Langt flere unge fra Region Hovedstaden søger i år hf

De unge i Region Hovedstaden har tilsyneladende forelsket sig i hf. Siden sidste år har 45 procent flere unge i regionen søgt ind på en hf-uddannelse, og enkelte skoler oplever markant flere ansøgere end sidste år.

En del af stigningen skyldes elever, som søger ind på hf direkte efter 9. klasse.

“Det er en bragende succes. Det er helt nyt, at vi får så mange unge ansøgere,” siger Finn Bønsdorff, som er rektor på Frederiksberg HF-kursus.

Den seneste opgørelse viser, at 196 unge på nuværende tidspunkt har søgt ind på skolen, mens der på tilsvarende tidspunkt sidste år kun var 74 ansøgere til Frederiksberg HF-kursus.

Sidste år var søgetallet også ekstraordinært lavt, og i år har Frederiksberg HF-kursus gjort mere ud af at henvende sig til de unge på folkeskoler og efterskoler, og en del af informationen er blevet målrettet de helt unge. Det har tilsyneladende båret frugt.

“Vi opretter tre klasser med unge direkte fra 9. klasse og én klasse med unge fra 10. klasse. Tidligere har vi kun haft en klasse med de helt unge direkte fra grundskolen,” siger Finn Bønsdorff.

Direkte efter 9. klasse
Med den nye gymnasiereform blev det muligt at søge ind på hf direkte efter 9. klasse i 2017. I år har lidt over 1.100 elever fra 9. klasse søgt ind på hf, mens 775 gjorde det sidste år. Med andre ord er det ved at gå op for 9. klasses-eleverne, at hf er en mulighed for dem.

Samtidig er hf blevet lavet om, så eleverne skal vælge en fagpakke på 2. hf, som er målrettet mod bestemte professioner typisk på erhvervsakademierne og professionsuddannelserne.

“Jeg tror, det er tydeligt for flere af de unge, hvad de kan bruge hf til, og så er der også nogle, som tænker, at de kan gøre det samme på to år, som tager tre år på gymnasiet,” siger Finn Bønsdorff.

Karakterkravet betyder noget
I år er der blevet indført karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Reglerne er indviklede, men meget kort fortalt kræver det et gennemsnit på 5 af standpunktskaraktererne for at komme i gymnasiet, mens det kræver 4 at komme ind på hf.   

Forskellen i karakterkrav kan også have en indflydelse på, at flere unge søger mod hf, peger flere på.

“Det er et godt bud, at det lavere karakterkrav på hf i forhold til på gymnasiet betyder, at flere søger mod hf,” siger Ulrick Moesgaaard, som er leder af grundskoleafdelingen på UU København, der vejleder unge om uddannelse.

Han peger også på, at flere unge, som kommer fra grundskolen, måske bedre kan overskue en to-årig ungdomsuddannelse frem for at at gå tre år i gymnasiet.

Dobbelt så mange ansøgere
På Københavns Åbne Gymnasium er der kommet dobbelt så mange ansøgere til hf i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der skyldes blandt andet, at flere søger direkte ind fra 9. og 10. klasse.

Karakterkravet har en betydning, mener rektor Anne-Birgitte Rasmussen, men hun peger også på, at flere unge søger en anden ungdomsuddannelseskultur.   

“Vi ved fra flere af vores elever, at de vælger hf, da de ikke ønsker at være en del af præstationskulturen, som de opfatter, der er på gymnasiet. De ønsker ikke, at de skal bedømmes hver time for at få gode standpunktskarakterer eller få karakterer for alle deres opgaver,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, som understreger, at denne beskrivelse af gymnasiet er hf-elevernes opfattelse og ikke hendes egen.

“Der er kommet meget fokus på præstationskultur, og det er påvirker nogle af de unge,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

På Københavns Åbne Gymnasium har 106 elever søgt ind på hf ved den seneste opgørelse, mens 55 elever havde søgt ind sidste år på denne tid.

Stigningen af ansøgere betyder, at skolen går fra tre til fire hf-klasser i år.

Flere søger senere
Det er dog alt for tidligt at sige, hvor mange unge der ender med at søge ind på hf-skolerne. Mange unge søger i løbet af foråret og og både før og efter sommerferien. Det er for eksempel unge, som arbejder, stopper på en anden ungdomsuddannelse eller noget helt tredje.  

Sådan er det også på Herlev Gymnasium & HF, fortæller rektor Jan Vistisen. Her er antallet af ansøgere dog næsten dobbelt så højt, som det var på nuværende tidspunkt sidste år.

“Vi ser også en klar stigning af elever, som søger direkte ind på hf efter 9. klasse. Vi kan ikke helt forklare, hvorfor vi får så mange flere ansøgere i år. Men vi tager det som et cadeau for, at vi gør det rigtigt godt,” siger Jan Vistisen, som dog formoder at karakterkravet også har noget med stigningen at gøre.

Hvorfor i hovedstaden?
Spørgsmålet er så, hvorfor stigningen til hf er så meget større i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet?

Anne-Birgitte Rasmussen fra Københavns Åbne Gymnasium gentager sin tese om, at flere elever ønsker en uddannelse med mindre præstationskultur.

“Måske fylder præstationskulturen mere i storbyen,” siger hun.

Jan Vistisen fra Herlev Gymnasium & HF spekulerer på, om hf-uddannelsen er mere synlig for de unge i hovedstaden end i resten af landet, og at det slår igennem i år på grund af det nye karakterkrav.