Minister om stop for elevoptag: Jeg vil lytte til lærere og rektorer

Det er svært at finde en skole, som melder sig frivilligt til ikke at optage elever til næste skoleår.

Tiltaget er et delelement af elevfordelingsaftalen, som et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev enige om inden sommerferien.

Det midlertidige stop for elevoptag på udvalgte gymnasier med en skæv elevsammensætning er planlagt for at give gymnasierne “en ny start”. Ifølge aftalen drejer det sig om seks til ni gymnasier, som, på trods af at de ikke optager elever i skoleåret 2022-23, stadig får tilført samme ressource. 

Overordnet set er formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) glad for, at politikerne med aftalen “endelig tager ansvar for elevfordelingen”, men han har fra start af været skeptisk over den del af aftalen, og det er han fortsat.

“Jeg har drøftet det med tillidsrepræsentanter, og de har bekræftet min bekymring og tvivl om, hvorvidt den manøvre overhovedet vil give skolerne et bedre grundlag for at genstarte skolen,” siger Tomas Kepler, der dog er glad for, at det midlertidige stop for optag af elever ikke vil ramme de berørte skolers økonomi. 

“Vi har svært ved at se, at tiltaget kan stå mål med de muligheder, skolerne ville have, hvis de i stedet fik tilført flere elever allerede til næste skoleår.”

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø beskriver den del af aftalen som et forslag, der ikke er kommet fra rektorerne.

“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke forstår bekymringen på de skoler, der kan komme i betragtning,” siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Omvendt ligger der også et potentiale i, at skolerne får frigivet nogle ressourcer til udvikling. Jeg synes nok, at den del af aftalen er lidt ‘både-og’.”

Skoler kan ikke løse det selv
Både Vedersø og Kepler påpeger, at det er en uholdbar situation, at der er alt for meget usikkerhed omkring, hvornår skolerne bliver udpeget, hvilke kriterier de bliver valgt ud fra, og hvordan de frisatte ressourcer skal udnyttes.

Tomas Kepler frygter desuden, at modellen vil skade skolernes ry yderligere.

“Det er jo meget uheldigt og uhensigtsmæssigt, hvis man risikerer at stigmatisere skolerne ved at sige, at de ikke må optage elever,” siger Tomas Kepler, der også ytrede sin bekymring over for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ved et møde forleden.

Hun er ikke enig i kritikken, siger hun til gymnasieskolen.dk.

“En del skoler er jo i forvejen stigmatiseret og har et dårligt ry, der påvirker søgemønstret. Derfor har de brug for ressourcer til at lave en turnaround på skolen,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

“Turnaround på skolerne koster ekstra knofedt, tid og et udviklingsarbejde, så man i fællesskab kan få ført strategien ud i livet.”

Ministeren understreger desuden, at hun mener, at tiltaget er nødvendigt.

“Jeg tror simpelthen ikke, at man som skole selv kan vende udviklingen uden hjælp, for det har vist sig, at det er meget vanskeligt. Skolerne kan ikke løse det ved at gøre sig lækre over de unge mennesker med reklamer og spændende studieture,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og påpeger:

“Det er jo ikke spørgsmål om, at lærere og rektorer ikke har lagt sig i selen for de skoler – der er ikke tale om en undladelsessynd, at det ikke har kunnet lade sig gøre at rette op på den skæve elevfordeling. Det er måden, vi har skruet elevoptaget sammen på, der har bidraget til, at fordelingen blev pivskæv. Dermed har skolerne heller ikke selv kunnet rette op på det.”

Få centrale krav
Pernille Rosenkrantz-Theil kan endnu ikke løfte sløret for, hvornår kriterierne bliver offentliggjort, da de skal forhandles i forligskredsen, men hun understreger, at tiden siden offentliggørelsen er blevet brugt konstruktivt.

“Det har været vigtigt for mig at lytte til lærere og rektorer og få input i forhold til, hvordan vi kan sammensætte kriterier, som både er objektive og giver mening,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og uddyber:

“Et af sektorens hovedpunkter er, at vi skal skotte til, om en skole har været i en positiv udvikling. Det er klart, at hvis en skole har fået vendt sit ry, så risikerer vi at skubbe dem i den forkerte retning.”

Børne- og undervisningsministeren forestiller sig, at arbejdet forankres forskelligt og lokalt på skolerne.

“Jeg vil gå efter, at der stilles så få centrale krav som muligt, så man i vid udstrækning kan arbejde forskelligt med det på skolerne. Jeg har jo oplevet, at skolerne har arbejdet intensivt og professionelt med problemstillingerne i mange år, og jeg gør mig ingen illusion om, at vi skulle være bedre til at finde løsninger centralt, end man er ude på skolerne.”

Det midlertidige stop for elevoptag er som nævnt en af de første dele af elevfordelingsaftalen, der bliver implementeret.
Derudover afskaffes ventelister på skolerne allerede fra midten af nuværende skoleår.
Resten af elevfordelingsaftalen implementeres i skoleåret 2023/24.