Eksamens­formerne skal til eksamen

Eksamen er den hale, som logrer med hunden. Og halen er blevet stærkere i de senere år.

Selve billedet på gymnasiet er den afsluttende eksamen, hvor den sidste karakter uddeles, huen sættes på hovedet, og det endelige karaktergennemsnit udregnes for at se, om det rækker til international økonomi på CBS eller medicinstudiet på Aarhus Universitet.

Ingen uddannelsesforskere er i tvivl om, at eksamen og prøveformer har en ­ganske stor afsmitning på under­visningen og lærernes og elevernes fokus i hverdagen. Betydningen er blevet større, i takt med at fokus på karakterer blandt eleverne stiger, mener flere forskere, som Gymnasieskolen har talt med.

Alene af den grund er det et meget vigtigt område, som regeringen i den kommende valgperiode vil undersøge.

I forståelsespapiret, som regeringen skrev sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i juni måned, står der, at det skal vurderes, om der skal indføres andre prøveformer. Formuleringen står i et afsnit, der handler om, at regeringen vil fremme børn og unges trivsel.

Flere uddannelsesforskere, som Gymnasieskolen har talt med, understreger, at debatten om prøveformer er vigtig, men også ufattelig kompleks.

På den ene side er der en palet af prøveformer og variationer af skriftlige og mundtlige prøver i gymnasiet.

På den anden side mener nogle uddannelseseksperter, at prøverne ikke følger med tiden og den digitale udvikling. Og at eksamen langtfra tester eleverne i alt det, som er målet med de gymnasiale uddannelser.

Skal afspejle undervisningen
En af disse eksperter er Jens Dolin, som er professor emeritus på Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

“Jeg mener, at eksamensformerne i højere grad skal afspejle undervisningen. Eleverne undervises i, hvordan de kan bruge deres faglige viden i komplekse og autentiske situationer, og for eksempel fire timer i en gymnastiksal er ikke en kompleks og autentisk situation,” siger han.

Han har forsket i evaluering og prøveformer i mange år og fortæller, at eksamen har fået endnu større betydning i gymnasiet end før.

“I danske gymnasier har der tidligere været en god nedtoning af eksamens betydning, men i takt med at karakterer og eksamen bliver en vigtig målestok for elevernes muligheder senere i livet, så opstår der en langt større prøvebevidsthed blandt eleverne, og det smitter endnu mere af på undervisningen,” siger Jens Dolin.

Han mener derfor, at politikerne, lærere og mange andre, som deltager i debatten om gymnasierne, skal have for øje, at prøverne kun tester en delmængde af de mål, som politikerne har vedtaget, at eleverne skal opfylde, når de står med studenterhuen på hovedet.

Der står for eksempel sort på hvidt, at formålet med gymnasieuddannelsen også er udvikling af personlig myndighed, at eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, og at gymnasiet skal udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Og det er bare nogle af de kompetencer, som eleverne skal opnå. “Eksamensformerne bør også måle kompetencer og dannelse, for ellers måler man kun en delmængde af målene for gymnasiet, og der er risiko for, at den delmængde vil komme til at fylde endnu mere i undervisningen,” siger Jens Dolin.

Han er glad for, at prøveformerne flere steder i gymnasiet har udviklet sig mod en mere autentisk situation, som han kalder det. For eksempel arbejder eleverne i kemi og fysik i laboratoriet med en eksperimentel problemstilling som et led i den mundtlige eksamen.

Jens Dolin mener dog, at der er behov for at afprøve flere former. Han peger på portfolio, hvor eleven over en længere periode laver opgaver af forskellig art, og lærerne giver feedback undervejs, inden eleven til sidst får en karakter. På den måde bliver eleven ikke bedømt ud fra en enkelt præstation ved den grønne eksamensdug, men ud fra en større ­helhed.

Jens Dolin understreger dog, at diskussionen langtfra kun bør handle om prøveformer, men i lige så høj grad om mængden af prøver og karakterer i gymnasiet.

“Prøver kan risikere, at man får mere fokus på det præstationsfremmende miljø og overfladelæring på bekostning af mestringen af faget,” siger han.

Ryd op i eksamensformerne
Michael Paulsen er lektor på Syddansk Universitet og har blandt andet forsket i it og didaktik i gymnasiet. Han mener, at eksamen og prøveformer trænger til en grundig evaluering og måske en efterfølgende oprydning.

“Prøveformerne i gymnasiet er groft sagt de ­samme, som før vi fik internettet. Eksamen og karaktersystem bygger stadig på traditionen om, at man overvåger, om eleverne kan deres ting,” siger Michael Paulsen.

Han mener, det er vigtigt, at eleverne kan løse en ligning, skrive korrekt og har styr på den grundlæggende faglighed. Men ifølge ham kan eleverne testes med en selvrettende digital prøve eller med en blyant og papirprøve i løbet af skoleåret, som viser, om eleverne har styr på den grundlæggende faglighed.

“Og så kan vi så bruge ­flere ressourcer på produkter, projekt­eksamen, portfolio og andre mere komplekse prøve­former, hvor eleverne skal anvende deres viden i en større sammenhæng og måske også tværfagligt,” siger Michael Paulsen.

Han mener også, at der bør ske en evaluering af den mundtlige eksamen i gymnasiet.

“Det er mit indtryk, at det er meget varieret, hvordan den mundtlige eksamen bliver brugt i forskellige fag og på C-, B- eller A-niveau. Hvis eksamen er en dialog, som giver eleven mulighed for at respondere og reflektere, så giver den mening, men hvis den mere får karakter af overhøring, så kan vi lige så godt lave en skriftlig prøve og så bruge ressourcerne bedre,” siger Michael Paulsen, som også mener, det er værd at overveje, om der skal være færre prøver i gymnasiet.

Skal ikke måle alt
Mens nogle uddannelses­forskere mener, at fremtidens prøver skal måle flere af elevernes kompetencer og gymnasiernes mål, er andre forskere mere påpasselige.

Lene Tanggaard er profes­sor i pædagogisk ­psykologi ved Institut for Kom­munikation på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring.

Hun mener, det er vigtigt, at eleverne i gymnasiet lærer en række kompetencer som for eksempel innovation og kreativitet og evne til at samarbejde om et produkt. Hun advarer dog mod at udvikle prøveformer, som måler de kompetencer.

“Jeg mener ikke, at lærere har den etiske og moralske dømmekraft til at vurdere elevernes personlige og menneskelige evner eller kompetencer. Vi skal ikke ud i, at man skal bedømme eleverne på, om de er gode kreative samfundsborgere, som mestrer at samarbejde,” siger ­Lene Tanggaard.

Derimod mener hun, at man i gymnasiet kan fremme kreativitet, samarbejde og personlig myndighed ved for eksempel at lave projektarbejde og andre faglige aktiviteter.

“Men vi skal vurdere den faglige præstation, og hvis den så er blevet bedre på grund af et godt samarbejde, så er det godt, men eleverne skal ikke bedømmes på deres personlige kompetencer,” siger Lene Tanggaard.

Hun giver andre uddannelsesforskere ret i, at eksamen og prøver har stor afsmitning på undervisningen og fokus i gymnasiet. Hun mener dog, at politikerne skal prøve at løse den udfordring ved at skabe et uddannelsessystem med mindre fokus på karakterer.

“Optagelsessystemet til de videregående uddannelser er blevet meget karakterfikseret, og det kan godt betyde, at eleverne ­bliver mindre risikovillige, ­fordi de er bange for at lave fejl. Jeg har intet imod karakterer, men betydningen af dem i adgangssystemet skal nok svækkes en anelse,” siger ­Lene Tanggaard.

Meget på spil til eksamen
Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og har skrevet bogen Eksamen og eksamensformer og har beskæftiget sig med prøverformer og evaluering i mange år. Hun så også gerne, at karakterer fik lidt mindre fokus i hverdagen på uddannelserne.

Hun beskriver, at eksamen har fået større betydning i de sidste 20-30 år, i takt med at folkeskoler, gymnasier og universiteter i højere grad er ­styret af mål.

“De studerende har vænnet sig til, at der er meget på spil med eksamen, og eksamen har fået en styrende placering i uddannelserne, og derfor skal vi være påpasselige med valget af eksamensformer og indhold, for det bliver meget styrende for undervisningen,” siger Hanne Leth Andersen. 

Hun mener, at gymnasierne og de videregående uddannelsers opgave blandt andet er “at uddanne selvstændige, dannede, kreative mennesker, som kan klare sig i en digitaliseret verden, som også vil blive præget af kunstig intelligens.”

“Derfor skal vi også anvende flere åbne eksamensformer, hvor svaret ikke er givet på forhånd og ikke kan findes på nettet, og så må vi lade evalueringen være lidt mere op til lærernes og censorernes faglige dømmekraft,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun mener dog ikke, vi behøver at opfinde den dybe tallerken for at afprøve andre prøveformer. Ifølge hende er der i Danmark og internationalt en lang række forskellige prøveformer. Hun nævner for eksempel formen case, som blev udviklet på Harvard Business School for over 100 år siden, hvor de studerende skal bruge deres faglighed til at forholde sig til for eksempel en virksomhed.

Formen bliver for eksempel brugt på hhx i læringsforløbet erhvervscase, som er et samarbejde mellem fagene afsætning og virksomhedsøkonomi.

Hanne Leth Andersen mener, det er fint, at regeringen vil vurdere om, der skal indføres andre prøveformer, men når det er sagt, så er det efter hendes mening i sidste ende fagpersoner, som i de enkelte fag og uddannelser skal udvikle den eksamen, som giver mening.

“Jeg synes ikke, politikere skal tage beslutninger om noget så specifikt som adgang til internettet eller gruppeeksamen. Det må komme an på de enkelte fag, og hvad der giver mening der,” siger Hanne Leth Andersen. 

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) afskaffede muligheden for at bruge internettet som værktøj til eksamen. Mange partier, inklusive Venstre og Det Konservative Folkeparti, kritiserede ministerens beslutning. Omvendt er alle også enige om, at det er vigtigt at bekæmpe snyd til eksamen.

Diskussionen om internet til eksamen vil uden tvivl komme op igen.

Torben Spanget er studieleder på SDU og underviser masterstuderende i gymnasiepædagogik. Han mener, der er behov for at begynde diskussionen om internet som værktøj til eksamen nu.

“Jeg mener, det er bagstræberisk at afskaffe internettet til prøver. Der er måske problemer i forhold til snyd, men det må vi så løse,” siger han.

Han mener, vi bliver nødt til at se på, hvordan elever bruger internettet, og diskutere, hvad snyd er.

“Internettet svarer til et bibliotek, hvor du henter viden. Spørgsmålet er, om den viden, du henter, er relevant, er den sat ind i en relevant sammenhæng, og henviser du til, hvor du har taget den fra. Vi skal være mere
afklarede med, hvad snyd er, og hvad vi vil med prøverne i gymnasiet,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.