Små partier: Større frihed til skoler og mindre fokus på karakterer  

Nye Borgerlige, Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen er alle nye på stemmesedlen til folketingsvalget den 5. juni.

Kristendemokraterne har ikke været repræsenteret i Folketinget i 14 år, men gør igen forsøget.

Ingen af partierne markerer sig væsentligt på uddannelse, men da flere af dem har en reel chance for at komme i Folketinget, har gymnasieskolen.dk forsøgt at få svar på, hvad de mener om gymnasier og uddannelsespolitik.

Et par af ideerne, som går igen hos flere af partierne, handler om at give skolerne større frihed, og så skal karakterer fylde lidt mindre i uddannelsessystemet.

Kristendemokraterne: Større frihed til skolerne
Kristendemokraterne var langt bagude i meningsmålingerne i begyndelsen af valgkampen, men efter at formand Stig Grenov er gået på orlov på grund af stress, og partiets fungerende formand Isabella Arendt tog over, har partiet mærket fremgang.

Isabella Arendt er fungerende formand for Kristendemokraterne. Foto: Berit Jørgensen

For Kristendemokraterne er et af de vigtigste punkter i forhold til gymnasiale uddannelser, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge deres undervisning. Det fortæller Isabella Arendt til gymnasieskolen.dk.

Hun peger på, at for eksempel små gymnasier i landdistrikterne måske kan få fremgang, hvis de får større frihed til at drive skole og undervisning.

“Politikerne skal give skolerne mere frihed til at designe deres hverdag, som de har lyst til. Vi vil gerne give skolerne frihed til at udnytte, at de er i landdistrikterne,” siger hun og nævner som eksempel, at en skole kan lave en form for “wild life.”

Et andet vigtigt punkt for Kristendemokraterne, hvis de kommer i Folketinget, vil være at ændre måden, man vægter karakterer til de videregående uddannelser på. Isabella Arendt mener, at man bør vægte de karakterer, der er væsentlige for det, man vil studere.

“Jeg søgte selv ind på statskundskab efter stx, og der talte mine rigtig dårlige karakterer i idræt og drama med. Men bliver jeg en dårligere politiker af ikke at kunne gribe en bold? Det tror jeg ikke.”

Isabella Arendt tror ikke, at de unge vil udnytte den regel til at lave mindre i de fag, hvor de ikke skal bruge karaktererne.

”Langt de fleste har en høj arbejdsetik og vil gerne gøre det godt. Men der skal være plads til, at der er fag, man ikke er god til.”

Kristendemokraterne mener, at omprioriteringsbidraget skal væk, og at pengene så vidt muligt skal tilbage til uddannelserne.

Nye Borgerlige: Mindre offentlig sektor
Nye Borgerlige hører til på den yderste højrefløj i udlændingedebatten og ønsker også at føre en økonomisk meget liberal politik.

Mette Thiesen er uddannelsesordfører for Nye Borgerlige.

Partiet ønsker at sænke skattetrykket markant og gøre den offentlige sektor mindre.

Alligevel siger partiets uddannelsesordfører, Mette Thiesen, at partiet går ind for at afskaffe omprioriteringsbidraget  på uddannelse.

“Det er vigtigt, at vi har gode uddannelser i Danmark. Det er det, vi skal leve af,” siger Mette Thiesen.

På spørgsmålet om, hvordan der både skal blive råd til gode uddannelser og markant lavere skat, siger hun:

“Vi vil for eksempel fjerne selskabsskatten. Det vil skabe arbejdspladser og gøre den samlede “kage” større. Vi vil skære i det store fedtlag af DJØF’ere i det offentlige og lukke jobcentrene, som kun gør noget godt for dem, der arbejder der,” siger hun for at nævne andre besparelser.

Gode uddannelser skal dog ifølge partiet også betales ved at føre en meget stram udlændingepolitik.

“Vi mener, at pengene i Danmark bruges helt forkert på udlændinge og på udenlandske studerende,” siger Mette Thiesen.

Nye Borgerlige ønsker at give gymnasierne langt større frihed til at handle, som de selv vil.

“Vi skal have mere tillid til fagpersonerne, der står derude. Jo flere restriktioner og bureaukratiske krav der kommer oppefra, jo mindre motiveret er man som medarbejder.”

Mette Thiesen siger helt overordnet om den nye gymnasiereform:

“Jo flere reformer politikerne laver, jo mindre selvbestemmelse har man på skolerne. Reformer er udtryk for, at politikere vil bestemme mere og mere.”

Klaus Riskær Pedersen: Fokus på det hele menneske
Partiet Klaus Riskær Pedersen, som måske først og fremmest er kendt netop på grund af iværksætteren Klaus Riskær Pedersen, er ikke for alvor slået igennem politisk, og der er langt op til spærregrænsen for partiet.

Klaus Riskær Pedersen vil blandt andet reformere skattesystemet, men uddannelse taler han ikke meget om.

Partiet har dog en ordfører for skole og uddannelse, og hun hedder Anette Prang.

Ordføreren fortæller, at partiet ønsker, at skoler og uddannelse i højere grad ser på “det hele menneske”.

“Man er måske ikke bedre egnet til at blive læge, fordi man har et gennemsnit på 11. Vi skal lidt mere væk fra, at man hele tiden skal præstere højt for at komme videre i systemet. Vi skal tage noget af karakterpresset fra de unge,” siger hun.

Partiet peger også på, at der især i skolen, men også i uddannelsessystemet skal være mere fokus på, at eleverne skal forstå sig selv som mennesker både fysisk og psykisk.

“Der må gerne være større forståelse for din krop, hvad du spiser, hvordan du undgår stress og i det hele tager begår dig i verden,” siger hun.

Anette Prang peger også på, at vi skal indrette uddannelsessystemet på en måde, der ikke handler om at skulle have “fuld speed” på og skynde sig igennem.

“Det er bedre med et fjumreår, end at vi taber folk på gulvet,” siger hun.

Anette Prang er ordfører for skole og uddannelse for partiet Klaus Riskær Pedersen.

Partiet vil afskaffe omprioriteringsbidraget og investere i uddannelse.

“Børn og unge er i virkeligheden Danmarks eneste ressource, så uddannelse skal ikke ses som en driftsomkostning, men som et aktiv. Det koster mange penge at give gode solide uddannelser til alle, men det må man ikke spare på,” siger Anette Prang.

Stram Kurs: Ingen velfærd til “fremmede”
Stram Kurs og partiets leder Rasmus Paludan var for kort tid siden et fænomen på Youtube, der brændte koranen af og talte om at sende muslimer ud af Danmark. I dag står Stram Kurs til at komme i Folketinget.

Gymnsieskolen.dk har skrevet en mail til Rasmus Paludan med opfordring til at stille op til et interview om partiets politik om ungdomsuddannelser. Han har dog ikke vendt tilbage.

På partiets hjemmeside er uddannelsespolitik ikke nævnt. Partiet går ind for, at “al velfærd til fremmede skal stoppes.”