Fagpersoner på Fredericia Gymnasium støtter elever med handicap

Tæt på halvdelen af landet gymnasielærere føler sig ikke godt nok klædt på til at undervise elever med handicap.

Det viser en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer.

På Fredericia Gymnasium skal det ikke være op til den enkelte lærer at håndtere elever med handicap.

Skolen har i stedet samlet et team af forskellige vejledere, som hjælper både lærere og elever.

“Vi er nødt til at have fagpersoner, som er i tæt kontakt med elever og undervisere. Vi kan ikke forlange, at lærerne kender til alle de forskellige handicaps. I stedet har vi vores vejlederteam, hvor lærerne kan hente faglig sparring og blive klædt på til at undervise en elev med et handicap,” siger Poul Erik Madsen, der er rektor på Fredericia Gymnasium.

Teamet består af en psykolog, en psykoterapeut, en specialpædagogisk vejleder og flere studie- og læsevejledere.

Lærerne ved ikke nok
45 procent af landets gymnasielærere føler sig dårligt rustet til at undervise elever med handicap.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Danske Handicaporganisationer.

Over 80 procent svarer, at de mangler viden om psykisk sygdom som angst, skizofreni og OCD og udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme.

Det har fået Danske Handicaporganisationer til at efterlyse mere viden til gymnasielærerne.

“Det er vigtigt, at lærerne føler sig rustet til at rumme alle elever i klassen. Elever med handicap skal føle sig hørt og forstået, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, læse videre og komme i job,” siger Sif Holst, der er næstformand for Danske Handicaporganisationer.  

Hjælp til selvhjælp
På Fredericia Gymnasium går 11 elever til ugentlige samtaler hos en specialpædagogisk vejleder.

De unge har en psykiatrisk diagnose, som gør, at de har brug for særlig støtte for at kunne tage en studentereksamen.

Rektor på Fredericia Gymnasium kalder skolens vejlederteam for en succes.

I stedet for at uddanne alle lærerne i at håndtere psykiske og fysiske handicaps, så satser skolen på et solidt team af fagpersoner, som både elever og lærere kan trække på.

“Det er for svært for den enkelte lærer at opretholde en faglig indsigt i psykiske handicaps, når de hvert tredje år får en elev med autisme,” siger Poul Erik Madsen.

Elever med en psykiatrisk diagnose, som ønsker at starte på Fredericia Gymnasium, bliver kaldt til en samtale for at få afklaret, hvordan skolen bedst kan støtte eleven.

Her kommer specialpædagogisk vejleder Mette Toft Hjørringgaard ind i billedet.

Siden 2010 har hun hjulpet elever med både autisme, OCD og ADHD til at gennemføre gymnasiet. En indsats som skolen modtager specialpædagogisk støtte (SPS) til.

Mette Toft Hjørringgaard udarbejder eksempelvis ugentlige skemaer, så eleven kan strukturere sin tid og aflevere sine opgaver til tiden.

Eller hun tager en samtale med engelsklæreren og fortæller, at eleven har svært ved at række hånden op og tale foran klassen, fordi eleven lider af autisme.

“Hvis man spørger den almindelige lærer, om de ved noget om skizofreni, så tror jeg, de fleste vil svare nej. I stedet for at tage udgangspunkt i diagnosen, så griber jeg fat i de konkrete problemstillinger, som eleverne oplever i undervisningen,” siger Mette Toft Hjørringgaard.

I samarbejde med eleverne tager Mette Toft Hjørringgaard en dialog med underviseren om, hvordan de sammen hjælper eleven til at få mest muligt ud af undervisningen.

“Jeg rådgiver også lærerne, men mit arbejde er centreret om eleverne, og hvordan de kan hjælpe sig selv til at fungere bedre i skolen,” siger Mette Toft Hjørringgaard.

Flere midler fra Christiansborg
Deltagerne i undersøgelsen fra Danske Handicaporganisationer foreslår en række løsninger til at forbedre inklusionen af elever med handicap på skolerne.  

63 procent efterspørger flere støttetimer til elever med handicap, og 60 procent peger på, at mere viden om handicap hos underviserne kan forbedre inklusionen.

Hos Danske Handicaporganisationer er det heller ikke et spørgsmål om at hænge lærerne ud, fordi undersøgelsen viser, at de føler, at de ikke ved nok.

Fokus for organisationen er at få politikerne til at prioritere og afsætte flere midler til, at unge med handicap får en uddannelse.

“Vi arbejder hele tiden på at få politikerne til at sikre midler til området, fordi det betaler sig på den lange bane. Det er ikke meningen, at gymnasielæreren skal være ekspert i alle handicaps. Men vi efterlyser mere viden, så lærerne ved, hvor de kan få hjælp,” siger Sif Holst.