Læreren gav eleverne lov til at spille i undervisningen – resultatet var “uhyggeligt”

”H. C. Andersen er ikke lige så spændende som sociale medier”, svarer en af drengene sarkastisk, da 1.g-klassen bliver spurgt, hvad de kan lære af det eksperiment, som de lige har foretaget. Klassekammeraterne fniser forsigtigt. Eksperimentet er en del af et undervisningsforløb, som lærerne på gymnasiet Nørre G i København har udviklet og afholdte i uge 6. Her havde alle elever i 1.g og 2.g fokus på digital dannelse.

I dette modul handler det om sociale medier, og hvordan de kan være forstyrrende. Idémanden bag modulet og hele forløbet er Troels Stru Schmidt. Han underviser normalt i samfundsfag, og han fik idéen til et forløb om digital dannelse, fordi han var bekymret over de unges mobilvaner og manglende koncentration.

”Jeg kan mærke det, når jeg laver almindelig tavleundervisning, hvor jeg skal gennemgå noget stof. Jeg vil meget gerne bede eleverne skrive noter på computeren, for det er nu engang meget smart, men så ser jeg deres blik svømme væk,” fortæller Troels Stru Schmidt.

Han mener, at det er et alvorligt problem, at de unge har svært ved at koncentrere sig. Eksperimentet i dagens modul skal derfor være med til at tydeliggøre overfor de unge, hvor meget de kan gå glip af, når de tror, at de lige kan tjekke Instagram eller tage et spil på computeren, mens læreren underviser.

Et eventyrligt eksperiment
Troels Stru Schmidt deler klassen i to lige store grupper. Han fortæller, at den ene halvdel må tage deres computere og mobiler frem og åbne for deres sociale medier. Det bliver mødt med en forundring og jubel efterfulgt af højlydt snak blandt eleverne. De finder hurtigt deres computere og mobiler frem.

”I skal lytte efter, men I skal bare være på og gøre alt, hvad I vil,” siger Troels Stru Schmidt til den ene halvdel.

Den anden halvdel af klassen lader deres ting blive i tasken og kigger på Troels Stru Schmidt, der begynder at læse op af H. C. Andersens eventyr Hvad fatter gør – det er altid det rigtige. Imens den ene halvdel er dybt optaget af deres skærme, sidder den anden halvdel helt stille og lytter. Nogle af eleverne hviler hovedet i hænderne, mens de kigger op på Troels Stru Schmidt.

Da eventyret er slut, beder Troels Stru Schmidt eleverne om at besvare 10 spørgsmål om handlingen. Eksperimentet viser, at eleverne, der brugte computere og mobiler under oplæsningen, i gennemsnit svarede rigtigt på to ud af de 10 spørgsmål, mens dem, der kun lyttede, i gennemsnit svarede rigtigt på otte af spørgsmålene.

“Det viser jo med alt tydelighed, at de unge tror, at de kan multitaske. At de lige kan tjekke en besked på Snapchat og samtidig følge med, men det kan man ikke,” konkluderer Troels Stru Schmidt, da han efter modulet fortæller om baggrunden for sin idé til et forløb i digital dannelse.

“De er de største digitale ofre”
“Det er lidt uhyggeligt”, siger en af pigerne, da de efter eksperimentet sidder i små grupper og reflekterer over resultatet. Troels Stru Schmidt placerer derefter eleverne om et langt bord i en øvelse, han kalder for dialogcirklen. Her skiftes de unge til at tage ordet, og de diskuterer blandt andet, hvorvidt de føler sig forstyrret af sociale medier. “Det bliver bare en ting, jeg gør”, siger en af drengene, da han fortæller om at tage et hurtigt spil på computeren, når læreren gennemgår noget på tavlen.

En elev bryder ind i diskussionen og siger, at det er let at blive distraheret, når en anden i klassen ser en video på Facebook. “Det bliver lidt et valg, de andre tager på ens vegne”, siger hun. En anden af pigerne fortæller, at hun let bliver forstyrret, når hun kan se, at hendes mobil lyser, fordi det minder hende om, at der foregår noget andet end det, hun selv er i gang med.

“Vi kalder de unge for den digitale indfødte generation. Vi siger, at det er dem, der har styr på det, mens vi andre er digitale analfabeter. Det er noget sludder. De er ikke digitalt indfødte. De er de største digitale ofre. Det er dem, det går ud over”, siger Troels Stru Schmidt bestemt.

“Eleverne ønsker ikke at bruge al deres tid og opmærksomhed på Facebook. Det er nogle strukturelle ting, der gør, at de ikke fysisk kan koncentrere sig. De er ikke i stand til at slippe ud af det,” siger han og taler her om det sociale pres, som de unge kan føle for hele tiden at være på.

Behov for et rum
Materialet til uge 6-forløbet på Nørre G er udviklet af seks lærere. Udover Troels Stru Schmidt er en af dem Nina Gudmann Christiani, der underviser i idræt og religion. Hun var blandt andet med til at udvikle materialet til mandagens modul om, hvordan man opfører sig på sociale medier. Lærerne hentede her inspiration fra Sex & Samfund, og klasserne i 1.g og 2.g diskuterede alt fra deling af nøgenbilleder og pinlige billeder fra weekendens fest, til mobning og nærvær med sine venner.

”Jeg synes virkelig, at eleverne har behov for, at vi skaber et rum, hvor de kan snakke om det her og finde ud af, hvordan de gerne vil være sammen i klasselokalet,” siger Nina Gudmann Christiani.

Hun fortæller, at hun i modulet oplevede en uenighed blandt eleverne om, hvornår noget er over grænsen, og hvornår det er ‘for sjov’. Udover at det påvirker de unges interaktion med hinanden, tror hun også, at deres adfærd på sociale medier påvirker deres koncentration i undervisningen.

”Hvis en pige sidder og er bange for, at det billede, hun delte med en fyr i går, lige pludselig bliver delt med andre, tror jeg ikke på, at hun lærer om Islams fem søjler den dag, fordi fokus ligger et andet sted,” siger hun.

Nina Gudmann Christiani og Troels Stru Schmidt håber begge, at opmærksomheden på emnet kan være med til at rykke noget. Ikke kun hos eleverne, men også hos lærerne, så det bliver noget, de løbende kan tage op i undervisningen, og som de bliver mere opmærksomme på at hjælpe de unge med. Nørre G har besluttet at gentage forløbet i de kommende år.