Morsø Gymnasium frygter for fremtiden

Elever vil få op til to timers transport til nærmeste gymnasium, og endnu færre børnefamilier vil flytte til Morsø.

Sådan lyder nogle af konsekvenserne, hvis Morsø Gymnasium må lukke. Og det er lige præcis det, som, gymnasiets tillidsrepræsentant og rektor frygter, vil ske, hvis skolen også i de kommende år skal spare på budgettet.

“Vi kan ikke blive ved med at drive gymnasium, som jeg synes, jeg kan være bekendt, hvis nedskæringerne fortsætter,” siger rektor Kurt Sonne Thomsen.

“Det kan ikke lade sig gøre at blive ved med at spare, når der samtidig også bliver færre elever,” supplerer tillidsrepræsentant Olivier Cointe.

Med 270 elever hører Morsø Gymnasium til blandt de mindste gymnasier i landet. I år er der oprettet tre 1. g klasser, mens der er fire 2.- og 3.g-klasser.
Kurt Sonne Thomsen vurderer, at der også til næste år vil blive oprettet tre klasser, og så forventer han, at elevtallet ikke falder yderligere.

Men det er sårbart at være en lille skole, samtidig med at nedskæringerne æder af budgettet flere år i træk.

”Vi kan lige akkurat få det til at hænge sammen i 2018, og jeg synes, at lærerne er blevet voldsomt pressede. Vi har ni lærere, som frivilligt har bedt om at komme på deltid, fordi de synes, de er for pressede. Det er for mig en indikator på, at arbejdspresset er lige på kanten af, hvad man kan klare,” siger Kurt Sonne Thomsen.

I alt er der ansat cirka 35 lærere på skolen.

Klasserne kan ikke fyldes op
Kurt Sonne Thomsen forklarer, at elevtallet betyder, at der i gennemsnit kun er 22 elever i hver klasse. Hvis skolen havde muligheden for at fylde klasserne op, ville økonomien blive bedre på grund af flere taxameterkroner, og Kurt Sonne Thomsen kunne ansætte flere lærere. I stedet er der i de seneste to år blevet afskediget lærere.

Han forklarer også, at han kunne spare penge ved at lade være med at oprette valgfag, som ikke er obligatoriske.

“Men så ville vi slå os selv ihjel, fordi flere elever ville vælge os fra,” siger han.

Han kan for eksempel heller ikke spare på varmeregningen for at hente tabet af elever.

“Det kan godt lade sig gøre at lave kvalitet på et gymnasium med tre spor, men så koster det. Politikerne bliver nødt til at finde en model, hvor vi ikke er så afhængige af taxameterkroner,” siger Kurt Sonne Thomsen.

Godt for lokalsamfundet
Olivier Cointe er enig. Han mener, det er afgørende for lokalsamfundet både på Morsø og andre steder i Danmark, at det kan lade sig gøre at drive gymnasium.

“Der er jo færre mennesker, som bor herude. Hvis der ikke er et gymnasium, er sandsynligheden for, at færre familier med børn flytter herud, og så bider det sig selv i halen,” siger han.

Han fortæller, at borgerne på Mors er bekymrede over udviklingen. Når han møder folk på gaden eller i Føtex, så går snakken om besparelser og færre elever.

“Gymnasieeleverne og gymnasiet er også med til at sparke liv i lokalmiljøet – eleverne engagerer sig for eksempel i det lokale kunstmuseum. Det vil være et stort tab at miste gymnasiet,” siger Olivier Cointe, som også fortæller, at lærerne på Morsø Gymnasium har fået meget mere travlt i de seneste år.

“Vi ligger alle vandret, og vi har nogle kolleger, som er lige på randen til at blive sygemeldt med stress,” siger Olivier Cointe.

Unge vælger erhvervsuddannelser
Både rektor og tillidsrepræsentant har fulgt debatten om, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse i Danmark. Men i Morsø Kommune er det lige omvendt. Cirka 25 procent af de unge foretrækker at gå i det almene gymnasium, mens flertallet vælger en erhvervsuddannelse. Den tendens gør det heller ikke nemmere at drive gymnasium.

“Vi er ramt på flere fronter. Hos os vælger de fleste en erhvervsuddannelse, så vi har brug for flere mønsterbrydere,” siger Olivier Cointe.

Læs reportage fra Morsø Gymnasium fra 2016