Se kortet: Voldsomme forskelle i gymnasiers rekrutteringsgrundlag

Der kommer færre 15-årige i hovedparten af landets kommuner over de næste ti år. Faktisk vil langt over halvdelens kommuner opleve et fald på mere end 10 procent i antallet af unge i gymnasiealderen. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Gymnasieskolen har analyseret.

I 63 procent af landets kommuner falder antallet af 15-årige med et tocifret tal frem til 2031. Det er først og fremmest storbyerne og de københavnske omegnskommuner, der går fri for det voldsomme fald i gymnasiernes rekrutteringsgrundlag.

Tager man de langsigtede briller på, er billedet dog ikke helt så skidt, for efter dykket kommer der et mindre opsving. Hvis man ser tyve år frem, er det således ‘kun’ 28 procent af kommunerne, der vil opleve et tocifret dyk i antallet af 15-årige, forudser Danmarks Statistik.

På nedenstående kort kan du se fremskrivningen. Ved at klikke på en kommune på kortet, kan du også se udviklingen i antallet af gymnasieelever, gymnasiefrekvensen og indbyggertallet i kommunen.
 

To slags brobygning
Michael Levy Bruus er en af dem, der kæmper med konsekvenserne af den demografiske udvikling. Han er rektor på Maribo Gymnasium, der ligger i Lolland Kommune. Her falder antallet af 15-årige med næsten en fjerdel over de næste ti år. Derefter følger et lille knæk i kurven, så der om tyve år er tale om et fald på samlet set 19,4 procent.

“Der kommer færre elever, også når man kigger fem år ud i fremtiden. I det kommende skoleår har vi fem spor, der består af tre meget fulde stx klasser og to pæne hf-klasser. Jeg tror på, at vi kan fastholde tre spor på stx og to spor på hf, men klassekvotienten vil blive mindre og der kan være fag, der kan være svære at oprette,” siger han og tilføjer:

“Men vi har også allerede taget det store dyk.”

Som et af landets små gymnasier er skolen udfordret af de udsving, der kan være fra år til år.

“Man er mere sårbar over for bølger. Der er stor forskel på, om du får tre eller fire klasser kontra syv eller otte klasser. Men vi har haft en rimelig stabil og fornuftig søgning, og selvom ungdomsårgangen er faldende, så har vi løftet gymnasiefrekvensen. Nu hvor vi har fået hf på skolen, får vi nogle elever, som vi ikke tidligere fik. Paletten er blevet større,” siger han og lyder ægte optimistisk.

Søgetallet til stx faldt fra 106 elever sidste år til cirka 84 i år, men der skal man regne corona-situationen med som en vægtig faktor, vurderer han.

“Vi har fået, hvad vi havde budgetteret med. Det er vi godt tilfredse med, når vi ser på den demografiske udvikling i området. Derudover har det været et mærkværdigt år uden brobygningsaktivitet, som, vi ved, er meget afgørende for de unges valg af ungdomsuddannelse,” lyder det fra Michael Levy Bruus.

Det er ikke kun brobygning mellem folkeskolen og gymnasiet, der kan give vind i sejlene. Selvom Femern-forbindelsen mellem Lolland og Tyskland bliver en tunnel i stedet for den oprindelige plan om en bro, så tror Maribo-rektoren på, at det rekordstore byggeri vil få positive konsekvenser for hele området.

“I peak-perioden vil der være 7.000 ansat på byggeriet. Mange af dem kommer selvfølgelig udefra, men vi håber, at det vil skabe aktivitet i området, også i de afledte erhverv, og at det kan afstedkomme en tilflytning. Det forventer og håber vi,” siger rektoren.

Han tror til gengæld ikke, at en kommende elevfordelingsaftale vil gøre til eller fra for lollikerne.

“Vores hovedproblem er ikke fordelingen, men at der bliver færre elever. Løsningen er jo ikke at starte en bus på Gefion, som kører 50 elever ned til mig. Det er jo nogle helt andre ting, som man skal løse fra politisk hold. Man må beslutte, hvilken uddannelsesdækning man vil have – om vi skal have et Danmark i balance,” afslutter Michael Levy Bruus.

I klemme
Dorte Gades situation er lidt anderledes. Som rektor på Bjerringbro Gymnasium bruger hun en stor del af sin tid som lobbyist. Hendes skole er nemligt klemt inde mellem Viborg, Randers og Silkeborg, og det kan mærkes på gymnasiet.

“Vi er ikke demografisk udfordret af, at der ikke er børn nok. Men der er færre børn, og der vil være yderligere nedgang,” siger hun.

Antallet af 15-årige falder med 12,4 procent i Viborg Kommune over de næste ti år, forudser Danmarks Statistik. De to nabokommuner Silkeborg og Favrskov står også til et mindre fald i rekrutteringsgrundlaget, og det giver en skarp lokal konkurrene.

Fordi Bjerringbro ligger på grænsen mellem tre kommuner, er det ikke så let at gøre de unge fra lokalområdet opmærksomme på gymnasiets eksistens. Skolens optageområde dækker nemlig alle tre kommuner.

“Vi har ikke en borgmester i bestyrelsen, de sidder jo inde i byerne på de store skoler. Jeg tror, vi er elsket og ønsket, men der er ikke så meget opmærksomhed om, at der er et lille gymnasium herude. Vi skal arbejde tværkommunalt, og det vil vi meget gerne have politikernes opbakning til,” siger hun og uddyber:

“Meget ville være nemmere, hvis vi ikke skulle kæmpe for at få lov at få eleverne i brobygning. Men de forskellige kommuner kører brobygningen forskelligt. Vi møder godt samarbejde, men for de unge er det svært, for vi står ikke på oversigten over gymnasier i deres kommune, selvom vi ligger lige i baghaven. Det fungerer ikke så godt tværkommunalt, når man er en statslig institution,” siger Dorte Gade.

Derfor har hun for en stund uddelegeret en stor del af det administrative ansvar på Bjerringbro Gymnasium til andre i ledelsen. Hendes primære fokus er at arbejde politisk for, at der tages hensyn til de mindre gymnasier, der ligger i storbyernes skygge.

“Politikerne har fokus på de store byer, og det er dér, de vil hente deres stemmer. Og nu er der ovenikøbet kommunalvalg snart. Vi vil ikke stå på siden og råbe på flere penge, men vi vil have lige adgang til eleverne i vores område,” siger hun.

Hun er ikke tilfreds med politikernes ageren på området.

“Jeg kan dokumentere, at vi har god kvalitet og fin økonomi, og vi kom på 5. pladsen blandt alle landets gymnasier ved seneste måling af løfteevne, som var studenterårgangen i perioden 2017-2019. Men vi har søgt om tilladelse til at få HF igen og igen siden 2012, og nu skal vi for femte gang til møde med regionen, som så skal indstille det til ministeren, som så skal tage stilling til september, hvor det er alt for sent,” siger hun og konstaterer tørt:

“Hvorfor er der ikke et par ministre, der kan tage et helhedssyn på de små gymnasier?”

I samme åndedrag understreger hun, at mere stabile elevtal også er vigtigt for at give lærerne tryghed i deres jobsituation.

Alle tre kommuner i Bjerringbro Gymnasiums optageområde har både faldende gymnasiefrekvens og et faldende antal 15-årige over de næste ti år. Det giver anledning til skærpet kamp om eleverne.

“Jeg fatter ikke, at vi skal sidde og læse høringssvar fra de store gymnasier, der ikke kan undvære tre hf-elever til os. Det er helt vildt. De store gymnasier i byerne skal jo nok klare sig. De har alles bevågenhed. Vi har i alt fået tildelt fem elever de seneste syv år. Når man flytter klasser rundt mellem de store gymnasier, så forstår jeg ikke, at man ikke kan fordele en håndfuld eller to til os. Reglerne er forældede,” siger Dorte Gade.

I det nyeste nummer af Gymnasieskolen kan du læse en reportage fra Morsø Gymnasium, der også kæmper med konsekvenserne af den demografiske udvikling.