Klasselærerrollen er mere end bare et arbejde

“Klasselæreren er en, der har overblik og overskud,” siger Kitt Gøtterup Overgaard.

“Bindeledet mellem elevernes sociale og faglige udvikling fra 1.g til 3.g,” siger Dorthe Kvetny.

“En, der ser eleverne,” tilføjer Johanne Fausing Ross.

Buddene kommer hurtigt fra de tre lærere, der underviser på Midtsjællands Gymnasium.
De ved også, hvad de taler om, for ud over at de alle tre er klasselærere, har de i det seneste år taget del i et fælles efteruddannelsesprojekt for alle skolens klasselærere. Klasselæreren spiller nemlig en stor rolle på Midtsjællands Gymnasium og anses sammen med studievejlederen for at være klassernes to ressourcepersoner.

Gymnasiet modtager socialt taxameter, som gives til skoler med elever, der ud fra socioøkonomiske faktorer vurderes til at have større risiko for frafald.

“Vi har altid vægtet klasselæreren højt her på gymnasiet, fordi klasselæreren har en central rolle i forhold til at få klassen til at fungere,” fortæller Dorthe Kvetny, der underviser i dansk, engelsk og latin.

Skolen har indført SK-timer – studiekompetencetimer. En del af de timer råder klasselæreren over og kan planlægge indholdet i forhold til hver enkelt klasse.

“SK-timerne har blandt andet et socialt kompensatorisk formål. Vi bruger dem blandt andet til at lære eleverne at tage noter, afkode lærerens sprog og om taksonomi – kort sagt at studere. Vi ser på, hvad der rører sig i klassen, og så har vi overblikket over progressionen,” siger Dorthe Kvetny.

Konkrete værktøjer og sparring
Midtsjællands Gymnasium har startet efteruddannelsesprojektet op for at understøtte klasselæreren. Projektet er støttet af Fonden til udvikling af statens arbejdspladser og er udarbejdet i samarbejde mellem klasselærerne og kursusvirksomheden Link.

“Vi ønsker at kvalificere klasselærerarbejdet blandt andet ved at få flere konkrete værktøjer samt at sparre mere sammen og få et fælles sprog om udfordringerne,” fortæller Johanne Fausing Ross.

Projektet er sammensat af flere faser, hvor første del handlede om at identificere udfordringerne i klassen, og hvor lærerne stiftede bekendtskab med at lave klasseportrætter og mapping af klassen.
Mapping er en metode, som man kan bruge til at beskrive en klasse eller gruppe med.

“Jeg synes, at mapping er rigtig godt til at afkode, hvad der foregår i klassen, og hvilke problemer der er,” siger Dorthe Kvetny.

Pludseligt tydeligt, hvad der er på spil
I anden del af projektet arbejdede klasselærerne med de gruppedynamiske processer, og hvordan klasselæreren kan handle på mappingen af klassen.

“Som klasselærer har jeg hurtigt kunne bruge det, vi gennemgik i projektet. Jeg kan huske min lettelse over den gruppedynamiske model, hvor jeg tænkte: “Nåh, er det bare dét, der foregår,” siger Kitt Gøtterup Overgaard.

Johanne Fausing Ross nikker og tilføjer:

“Modellen er central i forhold til grundforløbet. Pludselig var det tydeligt, hvad der er på spil i studieretningsklasserne.”

Også behov for intro i studieretningsklasserne
Som på mange andre gymnasier har lærerne på Midtsjællands Gymnasium oplevet, hvordan starten på studieretningsklasserne har været en udfordring. Men indsigten i den gruppedynamiske model gjorde det klart for lærerne, at skiftet til studieretningsklasserne kommer på et uhensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til dynamikken i klassen.

“Vi sætter eleverne til at bryde op midt i ‘hvedebrødsdagene’, hvor de lige er faldet på plads i klassen, og alt er dejligt. Og så placerer vi dem i nye klasser og tænker, at de allerede har haft intro, så nu skal vi i gang med alt det faglige,” siger Johanne Fausing Ross og uddyber:

“Men i følge den gruppedynamiske model har vi kastet dem tilbage til den såkaldte inklusionsfase, og derfor har de brug for en form for introduktion igen.”

“Inklusionsfasen kan være sværere i anden omgang, fordi der allerede er etableret venskaber. Man kan sige, at trygheden for mange 1.g’ere efter grundforløbet er ude på gangen,” siger Kitt Gøtterup Overgaard.

Derfor tog klasselærerne fat på at lave forskellige aktiviteter i studieretningsklasserne, og de fandt inspiration til mange af aktiviteterne ved efteruddannelsesprojektet, der blandt andet tog udgangspunkt i bogen God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere.

“Det er rigtig godt som klasselærer, at jeg har prøvet øvelserne på egen krop, inden jeg udsatte eleverne for dem. Jeg vidste, hvad jeg skulle være opmærksom på, og jeg havde drøftet fordele og ulemper med andre klasselærere,” siger Dorthe Kvetny og tilføjer:

“Det er mest hensigtsmæssigt, hvis jeg som klasselærer ikke opfattes af eleverne som en med løftet pegefinger, men at de i stedet selv kommer til forskellige erkendelser omkring klassekulturen, når vi laver øvelserne sammen.”

1. instans for akutsituationer
Klasselærerne kalder det en ‘ongoing’ proces at have blik for elevernes sociale og faglige udvikling i løbet af de tre år.

“Klassekulturen kan være god i en periode i en klasse, hvor de behandler hinanden med respekt og lytter til hinanden, og så kan der ske et eller andet, der ændrer harmonien,” siger Kitt Gøtterup Overgaard.

Ud over i den daglige undervisning får klasselæreren indblik i klassens trivsel ved at afholde trivselssamtaler med eleverne og semestermøder med klassens lærere.

“Der er efterhånden indbygget en kultur her, så hvis der er udfordringer i en klasse eller med en elev, tager man som lærer en snak med klasselæreren først,” fortæller Kitt Gøtterup Overgaard.

“Og rigtig mange elever kommer også til os, hvis der er noget i gære,” siger Johanne Fausing Ross.

Men lærerne understreger, at de hverken er studievejledere eller coaches. Deres fokus er at få klassen til at fungere, så der er skabt de bedste rammer for elevernes læring.

“Vi er nok første instans for mange akutsituationer – store som små,” siger Dorthe Kvetny.

Tid til at være klasselærer
I en tid med nedskæringer kan man måske undre sig over, hvordan lærerne får tid til akutsituationer og de øvrige aktiviteter som klasselærer, og her ligger svaret blandt andet i skolens prioritering af klasselærerrollen, fortæller de tre lærere. Hvis man er klasselærer, får man 75 timer.

“Desuden har vi en ledelse, der spiller med åbne kort i forhold til, hvor mange timer man forventer, vi bruger på de forskellige arbejdsopgaver,” fortæller Johanne Fausing Ross.

Lærerne tidsregistrerer deres arbejdstid, derudover har de indsigt i en kurve, der giver et overblik over spidsbelastning samt deres arbejdsopgaver.

“Som mange gymnasielærere er vi også blevet trukket i forberedelsestiden på grund af nedskæringerne, så vi har også meget travlt. Men vi har i det mindste en gennemsigtighed i forhold til opgaverne,” siger Dorthe Kvetny.

“Det betyder, at jeg som klasselærer har et godt overblik over min opgaver, og jeg kan udskyde en opgave, hvis der er en elev, der har akut brug for min hjælp,” siger Kitt Gøtterup Overgaard og tilføjer:

“Og med tiden er jeg også blevet bedre til at vurdere, hvornår jeg skal lukke ned for en samtale med en elev eller en klasse og eventuelt sende dem videre, og hvornår jeg bør bruge lidt mere tid på dem.”

En stærkere relation til eleverne
For de tre lærere er klasselærerrollen et tilvalg, som de helst ikke vil være foruden.

“Når man får skabt et godt forhold til eleverne og en god klasserumskultur, så giver det så meget mere energi at træde ind i det rum, og man får det i høj grad tilbage – også fagligt,” siger Johanne Fausing Ross.

“Eleverne kommer jo her som rå diamanter og får slebet nogle kanter af undervejs. Det er et privilegium at være med til at åbne den akademiske verden og nogle veje for dem, som de måske ikke kendte til,” siger Dorthe Kvetny og indrømmer, at hun og kollegerne ofte må kæmpe for at holde tårerne tilbage, når studenterne springer ud.

“Som klasselærer får man ofte en stærkere relation til klassen og eleverne, fordi man både fokuserer på faglig og social trivsel. Det sker ofte, at klassekulturen bliver lige, som vi ønskede til sidst,” siger Dorthe Kvetny og tilføjer:

“Så er det altså lidt mere end bare et arbejde at være klasselærer.”