Ny evaluering sætter skub i ændring af optagelsesregler

Ressourcespild – Det kaldte flere rektorer det, da det viste sig, at elever fra prøvefri skoler som for eksempel efterskoler også skulle bestå optagelsesprøven, selvom eleverne var erklæret uddannelsesparate til gymnasiet, da de forlod grundskolen.

En netop offentliggjort evaluering af implementeringen af adgangskrav og optagelsesproces til de gymnasiale uddannelser tyder på, at de havde ret.

Den viser nemlig, at 93 procent af eleverne, der søgte optagelse på en gymnasial uddannelse i 2019 fra prøvefri 9. eller 10. klasse, bestod optagelsesprøven. 

Værre stod det til med de ikke-uddannelsesparate elever – her bestod kun 31 procent af eleverne.
De udgjorde den største del – 36 procent – af de 5.038 elever, som gennemførte optagelsesprøven, og som havde søgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet, viser evalueringen, der er lavet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet.

20 procent af de elever, der gennemførte optagelsesprøven, søgte ikke i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, for eksempel hvis de havde været på et udlandsophold. Den gruppe klarede sig også forholdsvis godt, da 71 procent af eleverne bestod optagelsesprøven til de gymnasiale uddannelser. 

Stigning af ikke-uddannelsesparate
Som en del af gymnasiereformen blev der vedtaget nye optagelsesregler, som trådte i kraft ved dette års optag. Der blev blandt andet indført skærpede krav til de faglige forudsætninger ved uddannelsesparathedsvurderingen.

Ved den afsluttende uddannelsesparathedsvurdering i juni 2019 blev i alt 2.750 – cirka 6 procent – af ansøgerne fra 9. og 10. klasse vurderet ikke-uddannelsesparate.
I de seneste år har andelen af ikke-uddannelsesparate ansøgere til gymnasiale uddannelser ligget på 4 procent.

“Sammenlignet med de seneste år er det en stigning, som hovedsagelig vurderes at kunne begrundes i de skærpede karakterkrav for at være uddannelsesparat,” skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i evalueringen.

Flere elever kommer i klemme
Udover datamaterialet består evalueringen også af sammenfatninger af samtaler, som ministeriet har haft med organisationer for elever, ledere og vejledere fra både grundskolen og ungdomsuddannelserne. 

“Adgangskravene opfattes af aktørerne som samlet set uigennemskuelige og derfor svære at forstå og – for grundskolerne, de kommunale vejledere og gymnasierne – svære at formidle. Flere aktører påpeger i den forbindelse, at dette forhold har medført usikkerhed for ansøgerne omkring deres retsstilling,” sammenfatter styrelsen.

Også optagelsesprocessen får hård kritik:

“Selve optagelsesprocessen opleves af aktørerne som kompliceret, langstrakt, uigennemsigtig og til tider kaotisk. Især de kommunale vejledere og gymnasierne anfører, at de mange administrative lag i optagelsesprocessen, der er indbyrdes afhængige af hinanden, bidrager til at gøre processen bureaukratisk og uigennemsigtig.”

Flere ansøgergrupper kommer i klemme som følge af de nye adgangskrav og optagelsesprocessen, vurderer aktørerne. Det drejer sig især om ansøgere, der har gået på en prøvefri efterskole i 10. klasse, ansøgere, der har været syge ved en af folkeskolens prøver og ansøgere fra internationale skoler, der har aflagt andre prøver end folkeskolens prøver. 

Få forskydninger
Men på trods af mange komplicerede regler, så antyder styrelsen i rapporten, at reglerne ikke har ændret meget ved det generelle optag.

“På baggrund af de foreliggende data er en foreløbig og meget forsigtig vurdering, at der med de nye regler er sket relativt få forskydninger med hensyn til fx antallet af afviste ansøgere sammenlignet med tidligere år. Det vil først senere være muligt at lave en sammenligning med de foregående år i forhold til ansøgertallet og den efterfølgende faktiske tilgang af elever på uddannelserne”. 

Den konklusion forudså rektor for Thisted Gymnasium Søren Christensen allerede tidligere på skoleåret:

“Der har været meget ekstraarbejde for skolernes administration og ledelse, men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og garantere, at det vil være de samme elever, som bliver optaget på uddannelsen i år, som vi havde fundet med det tidligere system,” sagde han til gymnasieskolen.dk.

Mindre fokus på karakterer
Evalueringen kommer efter måneder med massiv kritik af de komplicerede adgangskrav og bureaukratiske optagelsesprocesser.

Rektorernes formand Birgitte Vedersø har over for gymnasieskolen.dk tidligere understreget, at “det er helt afgørende, at systemet bliver forenklet inden næste års optagelsesproces”.

Danske Gymnasier påpeger også i et brev til undervisningsministeren, at det er spild af samfundsressourcer, at der næsten samtidig afholdes optagelsesprøve til gymnasiet og afgangsprøve i 9. klasse.

Gymnasielærerne er heller ikke tilfredse med adgangskravene og optagelsesprocessen.

“Optagelsesreglerne til gymnasierne er bureaukratiske og alt for komplicerede at forklare til elever i 8. og 9. klasse. Derfor er det nødvendigt, at politikerne sætter sig sammen og tilbageruller eller forsimpler reglerne,” siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, der ønsker regler med mindre fokus på karakterer.

Svære forhandlinger i vente
Et flertal af partierne i Folketinget ønsker også at ændre regler. Der er dog ikke enighed om hvordan. Det skrev gymnasieskolen.dk om i sidste måned.

Læs: Alle er enige: Regler for optagelse til gymnasiet er en ommer

Netop adgangskrav var en af de store knaster, som partierne havde svært ved at blive enige om, da de forhandlede om gymnasiereformen i 2016. Derfor må det forventes, at der igen vil være svære politiske forhandlnger om reglerne.
Reformen er et forlig mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti.

I forbindelse med evalueringen udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse:

”Evalueringen gør det klart, at det nuværende optagelsessystem har været med til at forvirre eleverne og gymnasierne, og at der i den grad er behov for, at vi forsimpler reglerne. Det synes jeg, vi skal lytte til. Regeringen vil derfor ved første lejlighed drøfte muligheder for forenklinger med forligskredsen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun fortsætter:

”Hele forløbet giver også grund til at kigge på, om de to ting, vi lægger vægt på lige nu – elevernes uddannelsesparathed og karakterer – er de bedste redskaber til at få de rigtige unge i gymnasiet.”