Nu tæller karakterkravet til gymnasiet: Skoler mærker mere motivation

Eleverne i 9. klasse er blevet mere aktive i undervisningen og tager deres opgaver mere seriøst. Det oplever udskolingsledere på tre folkeskoler hos deres 9. klasser, som i år er de første, der søger ind på gymnasiet med et karakterkrav.

En af dem er Lasse Tolstrup Daverne, der er afdelingsleder for udskolingen på Kirsebærhavens Skole i Valby i København.

“For nogle af eleverne har skærpelsen gjort, at de ved, at de skal yde lidt mere ved at deltage mere og gøre sig umage med afleveringer,” siger han og understreger, at tidligere elever dog også har været optaget af deres karakterer og taget undervisningen seriøst.

At der er et karakterkrav for optagelse er også noget, man kan mærke på Egtved Skole i Vejle Kommune. Det fortæller udskolingsleder Stefan Ehrich, der kan se, at karakterer fylder hos eleverne.

“Det er noget, som eleverne er mere opmærksomme på end førhen. De kigger jo på deres karakterer, og de er opmærksomme på, at der er nogle højere krav end tidligere, hvis de vil i gymnasiet. Så man kan ikke bare gøre ingenting og komme igennem systemet,” siger Stefan Ehrich.

Han kan blandt andet se, at eleverne er mere fokuserede og spørgende, når de afholder karaktersamtaler. Stefan Ehrich synes også, at eleverne spørger mere ind til, hvilke muligheder de har.

Karakterkravet er en del af gymnasiereformen fra 2017. For at komme på stx, hhx og htx direkte efter 9. klasse skal eleverne være vurderet uddannelsesparat og blandt andet have et gennemsnit på mindst 5 i deres standpunktskarakterer. For hf skal gennemsnittet være på 4.

I dag er der ansøgningsfrist for ansøgninger om optagelse på en ungdomsuddannelse.

“De bruger deres energi bedre”
På Kildedamsskolen i Tølløse har man været optaget af også at involvere forældrene og gøre de nye krav tydelige for dem, fortæller Yvonne Pedersen, der er pædagogisk leder for skolens mellemtrin og udskoling. Det har fået forældrene til at bakke endnu mere op om skolen, og det har en effekt på eleverne, at både forældre og skolen omtaler kravene, fortæller hun.

“For størstedelen af eleverne virker det motiverende, og de bruger deres energi bedre. Det kan vi se, når de laver opgaver og har terminsprøver og projektopgave. Vi kan se, at de har mere fokus, og at deres arbejdsindsats er mere seriøs,” siger Yvonne Pedersen.

Hun ser dog ikke kun positive konsekvenser ved de nye karakterkrav. Hun er bekymret for, hvad det kan komme til at betyde for nogle af skolens svage elever.

Formålet med gymnasiereformen var ifølge forligskredsen blandt andet at styrke fagligheden i gymnasiet og udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det er noget, som man har kunne se på Kirsebærhavens Skole, fortæller Lasse Tolstrup Daverne.

“Vi har mærket det i den forstand, at nogle bliver mere fokuserede, og så er der nogle, der opgiver tanken om en gymnasial uddannelse. Så retter vi deres vej mod erhvervsuddannelserne,” fortæller han og uddyber, at det ofte er tydeligt, inden eleverne står midt i parathedsvurderingen og ansøgningsprocessen.