Mange unge er ude af balance

Grundskolen, gymnasiet, videre­gående uddannelse og job. Den lige vej igennem uddannelsessystemet tillader ingen slingrekurs eller skæve sidespor. Unge mennesker risikerer at glemme sig selv på vejen, mener professor i psykologi Jan Tønnesvang. Han maner til refleksion og pausetid.

“De unge er allerede ved at komme for sent, inden de er steget på karrieretoget, som buldrer derudad. Det er ikke særlig sundt for den psykologiske mentalitet,” siger Jan Tønnesvang, der er institutleder på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Pres, stress, usikkerhed og kamp om de gode karakterer. Det er hverdagen for mange gymnasieelever i dag, mener Jan Tønnesvang, som har skrevet bogen Uddannelsesvitaliserende samtaler sammen med praktiserende psykolog Sanne Schou. Du lærer bedst, når du er på plads med dig selv og har det godt, og derfor opfordrer han til at have større opmærksomhed på helhed og trivsel i gymnasiet.

“Vi skal sætte fokus på eleverne som hele personer, så de får mulighed for at få det bedre i deres uddannelsesliv. Det er et serviceeftersyn til ungdommen,” siger Jan Tønnesvang.

De psykologiske grundbehov
På femte sal i en af de mange gule universitetsbygninger i Aarhus arbejder Jan Tønnesvang. Kalenderen er fyldt, og hverdagen er planlagt fra time til time. På CV’et er listen af publikationer, projekter og presseklip lang, og i foråret føjede han endnu en publikation til samlingen.

Fundamentet i Uddannelses­vitaliserende samtaler er de fire psykologiske grundbehov: mestring, ­mening, tilhør og autonomi. Mennesket har behov for at mestre sine opgaver, opleve mening med tilværelsen, høre til i fællesskaber og have selvbestemmelse.

“Forskning viser, at det har en positiv effekt på menneskers velvære og produktivitet, når de psykologiske grundbehov er i balance,” siger Jan Tønnesvang.

Men det er desværre ikke tilfældet for mange unge i dag. Karakterer, krav og forventninger presser gymnasieeleverne i nogle af deres vigtigste ungdomsår. Det er her, at de unge skal finde ind til sig selv og danne deres egen identitet. Men hvornår giver vi de unge tid til at opdage sig selv? spørger Jan Tønnesvang.

Investering i fremtiden
Han har udarbejdet et vitaliseringskompas (se figur 1), som skal hjælpe eleven med at komme i kontakt med og anerkende sine psykologiske grundbehov.

I grundforløbet skal alle elever gennem en vejledningssamtale med enten en lærer eller en studievejleder, og her kan man for eksempel inddrage kompasset, mener Jan Tønnesvang. Læreren kan bede eleven om at udfylde kompasset og derefter tage en kort snak om, hvilke udfordringer eleven oplever i gymnasiet. 

Uddannelsesvitaliserende samtaler handler om at understøtte elevens måde at tage vare på sig selv på, ­sine behov, kompetencer og relationer i sit uddannelsesliv. Vitaliseringskompasset er et af værktøjerne, som lærere og vejledere kan gøre brug af på ungdomsuddannelserne. Kompasset giver ikke selv noget svar, for hele formålet er at få eleven til at reflektere over sit liv.

“Lærerne skal ikke lave terapi. De skal samtale med eleverne. Jeg er klar over, at der er småt med tid til det relationelle arbejde mellem lærer og elev i dag, men jeg mener, at en uddannelsesvitaliserende samtale er en investering i fremtiden, fordi det kan fremme elevernes selvforståelse og trivsel på uddannelsen,” siger Jan Tønnesvang.

Figur: Vitaliseringskompasset udpeger fire spørgsmål, som er knyttet til hvert sit grundbehov. Når eleven har udfyldt kompasset, tager man en snak om, hvad krydsernes placering betyder, og hvad eleven ønsker at ændre i sit uddannelsesliv.
Kilde: Tønnesvang og Hansen

Plads til identitetsdannelse
De unge mennesker skal have tid til at mærke efter. Er gymnasiet den rigtige vej, eller er det mine forældre, som forventer, at jeg bliver student? De unge skal have plads til at fare vild og tage fejl for til sidst at finde deres egen rute, mener Jan Tønnesvang.  Han er overbevist om, at eleverne lærer bedre, når deres psykologiske grundbehov er i balance.

Det handler ikke om at øge motivationen eller få eleverne til at knokle endnu hårdere. Eleverne skal i stedet være balancerede i deres motivation og engagement. Derfor opfordrer Jan Tønnesvang til, at man retter opmærksomheden mod, hvad det virkelig er, som er på spil for den enkelte elev.
Han arbejder ud fra præmissen om, at hvis de unge kommer i kontakt med deres psykologiske grundbehov, så vil de blive bedre til at mestre sig selv.

“Rammerne for vores uddannelsessystem er designet på forhånd, så de unge skal følge den lige vej fremad. Det ser jeg kritisk på, fordi det psykologisk set er vigtigt at give de unge plads til at tage en pause. Ungdomsårene er uhyre vigtige, for det er her, at de unge danner deres identitet,” ­siger Jan Tønnesvang. 

At mestre sig selv
Når en elev i engelskundervisningen fordyber sig i Shakespeare og føler, at det her teaterstykke virkelig rører ham/hende, så sker der en sammenfletning af faglighed og personlighed. Det er helt naturligt, for vi kan ikke skille de to ting ad. Læring og trivsel går hånd i hånd. Der sker en stor udvikling i mange unges liv, når de går i gymnasiet. Lige fra introturen til den første eksamen og dimission til sidst.

Jan Tønnesvang ser gerne, at alle elever får et servicetjek eller to i løbet af gymnasietiden ved hjælp af en uddannelsesvitaliserende samtale.

“At lære handler ikke kun om fag og læreplaner, men også om at mestre sig selv og finde en mening med tilværelsen. De unge skal opdage sig selv som eksistens i deres uddannelsesliv,” siger Jan Tønnesvang.