Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre

Faglærte, der først har taget en studentereksamen, står stærkt på arbejdsmarkedet. De har større chance for at få et job og tjener mere end faglærte, der ikke har gået i gymnasiet.

Det viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet. 

”Undersøgelsen dokumenterer, at der samfundsøkonomisk ikke er noget i vejen med, at man først går i gymnasiet og bagefter tager en erhvervsuddannelse. Vi kan se, at faglærte, der også har en studentereksamen, klarer sig godt,” siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE.

Undersøgelsen zoomer ind på de 20.320 unge, der blev færdige med en erhvervsuddannelse i 2015. Hver femte af dem havde først taget en studentereksamen.

AE har lavet analysen for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier.

Unødvendigt og dyrt
I de seneste år har der været debat om de unge, der både tager en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Unødvendig dobbeltuddannelse og alt for dyrt samfundsmæssigt, har kritikken lydt fra politisk side.

Men samtidig er der bred enighed om, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark i de kommende år, og i flere år har politikerne ønsket, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse.

Trods mange tiltag er søgningen imidlertid kun steget nogle få procent. I år ønsker 20 procent af eleverne, som forlader grundskolen, at begynde på en erhvervsuddannelse. Regeringens mål er, at tallet skal være 25 procent i 2020.

Kan nuancere debatten
Den nye undersøgelse kan nuancere debatten, og det er der brug for, mener Mie Dalskov Pihl.

”Hvis de her studenter skulle have taget en universitetsuddannelse, ville det også koste penge. Som student skal man jo under alle omstændigheder videreuddanne sig. Og vi har tidligere dokumenteret, at en faglig uddannelse er forholdsvis billig,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hun mener, at politikerne er nødt til at forholde sig til, hvordan virkeligheden ser ud.

”Vi står et sted, hvor 72 procent af en ungdomsårgang vil i gymnasiet. Politikerne er nødt til at tage en diskussion af, om de reelt tror på, at man kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse,” siger Mie Dalskov Pihl.

Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), mener, at det bliver svært at få flere til at gå i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. 

”Fra undersøgelser ved vi, at manglen på praktikpladser eller erhvervsskolernes dårlige omdømme spiller en meget lille rolle i fravalget. De unge er ikke klar til at lægge sig fast på et erhverv i 9. klasse. De vælger gymnasiet, fordi det er en bred uddannelse,” siger Camilla Hutters.

”Skal vi have flere faglærte i Danmark, bliver politikerne nødt til at overveje, om der skal være flere veje til en erhvervsuddannelse,” fortsætter hun. 

Flest inden for handel og kontor
De faglærte, der også har en studentereksamen, har primært en uddannelse inden for handel og kontor. 42 procent af de nyuddannede inden for handel og kontor havde i 2015 en studenterhue, viser undersøgelsen.

På de andre retninger var andelen af studenter mellem 10 og 17 procent.

Det er også de faglærte inden for handel og kontor, der oplever de største positive effekter af at have en studentereksamen med i bagagen – både i forhold til bedre chance for at få arbejde og højere indkomst. De tjener cirka 15.000 mere om året end deres studiekammerater, der ikke har en studentereksamen.

Også for faglærte inden for byggeri og teknik er der en signifikant effekt i forhold til forøget jobchance og højere indkomst. Inden for omsorgs- og sundhedsområdet er der kun en effekt i forhold til bedre jobmuligheder.

De faglærte, der også har en studentereksamen, er oftest piger. De har bedre afgangskarakterer fra grundskolen og har oftere end andre faglærte forældre med videregående uddannelser.

Brug for lovændring
Nu må politikerne begynde at tale kombinationen af en studentereksamen og en erhvervsuddannelse op, lyder det fra Tomas Kepler, formand for GL. 

”De bør i langt højere grad se gymnasiet som en del af løsningen, hvis de mener, at der mangler faglærte. Og endda en løsning, der giver de faglærte noget ekstra,” siger Tomas Kepler.

Også Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, mener, det har stor værdi, at man kan gå den faglærte vej med en studentereksamen i bagagen. 

”Det er ikke en omvej, men en styrke for den enkelte unge og for samfundet, som vi skal sætte pris på,” siger hun.

Ifølge loven må vejlederne i Studievalg i dag dog kun vejlede elever på ungdomsuddannelser om videregående uddannelser og ikke erhvervsuddannelser. Det giver ingen mening, mener Birgitte Vedersø.

Derfor har Danske Gymnasier – sammen med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – netop sendt et brev til uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at få ændret loven.

Kig på hele systemet
Både Mie Dalskov Pihl og Tomas Kepler bakker op om en lovændring, så gymnasieelever fremover også bliver vejledt om erhvervsuddannelser hos Studievalg.

De slår begge på, at de dobbeltkompetencer, de unge kan få ved at kombinere de to uddannelser, giver rigtig god mening i en tid, hvor der bliver talt meget om behovet for livslang læring.

”En gymnasieuddannelse efterfulgt af en erhvervsuddannelse klæder de unge på til et omskifteligt arbejdsmarked,” siger Tomas Kepler.

Camilla Hutters er enig et stykke ad vejen, men peger på, at det er svært isoleret at ændre på en enkelt del af uddannelsessystemet.

Bliver det mere og mere almindeligt, at man først har gået i gymnasiet, inden man tager en erhvervsuddannelse, kan det hurtigt blive hovedvejen, påpeger hun. For hvem vil have en 15-årig i praktik, når man kan få en 20-årig med almene kompetencer fra tre år i gymnasiet?

”Derfor er det ikke så let at sige: Her er løsningen! Der er brug for, at vi tænker os grundigt om og kigger på hele vores ungdomsuddannelsessystem,” siger Camilla Hutters.