Danske Gymnasier foreslår hjælpepakker til gymnasiet

Virksomheder får dem, restauranter, efterskoler og fitnesscentre får dem også. Og nu foreslår Danske Gymnasier så også, at gymnasier får hjælpepakker.

“Vi foreslår, at gymnasierne får en hjælpepakke, som kan bruges til at indhente noget af det faglige efterslæb hos eleverne til foråret,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, som er rektorernes forening.

Danske Gymnasier foreslår ikke et konkret beløb på en hjælpepakke til gymnasierne, og Birgitte Vedersø vil heller ikke sætte en fast skabelon op for, hvordan pengene helt konkret skal bruges.

“Skolerne må lokalt finde ud af, hvor skoen trykker, og hvordan eleverne kan støttes fagligt efter en nedlukning,” siger Birgitte Vedersø, der dog som et eksempel nævner undervisning om lørdagen. Pengene fra hjælpepakken skal så bruges til at betale løn for ekstra timer til lærerne. 

Muligvis lang nedlukning
Gymnasierne er foreløbigt lukket til og med den 17. januar. I et interview med TV 2 søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen, at det ikke er særligt sandsynligt, at restriktionerne ophæves derefter. 

Der er med andre ord risiko for en lang lang periode med hjemmeundervisning for landets elever.

GL: Eleverne har fagligt efterslæb
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler er enig med Danske Gymnasier i, at eleverne alt andet lige vil få et fagligt efterslæb på grund af den aktuelle nedlukning og et meget ekstraordinært skoleår, hvor mange elever også var hjemsendt i forskellige perioder i 2020. 

Han er absolut ikke afvisende overfor ideen om en hjælpepakke til gymnasiet, men han pointerer, at det i praksis kan være svært at afsætte mere tid til at give eleverne ekstra undervisning ude på skolerne.

“Elevernes studie er et fuldtidsarbejde, og lærernes dage er også fyldt helt ud. Spørgsmålet er, om det er realistisk, at eleverne kan sidde på skolen til klokken 18 i hverdagene eller komme i skole om lørdagen, hvis det eksempelvis er sådan noget, man forestiller sig,” siger Tomas Kepler.

Ansæt flere lærere
Han peger også på, at mange lærere bruger meget tid på den virtuelle undervisning, og det er derfor langt fra sikkert, at der er det store overskud til at arbejde over, når skolerne til foråret forhåbentligt vender tilbage til en mere normal hverdag.

“Jeg mener ikke, at skolerne bør pålægge lærerne yderligere opgaver i en i forvejen travl hverdag,” siger Tomas Kepler.

Til gengæld kunne han godt forestille sig, at skolerne kunne ansætte flere lærere for en periode, som kunne støtte de elever, der er sakket meget bagud rent fagligt. 

Undervisning i påskeferien
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne, mener, der kan være et behov for at skulle indhente et fagligt efterslæb, når eleverne vender tilbage fra den virtuelle undervisning. 

“På htx kan der for eksempel godt være et stort behov for mere værkstedsundervisning, som ikke kan lade sig gøre under nedlukningen,” siger Ole Heinager.

Han mener, at behovet for opsamling ude på skolerne afhænger meget af, hvor længe skolerne er lukket.

“Hvis skolerne for eksempel er lukket i tre måneder, vil der være et stort behov for differentieret opsamling af en række elever både fagligt og socialt. Nogle elever har meget vanskeligere ved virtuel undervisning end andre,” siger Ole Heinager, som er direktør på uddannelsesinstitutionen NEXT med gymnasier i Storkøbenhavn.

Han nævner som eksempel, at der er mange elever på den københavnske vestegn, som bor i små lejligheder med fire søskende, og som har svært ved at finde ro til at passe skolen. 

“Corona har en social slagside, og der vil lokalt være forskellige behov for opsamling efter den virtuelle undervisning,” siger Ole Heinager.

Han forestiller sig, at elever kan få ekstra undervisning i påskeferien eller om aftenen.

Vil du pålægge lærerne overarbejde?
“Man må lokalt finde ud af, hvilke lærere som har tid og overskud til at tage ekstra arbejde,” siger Ole Heinager.

Han mener i øvrigt, at behovet for hjælpepakker til erhvervsuddannelserne er større end til gymnasierne. 

“Vi har elever på erhvervsuddannelserne, som starter deres uddannelse nu, og som vi ikke kan byde velkommen fysisk. Derudover er det meget vanskeligt at lave virtuel undervisning på en erhvervsuddannelse,” siger Ole Heinager.

Han ønsker derfor også, at der bliver tilført midler til erhvervsuddannelserne, så eleverne for eksempel kan indhente den tabte værkstedsundervisning.

Ministeren: Villig til at se på investeringer
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er klar til at se på ekstra investeringer i uddannelse efter en nedlukning.

“Vi er villige til at kigge på, hvilke investeringer der skal til, og hvordan vi får samlet op på den her nedlukning, så vores samfund og en hel ungdomsgeneration ikke lider skade,” sagde hun til Radioavisen på DR i går.

Hun sagde også, at eventuelle yderligere investeringer afhænger af længden af nedlukningen.

Børne- og undervisningsministeren har dog på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til Danske Gymnasiers forslag om hjælpepakker til gymnasiet, oplyser ministeriet til gymnasieskolen.dk