Forskere advarer: Eksamen fylder for meget

Hvis en lærer har brug for at få den fulde opmærksomhed fra eleverne, så skal hun blot sige: “Det her kan I få brug for til eksamen.”

Fokus på eksamen og karakterer har nok aldrig været større i gymnasiet end i dag, mener flere forskere og eksperter. De advarer om, at udviklingen kan have en uheldig afsmitning på undervisningen og elevernes læring. 

Jens Dolin, som er professor emeritus på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, peger på, at eksamen har fået en større betydning i dag, blandt andet fordi karaktererne er blevet “en større målestok for elevernes muligheder senere i livet“, som han formulerer det. 

“Eleverne har fået en større bevidsthed om prøver, og det smitter af på undervisningen. Eksamen er den hale, som logrer med hunden, og prøverne og prøveformerne er en virkelig stor “driver” for undervisningen,” siger Jens Dolin.

Han mener, at udviklingen er meget uheldig. Han henviser til en undersøgelse fra fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sidste år, som viste, at for en femtedel af de nyoptagne studerende på landets videregående uddannelser har eksamen fået så stor betydning, at de ikke ser nogen grund til at lære andet end, hvad eksamen kræver. 

“Problemet er, at et større fokus på eksamen ofte sker på bekostning af mestringen af faget. Hvis du lærer for at klare dig godt til eksamen, bliver det mere overfladelæring,” siger Jens Dolin.

Færre prøver
Det kan være svært at ændre på, hvis elever oplever at deres fremtid står og falder med at få en god studentereksamen. Men noget kan der gøres, mener Jens Dolin.

Han peger på, at man i gymnasiet kan ændre på prøveformer og evalueringer for at fremme et bedre læringsmiljø. Det er derfor ifølge ham også positivt, at der er kommet større fokus på formativ evaluering frem for summativ evaluering i de danske gymnasier. Eller groft sagt større fokus på konstruktiv feedback frem for tal.  

Derudover opfordrer han uddannelsespolitikerne til at overveje, om betydningen af eksamen for gymnasierne og uddannelsessystemet kan mindskes. 

“Man kan godt overveje, om der skal være færre eksamener,” siger Jens Dolin. 

Læs: Eksamensformerne skal til eksamen i Gymnasieskolens tema om fremtidens eksamen.

Eksamen er “high stakes“
Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og har sammen med Jens Tofteskov (CBS) skrevet bogen Eksamen og eksamensformer.

Hun bekræfter, at eksamen har fået langt større betydning i uddannelsessystemet i de sidste 20 år. Det gælder lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Det skyldes flere ting og faktorer, mener Hanne Leth Andersen.

I uddannelsesforskningen taler man om “high stakes” om prøver og eksamen, hvor der er meget på spil for den enkelte.

“For de studerende er eksamen ekstremt vigtig, og den påvirker derfor undervisningen mere i dag. For 20-30 år siden tænkte man faglighed først, og derefter koblede man eksamen på. Eksamen betød ikke lige så meget for undervisningen,” siger hun.

Større målstyring
Hun forklarer, at det er en udvikling, som har været i gang i flere år. I 1999 underskrev undervisningsministre fra 29 europæiske lande Bologna-deklarationen, som blandt andet skulle skabe mere sammenlignelige videregående uddannelser på tværs af lande. Ifølge Hanne Leth Andersen har det blandt andet betydet, at der er sket en større målstyring i uddannelsessystemet, som også har smittet af på folkeskolen og gymnasiet.

“I den periode har eksamen fået en mere central placering og påvirker derfor undervisningen mere. Derfor skal vi også være påpasselige med de eksamensformer, vi vælger, fordi de bliver så styrende for indholdet i uddannelserne,” siger Hanne Leth Andersen.   

Konkurrence om eftertragtede uddannelser
Birthe Lund, som er lektor på Center for Evalueringsforskning på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i kreativitet, innovation og læring, peger også på, at vi skal overveje, hvor meget eksamen påvirker undervisningen og læringsmiljøet.

“I nedskæringstider og i tider med stor konkurrence, om hvem der kan få lov til at komme ind på eftertragtede uddannelser, kommer karakterer og bedømmelser let til at fylde meget i et skoleliv. Der kan derfor være god grund til at reducere antallet af prøver og test i gymnasiet af hensyn til læringsmiljøet,” mener Birthe Lund.

Karakterer betyder meget
Hun mener dog også, at den diskussion hænger sammen med diskussionen af karakterer. Ifølge hende er det en ny trend, at man er blevet mere politisk opmærksom på, at mange unge mennesker har svært ved at klare en konstant fokus på bedømmelse, men det betyder ikke, at alle unge gerne vil være fri for at få karakterer eller at blive bedømt. De unge føler en vis sikkerhed ved at vide, hvor tæt på eller hvor lang fra ”målet” de er, forklarer hun.

Men der er stor forskel på, hvordan elever opfatter karakterer og prøver, og hvordan det påvirker deres motivation og lyst til at lære, mener Birthe Lund.

“’Jeg har hørt mine studerende sige: Er jeg virkelig et 2-tal? Nej, du har fået et 2-tal for en konkret præsentation, må man sige til dem. Nogle kan bestemme sig for at ignorere karakterer og bedømmelser, mens andre tillægger det stor betydning for deres skoleliv at klare sig godt og knytter dette direkte sammen med, hvordan de klarer prøver og test,” siger Birthe Lund.