GL til politikere: Lad nu reformen virke

Mange studerende er ikke i stand til at tænke matematisk eller oversætte en tysk tekst korrekt.

Sådan lyder kritikken fra undervisere på flere videregående uddannelser i en ny undersøgelse om det faglige niveau for førsteårsstuderende.

74 procent af underviserne vurderer, at de nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Mens 26 procent angiver, at niveauet ikke er tilstrækkeligt.

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bider man mærke i, at undersøgelsen ikke kommer med en klar konklusion om det faglige niveau.

”Det er vigtigt at notere sig, at vurderingerne af de studerendes faglighed varierer meget fra uddannelse til uddannelse og indenfor undervisergrupperne. Men jeg mener dog, at man skal kigge nærmere på de uddannelser, hvor der er markante udfald i besvarelserne og se nærmere på, hvad det skyldes,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

Derudover er tidspunktet for undersøgelsen ikke særlig velvalgt, mener GL. De opfordrer til, at politikerne giver gymnasiereformen tid til at virke. 

Undersøgelsen er gennemført af  Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med Epinion.

Undervisere fra 11 videregående uddannelser er blevet bedt om at vurdere de studerendes faglige indgangsniveau, når de starter på uddannelsen. 686 undervisere har svaret på spørgeskemaet.

Lad nu reformerne virke
På en del af de 11 udvalgte uddannelser er der adgangskrav om matematik B eller A. Heriblandt kemi, finansøkonom og diplomingeniør (bygning).

Blandt de studier, hvor matematik er relevant, mener 31 procent af underviserne, at hver anden studerende har et for dårligt indgangsniveau i matematik.

På finansøkonomuddannelsen mener halvdelen af underviserne, at mindst hver anden studerende begynder uden et tilstrækkeligt niveau i matematik.

Matematiklærerforeningen undrer sig også over timingen for undersøgelsen.

Inden for de sidste få år har politikerne indført en omfattende folkeskolereform og en gymnasiereform, som specifikt fokuserer på at løfte matematikfaget.

Alligevel vælger Uddannelses- og Forskningsministeriet at evaluere på de studerendes faglige niveau, før reformerne har haft en chance for at virke.

“Jeg er alvorligt bekymret for, hvis politikerne begynder at drage konklusioner på baggrund af den her undersøgelse. Lad nu reformerne virke, og så vil det være mere relevant at lave samme undersøgelse af det faglige niveau igen om tre år,” siger Jeanette Axelsen, der underviser på Vordingborg Gymnasium og hf.

Formanden for GL henviser til gymnasiereformens ønske om at styrke matematikken ved at gøre matematik B obligatorisk. 

”Vi har lige fået en ny gymnasiereform, hvor politikerne har ønsket at styrke matematikken ved at gøre matematik B obligatorisk. Virkningerne af reformen er ikke slået igennem endnu, men tiltaget forsøger at imødekomme kritikken fra den del af universitetsunderviserne, som mener, at det matematiske indgangsniveau ikke er godt nok for en del af studenterne,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Specielt med matematik B har der igennem en længere årrække været problemer med elevernes resultater, mener Matematiklærerforeningen.

Eksempelvis viste Matematikudredningen fra 2015, at der var meget stor faglig spredning blandt elever på B-niveau, og at den skriftlige eksamen førte til, at nogle lærere valgte at undervise i skabelontræning frem for en didaktisk brug af CAS-værktøj.

“Nogle af vore medlemmer har følt sig presset, og har valgt at prioritere eksamen fremfor dybdelæring. Matematik B er ikke altid et fag, som elever vælger til, fordi de er interesserede. Men måske mere på grund af adgangskrav til drømmeuddannelsen. Derfor har vi også en særlig elevgruppe til matematik B, som lærerne skal tage højde for,” siger Jeanette Axelsen, der er formand for Matematiklærerforeningen.  

Verstehst du?
De studerende har sværere ved det skriftlige arbejde end det mundtlige, viser undersøgelsen.

På tværs af 11 uddannelser vurderer 20 procent af underviserne, at mindst halvdelen ikke har et tilstrækkeligt skriftligt indgangsniveau.

10 procent af underviserne mener, at de studerendes mundtlige indgangsniveau ikke er tilstrækkeligt.

Her er tysk den eneste videregående uddannelse, hvor underviserne er mere bekymret over det mundtlige end det skriftlige niveau.

Figuren viser i procent den andel af undervisere på de enkelte uddannelser, der angiver, at mindst hver anden studerende ikke har tilstrækkeligt mundtligt og skriftlig indgangsniveau. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

På tyskstudiet vurderer 63 procent af underviserne, at de studerende i mindre grad, lav grad eller slet ikke har et tilstrækkeligt indgangsniveau.

Adgangskrav på tyskstudiet er blandt andet tysk fortsættersprog B eller tysk begyndersprog A.

Hos Tysklærerforeningen mener man, at tyskundervisningen i gymnasiet i dag generelt lever op til de krav, der stilles i læreplanerne.

En af forklaringerne på det mismatch mellem universitetets forventninger og de studerendes faglige niveau kan være de meget beskedne adgangskrav til karaktersnit på tyskstudiet, mener Tysklærerforeningen.  

“Det betyder, at også fagligt forholdsvis svage elever, kan blive optaget. Til trods for ovenstående er der nok behov for at undersøge, hvorvidt de faglige mål på universiteterne i faget tysk korresponderer med de faglige mål, som står i de gymnasiale læreplaner,” siger Lise Bernsten Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Besparelser truer det faglige niveau
Der er stor forskel på de studerendes faglige indgangsniveau, når de begynder på en videregående uddannelse, viser undersøgelsen.

Underviserne er også blevet bedt om at vurdere deres uddannelses generelle faglige niveau siden, de begyndte at undervise.

Resultatet er ikke entydigt. 32 procent mener, at niveauet er faldet, men omvendt mener 31 procent, at niveauet er steget.

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) advarer man mod at tillægge undersøgelsen for stor værdi.

I stedet henviser formanden til Danmarks Evalueringsinstituts omfattende analyse af fagligheden i gymnasiet gennem de seneste 50 år fra foråret. Konklusionen var, at fagligheden hverken er faldet eller steget i gymnasiet.

“Gymnasiet leverer den faglighed, der bliver efterspurgt. Men min største bekymring fremover er, at fagligheden i gymnasiet  vil falde som konsekvens af fortsatte besparelser,” siger Annette Nordstrøm Hansen.