Analyse: 27 skoler vil være “særligt udfordret” i 2030

Det er uundgåeligt, at der i store dele af Danmark vil være færre unge frem mod 2030. Til gengæld er der gode muligheder for at gøre noget for at hjælpe de skoler, som vil blive presset af faldende elevtal de næste 10 år, lyder det fra en samlet sektor og Danske Regioner. Det kræver dog politisk vilje.

27 gymnasiale udbud vil være “særligt udfordret” i 2030, viser en analyse fra Danske Regioner.

Over for gymnasieskolen.dk har Danske Regioner uddybet, at det drejer sig om 12 almene gymnasier, 11 erhvervsgymnasiale udbud og 4 hf-udbud, som vil have så få elever, at skolen vil være særligt udfordret økonomisk i 2030.

Der er dog bred enighed i sektoren om, at det er vigtigt at bevare mindre uddannelsesudbud i hele landet.

“Det bliver en økonomisk udfordring for nogle skoler, når elevtallet falder, men der skal være fokus på, at vi har decentrale uddannelsestilbud. Hvis der bliver for lang transporttid til uddannelse, så vil der være færre unge, som får en uddannelse,” siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

De store tager fra de små
Hun peger på, at taxametersystemet skal laves om, så skolerne i mindre grad bliver påvirket af, at der bliver færre elever. Samtidig ønsker hun, at politikerne understøtter, at skoler og institutioner i højere grad samarbejder og fusionerer frem for at konkurrere om elever. Danske Regioner ønsker også en stærk styring af kapaciteten.

“Vi skal styre kapaciteten bedre, så store uddannelsesinstitutioner i de store byer ikke i for høj grad tager elever fra de små skoler. Og vi skal have mulighed for også at lave kapacitetsloft på erhvervsgymnasier,” siger Stephanie Lose.  

Frem mod 2030 bliver der 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år, hvilket svarer til 900 gymnasieklasser. Efter 2030 vil der dog igen blive flere unge. Derfor peger Danske Regioner også på, at det er vigtigt at bevare de små skoler, selv om de bliver presset på grund af færre elever i en periode.

Politikerne skal tænke langsigtet
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler mener, at politikerne skal tage udfordringen meget alvorligt. Han peger på, at der efter 2030 igen begynder at komme flere unge.

“Politikerne skal have visionerne til at tænke langsigtet og skal sikre, at der er gode ungdomsuddannelser i hele landet også efter 2030. Hvis politikerne ikke tager den her udfordring alvorligt, vil små skoler lukke, og så er det meget svært at bygge noget nyt op igen, når elevtallet stiger igen,” siger Tomas Kepler.

Han mener også, at det er vigtigt at skabe et taxametersystem, som gør skolerne mindre afhængige af elevtal. Han minder dog om, at der er blevet skåret massivt ned på alle skoler, og ifølge ham er det derfor ikke er en holdbar løsning blot at omfordele taxameterkronerne fra store til små gymnasier.

“Nu skal vi have nedskæringerne stoppet, og så er det målet at få geninvesteret penge i uddannelsessystemet. Vi står på flere brændende platforme med demografi og dårlig økonomi på skolerne, og det kan vi ikke blot løse ved at flytte rundt på midlerne mellem skolerne,” siger Tomas Kepler, som peger på, at samfundsøkonomien er god.

Nakskov Gymnasium: Unge skal have en chance
“Måske skal nogle små gymnasier slet ikke være taxameterstyret i fremtiden.”

Rektor på Nakskov Gymnasium Peter O. J. Rasmussen kaster ideen op i luften, da han fortæller om udfordringerne med at drive et lille gymnasium.

“Det er ikke, fordi jeg foreslår at afskaffe taxametersystemet for små gymnasier, men det er værd at overveje. Så kunne skolen få en pose penge og lave god undervisning, selv om elevtallet falder i en periode,” siger Peter O. J. Rasmussen.

Han mener, det er vigtigt for Nakskov, de unge og for samfundet, at gymnasiet også er der i 2030.

“Der er mange unge fra uddannelsesfremmede hjem, som får en chance i livet hos os. Hvis de skulle tage bussen 25 kilometer til skole hver dag, ville flere ikke gennemføre en uddannelse. For at bevare en nogenlunde balance i samfundet, så skal der også være et gymnasium i en by som Nakskov,” siger Peter O. J. Rasmussen.

Han mener, at hvis en skole i en periode kun skal køre med et spor, så bør politikerne alligevel prioritere at holde liv i skolen.

“Jeg er sikker på, at det er bedre for samfundet at bevare små skoler, hvis alternativet er, at færre unge tager en uddannelse,” siger Peter O. J. Rasmussen.

På Nakskov Gymnasium vil elevtallet ligge nogenlunde stabilt i de næste fem år på mellem 250 og 300 elever samlet set på stx og hf. Ifølge tallene fra Danske Regioner falder antallet af unge kraftigt fra 2025 og 2026 de fleste steder i landet.   

Fusion i Skjern  
Danske Regioner anbefaler som skrevet tidligere, at fusioner kan være en måde at styrke små skoler på.

I Skjern i Vestjylland har man allerede brugt denne strategi.

På grund af et faldende elevtal fusionerer Gymnasiet HHX Skjern med HTX Skjern efter sommeren 2019 og får fælles bygninger i 2020, fortæller Kjeld Kargo Fisker, som er rektor på Vestjydsk Handelsskole og Gymnasiet HHX Skjern.

“Med en fusion kan vi oprette et godt studiemiljø og udbyde flere studieretninger, og det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde eleverne. Vi er for eksempel også i konkurrence med ungdomsuddannelser i Herning,” siger Kjeld Kargo Fisker.

Gymnasiet HHX Skjern har i flere år haft omkring 55 hhx-elever per årgang, og derfor er Kjeld Kargo Fisker også bekymret for faldende ungdomsårgange frem mod 2030.

“Vi kan blive så små, at det er svært at drive hhx-gymnasium. Vi har i flere år haft to klasser, men vi skal ikke længere ned,” siger Kjeld Kargo Fisker, som peger på, at det er vigtigt, at der er et handelsgymnasium i Skjern.

“Hvis vi ikke udbød hhx, ville antallet af unge, som tager gymnasial uddannelse falde, og der ville forsvinde akademiske jobs fra byen,” siger han.

Konkurrence med større gymnasier
Fra 2024 og frem til 2030 vil der ske et fald i antallet af unge på cirka 25 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Vestjysk Gymnasium Tarm ligger.

Rektor Mikkjal Niels Helmsdal forudsiger, at der på gymnasiet vil være 90 stx elever og omkring 35 hf-elever i gennemsnit per årgang i 2030. I dag er der omkring 120 stx elever på en årgang i gennemsnit.

“Jeg ønsker, at taxametersystemet ændres, så vi får et højere grundtilskud og er mindre påvirkede af udsving i antallet af elever. Vi skal udbyde valghold og studieretninger, selv om der er færre elever – og det koster penge,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.

Han mener, det er vigtigt, at skolen stadig har et varieret udbud og kan oprette fire hold med færre elever frem for at lave tre store hold.

“Hvis tilbuddene hos os bliver forringet, kan man frygte, at nogle elever søger til Herning. Derfor er det vigtigt, at taxametersystemet ændres,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.

Behov for mange løsninger
Danske Gymnasier mener også, at det er vigtigt at bevare små gymnasier, så unge ikke får for lang transporttid til uddannelser og måske derfor ikke får en ungdomsuddannelse.

“Vi skal gå langt for at sikre en regional dækning af uddannelse i hele landet. Der krævet nok mange forskellige løsninger for eksempel fusioner nogle steder,” siger formand Birgitte Vedersø.

Hun nævner muligheden for, at små skoler får et større udkantstilskud.

“Vi behøver måske ikke lave hele taxameterstrukturen om, men i stedet give et ekstra tilskud til små skoler i udkanten,” siger Birgitte Vedersø.

Grafik fra Danske Regioners analyse Fremtidssikrede Ungdomsuddannelser. Læs hele analysen her