Matematiklærer bag ny undersøgelse om karakterer: “Belønner vi i for høj grad pigernes kompetencer?”

“Jeg behøver ikke lave opgaven, jeg ved, hvad resultatet bliver.” En dreng i 2. h på Ordrup Gymnasium føler sig så sikker, at han vædder med matematiklærer Morten Noack om resultatet af den forholdsvis komplicerede opgave i differentialregning.  

Lidt derfra sidder en pige med fingeren i vejret og venter på at få hjælp af Morten Noack. Hun spørger ind til, hvordan hun skal lave en ligning, som kan vise, hvordan man laver det største areal med 200 meter hegn.

Morten Noack bevæger sig rundt i klassen og hjælper eleverne, som har matematik på A-niveau. Han har været lærer i 12 år, men i det seneste halve år har han alligevel fået nye erkendelser om sin egen undervisning. 

I sommerferien afsluttede han sin master om forskelle mellem piger og drenges karakterer i gymnasiet. Her har han dykket ned i et stort talmateriale fra Undervisningsministeriet, som ikke overraskende viser, at piger får højere årskarakterer end drengene, men tallene viser også, at pigerne falder signifikant mere, end drengene gør i forhold til årskaraktererne, når de går til den skriftlige eksamen.

Kan det gøres bedre?
Morten Noacks masterafhandling påviser også, at der til matematikeksamen er opgaver, drenge klarer bedre end piger – og omvendt. Med andre ord man kan måske ligefrem tale om drenge- og pigeopgaver. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

“Jeg gik i gang med at undersøge disse ting, fordi jeg gik og spekulerede på, om skolen er god nok til drengene. Drengene er overrepræsenteret i specialklasser i folkeskolen, de klarer sig dårligere på gymnasiet, og flere bliver tabt i systemet. Så jeg tænkte, om det ikke kan gøres bedre eller anderledes,” siger Morten Noack.

I sit mundtlige forsvar af sin master skulle han reflektere over forskellen mellem piger og drenge, ligesom han også har interviewet lærere om temaet til sin afhandling.

“Generelt set er piger oftere mere velforberedte til timerne, de følger mere med og bruger længere tid på det skriftlige arbejde. De er ganske enkelt mere flittige,” siger Morten Noack og tilføjer, at det logisk nok skaber læring at lægge mere tid i skolearbejdet. 

Pigerne falder signifikant mere
Men når pigerne så falder signifikant mere i niveau til prøverne, end drengene gør, er tingene måske ikke så enkle.

Morten Noack har med flere kolleger også reflekteret over resultaterne og deres egne erfaringer som lærere. 

“Piger hører nok mere efter, hvad vi siger, de lytter til vores gode råd om, hvordan de lærer bedst. Når vi så kan genkende det, de siger i timerne fra vores egen undervisning, får vi også følelsen af, at vi lykkes som lærer. Det kan måske ubevidst godt smitte af på årskaraktererne,” siger Morten Noack.

Han understreger, at det er hans egne refleksioner, han deler her, og ikke noget hans master påviser.

“Spørgsmålet er, om vi didaktisk mere har lavet en pigeskole, hvor vi honorerer træning, øvelse og reproduktion frem for andre kompetencer,” siger han og understreger, at det at være flittig selvfølgelig også er en kvalitet, og at det tager tid at lære og forstå matematik. 

Han nævner også, at man selvfølgelig ikke blot kan generalisere om drenge og piger. Eleverne er individer og vidt forskellige, og for eksempel er der meget store udsving mellem drengene i de danske gymnasier. Alligevel viser datamængderne, at der er forskelle mellem kønnene samlet set

Drenge- og pigeopgaver
Morten Noack har i sin master analyseret en række matematikopgaver, hvor der er signifikant forskel på, hvordan drengene og pigerne klarer sig til afgangseksamen.

Analysen viser, at pigerne er bedre end drengene til svære komplicerede opgaver, som kræver, at du kan mestre en længere procedure og flere trin, hvor du skal have din metode i orden. Det kan for eksempel være en opgave om optimering i differentialregning.

“Der handler det om, at du har sat dig ned og lært metoden og ved, hvordan du skal løse opgaverne,” forklarer Morten Noack.

Til gengæld er drengene bedre til at løse opgaver, som Morten Noack beskriver som mere abstrakte, og hvor det er mindre oplagt, hvad man skal gøre. Det kan være inden for geometri.

“ Pigerne er bedre end drengene i det, de er blevet undervist i, og drengene er bedre end pigerne i ting, de ikke er blevet undervist i,” skriver Morten Noack i sin analyse.

Spørgsmålet er hvorfor?

“Jeg tror, at drengenes tillid til egne evner er meget højere end pigernes, og at de måske derfor bedre tror på, at de kan løse en opgave, som de ikke har prøvet før, hvorimod pigerne kan blive mere stressede over en mere ukendt opgave til eksamen. Til gengæld så har pigerne fulgt mere med i undervisningen og klarer sig bedre i de typer opgaver, som, man kan forvente, kommer til eksamen,” siger Morten Noack.

Ny viden vil påvirke undervisning
Om han har ret i den analyse, kræver muligvis mere forskning, men Morten Noack har selv tænkt sig at være mere bevidst om, at piger og drenge samlet set har forskellige tilgange til undervisningen.

“Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg skal stille forskellige typer opgaver, som passer både til piger og drenge,” siger Morten Noack.

Tilbage i klassen viser det sig, at den selvsikre elev taber væddemålet. Det ødelægger dog tilsyneladende ikke hans humør, og han griner sammen med sin sidemakker uden dog at sætte sig ned og forsøge at lave opgaven igen. 

Om han får det rigtige resultat til eksamen, må tiden vise.