Få overblikket: Hvad mener partierne?

 

Væk med besparelser

“Regeringen har skåret så hårdt på uddannelse, at vi er helt nede på et minimum af, hvad der skal være på uddannelserne. Der er færre lærere, skoler må oprette færre studieretninger og valghold, og der bliver skåret ned på de mest basale ting. Derfor skal omprioriteringsbidraget ­stoppe nu,” siger Annette Lind om Socialdemokratiets politik på området. Socialdemokratiet vil dog ikke give løfter om, at der så også bliver ført penge tilbage til uddannelserne.

“Vi kan ikke med et pennestrøg føre pengene ­tilbage. Rækkefølgen er, at vi vil stoppe besparelser, og så må vi bygge tingene op igen. Det er Socialdemokratiets DNA at investere i uddannelse og velfærd.”

Socialdemokratiet ønsker at reformere taxametersystemet.

“Vi ønsker et større grundtilskud, så man sikrer de mindre steder en bedre økonomi. Der er behov for at se på alle parametre af taxametersystemet,” siger Annette Lind.

Socialdemokratiet mener, at skolerne skal have ro til at få gymnasiereformen implementeret. Annette Lind vil dog følge udviklingen i matematik tæt.

“Flere elever har fået matematik B, og det indførte vi, fordi flere er afhængige af faget for at søge videre på uddannelser. Men det er også vigtigt for mig, at faget bliver mere anvendelsesorienteret, så vi er mere ­sikre på, at eleverne også lærer matematikken. Matematik skal ikke sortere elever fra.”

Socialdemokratiets ambition er, at flere unge får en uddannelse.

“Der er stadig for mange unge, som ikke får en uddannelse. Jeg håber, at blandt andet den nye FGU (Forberedende Grunduddannelse, red.) kan hjælpe på det.”

Nyt taxameter og færre elever i gymnasiet

Dansk Folkeparti ønsker at fjerne omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet. Partiet har sammen med regeringen stemt for besparelserne på uddannelse siden 2016.

“Det har betydet, at der er blevet taget penge ud til andre sektorer i samfundet, og det er fornuftigt nok. Der har også tidligere været store overskud i gymnasiesektoren. Men vi mener, at besparelserne skal stoppe nu,” siger Marie Krarup.

På spørgsmålet, om Dansk Folkeparti vil geninvestere penge i uddannelse, svarer hun:

“Det kan ikke stilles op på den måde, om der skal bruges en større eller mindre pulje penge til uddannelse. Vi skal finde en helt ny måde at finansiere sektoren på. Taxameteret er et system, som virker, når der er vækst, og der skal flere elever ind i gymnasiet. Når der er færre elever, er det ødelæggende at kæmpe mod hinanden om eleverne, og det går især ud over skoler i landdistrikterne. Vi skal derfor udtænke et helt nyt system, og om det giver en større eller mindre regning, er for tidligt at sige.”

Dansk Folkeparti ­melder klart ud, at der skal gå ­færre elever i gymnasiet, og at flere unge skal over på erhvervs­uddannelserne.

“Det er en kæmpe fejl ved reformen, at vi ikke fik lavet ­ordentlige adgangskrav, så der kommer færre i gymnasiet og flere på erhvervsuddannelser. Adgangskravet skulle have været 6 i standpunkts- og prøvekarakterer, så ville de unge også vide, at de i gymnasiet skal yde en indsats.”

Kvalitet handler ikke kun om penge

Venstre vil fortsætte omprioriteringsbidraget på to procent om året til og med 2021. Fra 2022 skal skolerne stadig spare to procent om året, men pengene skal føres tilbage til uddannelsessektoren. Anni Matthiesen og Venstre er ikke bange for, at det går ud over kvaliteten på gymnasierne.

“Det korte svar er nej. Vi bruger stadig rigtig mange penge på uddannelse, og man kan ikke altid sige, at ­flere ­penge giver højere kvalitet. Det handler i høj grad også om, hvordan man bruger pengene. Når det er sagt, så er det klart, at vi ikke kan fortsætte omprioriteringsbidraget i det uendelige.”

Anni Matthiesen minder om, at regeringen indførte omprioriteringsbidraget, efter at et kasseeftersyn af de offentlige midler ifølge hende viste et større underskud end forventet i 2015.

“Nu har vi heldigvis styr på økonomien,” siger hun.

Venstre ønsker også at reformere taxametersystemet.

“Vi skal se på, om grundtilskuddet er højt nok, da især små gymnasier kan blive presset af, at der bliver færre elever. Og så har vi indført et henvisningstaxameter, så der i højere grad er incitament til at sende de unge videre fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse, hvis de er havnet på den forkerte uddannelse.”

Anni Matthiesen fortæller, at hun fuldt ud står på mål for gymnasiereformen. Men hun indrømmer, at optagelsesreglerne er blevet for bøvlede. Hun nævner for eksempel, at unge, som er gået ud af 9. klasse med gode karakterer og derefter tager til udlandet i et år, skal til optagelsesprøve og samtale for at blive optaget på gymnasiet.

“Vi skal se på, om vi kan gøre optagelsesreglerne lettere og mere smidige.” 

Bedre vejledning og tilbage­meldinger

SF mener, at lærerne skal have bedre tid til ­forberedelse og fokus på tilbagemeldinger. Derfor skal besparelserne ­stoppes med det samme. Jacob Mark mener desuden, at der er brug for mere vejledning i både udskolingen og gymnasiet, fordi mange unge ifølge ham er i tvivl, bange for at fejle og måske aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse.

“Jeg mener, at det skyldes, at man har svækket vejledningen. Jeg tror virkelig, at der er meget at hente både samfundsøkonomisk og for elevernes livskvalitet ved at sikre ordentlig vejledning.”

Ifølge Jacob Mark vil en vejledningsreform også få betydning for antallet af unge, der vælger gymnasiet, selvom de måske ville passe bedre på en anden ungdomsuddannelse.

“Jeg tror, at mange oplever, at der ikke er tid til at tage en snak med professionelle og dygtige voksne om, hvad der vil passe til deres interesser.”

Jacob Mark fortæller, at SF ønsker et uddannelsessystem, hvor karakterer fylder mindre, og helhedsvurderinger og tilbagemeldinger fylder mere.

“Uddannelse handler om at blive klogere. Det handler ikke om konstant at være bange for at fejle, opnå de rigtige karakterer og have fokus på at lære læringsmålene udenad.”

SF ser det ikke som realistisk at tilbageføre alle de penge, der er blevet sparet med omprioriteringsbidraget.

“Vi kommer til at kræve, at der kommer en pose nye penge ud til uddannelserne, men det kommer ikke til at være samme beløb som det, man har sparet.”

Opgør med præstations­kulturen

Omprioriteringsbidraget skal væk hurtigst muligt, mener Radikale Venstre.

“Besparelserne betyder, at der er blevet færre lærere og dermed mindre tid til at forberede undervisning og give ­ordentlig feedback. Vi skal have gjort op med præstationskulturen, og det kræver, at der er tid til, at læreren kan vejlede eleverne ordentligt i stedet for bare at give karakterer,” siger Lotte Rod.

Radikale Venstre vil øge ­investeringerne i uddannelse frem mod 2030. Ifølge partiet skal der investeres en ekstra milliard om året i ­uddannelse i de kommende år, så der gradvist bliver ført flere og ­flere penge tilbage til sektoren. Ifølge Radikale Venstre skal ­investeringen blandt andet finansieres ved at tiltrække flere udenlandske medarbejdere til danske virksomheder. Det vil ifølge partiet skabe øget vækst i økonomien.

“Vi har dog ikke lagt os fast på, hvordan pengene skal investeres i de forskellige typer uddannelser.”

Lotte Rod er glad for, at der med gymnasiereformen blev åbnet for forsøg med nye prøveformer og karakterfri klasser.

“Vi vil gerne arbejde for at få mere volumen i prøveforsøg og karakterfrihed, så det bliver mere udbredt. Vi skal uddanne unge til at være nysgerrige og tage ansvar. Vi skal skabe rum til fordybelse og nysgerrighed, så elever kaster sig ud i vanskelige ting, fordi det er spændende og ikke for at få en karakter.”

Som flere andre partier ønsker Radikale Venstre også et nyt taxametersystem.

“Vi skal indrette taxametersystemet, så det sikrer gode uddannelser i hele landet.”

Filosofikum og større frihed

Med gymnasiereformen blev antallet af studieretninger reduceret. Det mener Alternativet er et problem.

“Vi synes ikke, at alle gymnasier skal ligne hinanden. Vi vil meget hellere give gymnasierne frihed til, at de kan få lov til at udbyde studieretninger, som passer ind i deres profil,” siger Carolina Magdalene Maier.

For Alternativet er det vigtigste i næste valgperiode at afskaffe omprioriteringsbidraget og geninvestere i gymnasierne, afskaffe karakterkravet og arbejde for at indføre et minifilosofikum.

“Vi vil gerne have et tværgående bånd, som går igennem alle ungdomsuddannelser, der handler om det at være menneske i en moderne verden, som bliver mere og mere kompleks. Herunder hvordan man navigerer i det digitale.”

Carolina Magdalene Maier fortæller, at et minifilosofikum blandt andet skal styrke elevernes evne til at forholde sig til de udfordringer, de står over for, eksempelvis klimakrisen.

Derudover ønsker Alternativet, at ungdomsuddannelserne i højere grad skal bruge hinanden på tværs.

“Så gymnasieelever en gang imellem bliver kastet over på en erhvervsskole og får et ­forløb i 14 dage, hvor de bruger deres hænder, og elever fra erhvervsskolerne kommer over på et gymnasium og får et forløb på 14 dage, hvor de bliver udfordret lidt med eksempelvis ­videnskabsteori eller filosofi.”

Det skal ifølge Carolina Magdalene Maier være med til at afmystificere tanken om, at noget er finere end andet.

Effektiviseringer til 2030

Liberal Alliance opererer i deres 2030-plan med at fortsætte med et omprioriteringsbidrag på én procent i de næste 10 år – eller en produktivitetsforbedring, som partiet kalder det. Henrik Dahl mener ikke, det vil gå ud over kvaliteten, og han tror heller ikke, at kvaliteten af undervisningen i gymnasierne er gået ned efter de foreløbige besparelser.

“Det er ikke sådan, at kvalitet og penge er det samme, eller at kvalitet og tid er det samme. Det er der ingen uden for den offentlige sektor, som tror på. Jeg synes ikke, man kan se, om omprioriteringsbidraget har givet kvalitetsproblemer, eller om man bare har sat produktiviteten op,” siger Henrik Dahl.

Han mener, at der skal færre elever på stx, og at fagligheden skal styrkes i gymnasiet.

“Det er et vink med en vogn­stang, når Københavns Universitet siger, at de ikke vil have studenter med et gennemsnit på under 6. Der har været en bekymrende ­tendens til, at en svag og utilpasset gruppe studenter sætter dagsordenen om, at det er for hårdt at gå i gymnasiet, og at det er for dårligt, man ikke må komme for sent. Undskyld, men hvad sker der? Hvorfor er det ikke de ambitiøse studenter, som sætter dagsordenen?”

Liberal Alliance ønsker, at 2. fremmedsprog bliver styrket i gymnasiet.

“Det er bekymrende, at så få vil have tysk på højt niveau. Der har været en underminering af 2. fremmedsprog siden reformen i 2005, og det skal vi gøre noget ved.”

Karakterkravet skal væk

Ifølge Enhedslisten skal omprioriteringsbidraget stoppes, og pengene føres tilbage til uddannelserne.

“Gymnasierne er kørt ned økonomisk. Der er blevet ­fyret forfærdelig mange lærere i perioden, og det gør, at kvaliteten af undervisningen er faldet, fordi lærerne har for lidt tid til forberedelse,” siger Jakob Sølvhøj. 

Derudover ser Enhedslisten gerne, at det karakterkrav, der blev indført med gymnasiereformen, bliver fjernet igen.

“Det er fuldstændig meningsløst at forhindre unge, som sagtens ville være i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, i at komme ind.”

Jakob Sølvhøj fortæller, at gymnasiereformen også har påvirket de mindre sprogfag, og at man skal kigge på, at det kun er fortsættersprog, der kan indgå i en studieretning.

“Det, mener vi, er en forkert konstruktion. Det klemmer de andre sprogfag.”

For at hjælpe mindre gymnasier i landdistrikterne mener Enhedslisten, at der bør indføres gymnasiedistrikter og et loft for optagelse af elever, så nogle gymnasier ikke bliver større på andres bekostning. Derudover skal taxameterordningen ændres.

“Efter vores ­opfattelse er hele taxametersystemet grundlæggende forkert ­skruet sammen, fordi det ­animerer til konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne.”

Enhedslisten vil have styrket det sociale taxameter, så man kigger på elevsammensætningen og sikrer økonomi til skoler med mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, der har brug for ekstra støtte.

Faglighed og dannelse skal være i top

Det Konservative Folkeparti mener, at for mange unge ­vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. 

“Vi har stadig en udfordring med at lære de unge, at gymnasiet ikke nødvendigvis er det rette valg for alle. Jeg tror, at det handler om, at vi skal være bedre til at oplyse om, at der findes alternativer til gymnasierne, og at det ene ikke er ­bedre end det andet.”

Det Konservative Folke­parti er tilfredse med gymnasiereformen. De fik ifølge Brigitte Klintskov Jerkel sikret fagligheden og dannelsen blandt andet gennem et øget optagelseskrav og bevarelsen af oldtidskundskab.

“Vi mener fortsat, at gymnasiereformen skal have tid til at bundfælde sig, før vi igen ­laver ændringer.”

Brigitte Klintskov Jerkel fortæller, at det vigtigste for ­partiet i forhold til gymnasierne er, at fagligheden og dannelsen er i top. Til spørgsmålet om, hvorvidt de frygter, at omprioriteringsbidraget påvirker kvaliteten og netop fagligheden, svarer hun:

“Netop derfor mener vi, at der er blevet sparet nok på uddannelsen, og derfor droppes besparelserne fra 2022.”

Det har ikke været muligt at interviewe Brigitte Klintskov Jerkel, og derfor er svarene givet skriftligt.

Lavere skat og gode uddannelser

Nye Borgerlige ønsker at sænke skattetrykket markant og gøre den offentlige sektor mindre. Alligevel går partiet ind for at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelse, siger Mette Thiesen.

“Det er vigtigt, at vi har gode uddannelser i Danmark. Det er det, vi skal leve af,” siger hun.

På spørgsmålet om, hvordan der både skal blive råd til gode uddannelser og markant lavere skat, siger hun:

“Vi vil for eksempel ­fjerne selskabsskatten. Det vil ­skabe arbejdspladser og gøre den samlede ‘kage’ større. Vi vil skære i det store fedtlag af djøf’ere i det offentlige og ­lukke jobcentrene, som kun gør noget godt for dem, der arbejder der.”

Gode uddannelser skal dog ifølge partiet også ­betales ved at føre en meget stram udlændingepolitik.

“Vi mener, at pengene i Danmark bruges helt forkert på udlændinge og på udenlandske studerende,” siger Mette Thiesen.

Nye Borgerlige ønsker at give gymnasierne langt ­større frihed til at handle, som de selv vil.

“Vi skal have mere tillid til fagpersonerne, der står derude. Jo flere restriktioner og bureau­kratiske krav, der kommer oppefra, jo mindre motiveret er man som medarbejder.”

Mette Thiesen siger helt overordnet om den nye gymnasiereform:

“Jo flere reformer politikerne laver, jo mindre selvbestemmelse har man på skolerne. Reformer er udtryk for, at ­politikere vil bestemme mere og mere.”