymnasiet som institution – fra top til bund. Det var konklusionen i en paneldebat fredag eftermiddag på Aurehøj Gymnasium. Uenighederne begrænsede sig til de små nuancer.

Debatten var en del af Klimatopmødet, der løb af stablen i weekenden i Middelfart. ‘Unge-delen’ af arrangementet havde satellitscener på Aurehøj Gymnasium og Alsundgymnasiet Sønderborg, og det var netop Aurehøj nord for København, der lagde hus til fredagens afsluttende debatmøde mellem lærere, elever og Danske Gymnasier om klimaets rolle på gymnasierne.

“Klima er en grundlæggende udfordring i vores tid, som er hævet over vores uenigheder. Det er en grundpille i den demokratiske dannelse, og vi kan bruge fagligheden som løftestang,” indledte Anna Mia Agersnap, der underviser i engelsk og samfundsfag på Aurehøj.

Netop derfor er det vigtigt for hende at sikre, at klima-emnet tiltaler alle.

“Det kommer hurtigt til at høre til venstrefløjen. Den bliver ‘nogens sag’, mens andre ikke kan se sig i det,” konstaterede hun.

Panelet bestod udover hende af kollegaen Troels Leuenhagen Petersen (der underviser i matematik og biologi), Henrik Nevers, der var Danske Gymnasiers repræsentant i debatten samt Anna Amalie Kühne og Lars Ahlmark, der blev studenter i sommer fra henholdsvis Københavns Åbne Gymnasium og Aurehøj. De tilsluttede sig alle Anna Mia Agersnaps udsagn.

“Gymnasiets DNA”
Henrik Nevers, der til daglig er rektor på Roskilde Gymnasium, sagde i sit første indlæg:

“Vi laver meget på skolerne, men det skal ind i skolernes DNA. Det skal ind i styredokumenter og læreplanerne og måske også formålsparagraffen. Det er nok noget af det, der ligger foran os.”

Hvis det skal lykkes, kræver det, at de voksne tager ansvar, mener Aurehøj-lærer Troels Leuenhagen Petersen:

“Lærere og ledelsen skal gå forrest. Vi skal turde træffe beslutninger om for eksempel grøn, vegetarisk mad. Vi skylder fremtiden at gå væk fra et udviklingsparadigme, der handler om økonomi.”

Klima i de fleste fag
De fem debattører ønsker alle at give klimaet endnu mere plads i gymnasiet. Der var dog også grænser for muligheden, mente flere af dem.

“Det skal ikke ind i alle fag. Det kan godt gennemsyre skolen, men det skal ikke være kernestof i alle fag. Det må det være op til de enkelte fag, hvordan det kan give mening. Det skal ikke føles som tvang,” sagde Anna Mia Agersnap, der blev suppleret af Anna Amalie Kühne:

“Jeg vil ikke tvinge nogen til at undervise i klima i oldtidskundskab. Det ville være weird. I nogle fag ville det være absurd, men jeg tror, det vil kunne puttes ind i de fleste fag.”

Hun ønsker en to-benet strategi, forklarede hun. Det ene ben handler om fagets indhold, det andet om skolens rammer.

“Der skal være affaldssortering og grøn mad, men også almendannelse, hvor man lærer at påtage sig grønne vaner. Man kan ikke ignorere, at vi alle skal beskæftige os med klima i fremtiden,” lød det fra den nybagte student.

Fordi emnet er så centralt, må der handling til, sagde Lars Ahlmark, der ligeledes blev student i sommer:

“Det er ikke, fordi der skal være demonstrationer på skoleskemaet. Men når man laver det her og bliver klogere, så bliver man indigneret og vil høres, og det udvikler sig jo til aktivistiske tendenser. Vi håber på, at folk får gejst af det,” sagde han entusiastisk.

Her svarede Anna Mia Agersnap:

“Det er fedt det, du siger med aktivisme, men man kan ikke kræve, at unge mennesker skal være aktivister. Man kan godt kræve, at alle unge forholder sig fagligt og reflekterende til klimadebatten. De, der er klar på at være aktivistiske, kan være det, men vi kan ikke kræve det.”

Klimaangst
Anna Amalie Kühne efterlyste samtidigt, at gymnasierne forholder sig mere til de følelsesmæssige konsekvenser, som klimakrisen har for nogle af eleverne.

“Mange unge har klimaangst. Det er en vigtig opgave at gøre det mere håndgribeligt. Vi skal anerkende den frygt og få den med i dannelsesaspektet,” sagde hun.

Da det var tid til spørgsmål fra publikum, spurgte en af eleverne:

“Risikerer vi ikke, at ungdommen bliver træt af at høre om det?”

I panelet var der enighed om, at det er vigtigt at sikre, at undervisningen foregår på en nytænkende måde og med kreative løsninger.

“Hvis det bliver ren tavleundervisning, bliver man jo træt af det,” sagde Lars Ahlmark, der blev suppleret af Anna Amalie Kühne:

“Der vil nok være nogle rektorer, der står med en udfordring med at målrette det til deres elevgruppe.”

Efter tre kvarter opsummerede konferencieren debatten:

“Det er vigtigt, at lærere, elever og ledelsen alle er engagerede. Alle skal tage del i ansvaret. Vi skal gøre os refleksioner om klimaet i fremtidens gymnasium, samtidig med at der skal være manøvrerum.”

Klima er dannelse
At Klimafolkemødet i år fik en selvstændig scene på Aurehøj Gymnasium, er blandt andet rektor Anette Hestbæk Jørgensens skyld. Hun er med i Gymnasieskolernes Klimaalliance, der blev stiftet sidste år og var involveret i sidste års udgave af Klimafolkemødet i Middelfart sammen med det lokale gymnasium. Mens hun har stået for samarbejdet med resten af Klimafolkemødet, er det Aurehøjs lærere og elever, der har stået for de enkelte programpunkter.

“Klima og bæredygtighed er en altomfattende dagsorden, der påvirker alles liv. Som gymnasium skal vi uddanne vores unge til at forstå den krise, de står i. Det kan vi i rigtigt mange fag, men ikke nødvendigvis alle,” siger hun og fortsætter:

“Alle lærere kan bidrage, men det er vigtigt, at de bidrager forskelligt. Eleverne skal møde mange forskellige perspektiver og fagligheder. Det er ikke aktivisme, det er ikke identitetsskabelse, det er dannelse. Alle lærere skal kunne se sig selv i det og inddrage klima i undervisningen.”