Anne Lise Bennedsen anbefaler

Fag: Samfundsfag og spansk

Arbejdssted: Rødkilde Gymnasium

Fortalt til: Malene Romme-Mølby

Habermas og Facebook

“I samfundsfag kan jeg ikke und­være de sociale medier og Habermas’ ­teori om den kommunikative ­handlen til at analysere politikernes ageren på Face­book og Twitter. Det siger jeg, vel vidende, at de sociale medier nok ikke har så høj status i akademiske kredse. Men som samfundsfags­lærer kan ­sociale medier være et fantastisk redskab indimellem, fordi politikerne er her, bare se på, hvordan Trump bruger Twitter aktivt. Derfor er det interessant at studere politikernes kommunikative handlen på de sociale ­medier og tage udgangspunkt i ­Habermas’ teorier.

I forbindelse med kommunal­valget brugte vi de sociale medier i samfundsfag, fordi de gav direkte adgang til politikerne. Eleverne blev delt ind i grupper, der skulle følge og være i kontakt med de ­lokale politikere. Jeg oplevede, at det, at politikerne pludselig var inden for række­vidde og svarede eleverne, aktiverede ­flere elever end normalt. Vi talte blandt andet om Habermas’ begrebs­apparat og ytringsfrihed og om, hvorvidt teorien holder stik på de sociale medier. I en debat handler det jo om at bruge saglige argumenter og ikke mudderkastning, som man ­nogle gange ser på Facebook. Eleverne erfarede, at mange af politikerne mere deltog i en monolog end i en dialog på de sociale medier.”

Google Docs

“Jeg bruger Google Docs dagligt. Jeg bruger det i hver time, hvor jeg ­deler planen for dagens undervisning, der også indeholder links eller andet materiale, som eleverne har brug for. ­Lige nu, hvor vi har travlt med SRP-vejledning, er Google Docs ­også en uundværlig hjælp. Nogle elever lægger op til, om vi ikke bare lige kan mødes og tale om SRP, men jeg giver dem ansvaret og siger, at de skal starte med at komme med et udkast i ­Google Docs, for så kan vi bruge tiden meget bedre, når vi mødes.

I forhold til gruppearbejde er ­Google Docs naturligvis meget smart, fordi flere elever kan arbejde i det samtidigt, men også for mig som ­lærer, fordi jeg via versionshistorikken kan følge med i, hvem der laver hvad og hvornår. Jeg får altså indsigt i dem, der ikke laver noget, “free­riders”, og det er godt både for dem og for dem, der laver meget. Nogle lærere vil ­måske opleve, at det er en stress­faktor, hvis man har mange ­Google Docs at følge med i, og jeg har også lært af erfaringen, at det er vigtigt at lave nogle klare aftaler, i forhold til hvornår eleverne skal give et udspil, og hvornår jeg skal give feedback.”

Offline retroundervisning

“I en helt anden boldgade vil jeg ­anbefale klassediskussioner, hvor elever sidder i en  rundkreds – væk fra deres mobiler og computere. Det giver nærvær og engagement. Før sådan en debat for eksempel om ulighed introducerer jeg dem gerne for ideologier og begreber. Så udnævner jeg en ordstyrer og forsøger at provokere dem med nogle udsagn. For eleverne er det faktisk ret grænseoverskridende at sidde på den måde over for hinanden – de er vant til at have skærmen imellem sig og at kigge på mig.

Men jeg kan mærke, at de kan ­lide det, og de går så meget op i det, at debatten ofte fortsætter, når de forlader timen. Det virker også, som om de faktisk synes, at det er rart at ­være offline. I forhold til det synes jeg, at der er sket en ændring hos de unge, for da jeg for nogle år siden bad dem om at slukke computeren, så gik der ikke så lang tid, før skærmene lige så stille kom frem igen i det skjulte, men nu virker det, som om de faktisk godt kan se fordelen i det nærvær, som det giver, når de ikke sidder bag en skærm.”