Festbilledet fra 1.g følger dig hele livet: Unge ved for lidt om it-sikkerhed

Vores digitale data er en efterspurgt vare på nettet. Det pinlige billede fra introfesten på gymnasiet forsvinder ikke fra Facebook, og de digitale fodspor, som en Google-søgning efterlader, bliver brugt til at målrette reklamer.

Men det bekymrer ikke størstedelen af nutidens børn og unge, viser en ny undersøgelse fra Epinion.

Undersøgelsen er lavet for Undervisningsministeriet, og den viser, at børn og unge bekymrer sig mere om, hvilke billeder de lægger op på nettet, end hvordan billederne bliver brugt efterfølgende.

Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende interview på udvalgte skoler har Epinion indsamlet data fra 4.488 børn og unge i alderen 12-25 år.

Undersøgelsen beskriver de unge som ‘digitalt selvsikre’. Alligevel peger analysen på, at selvsikkerheden til dels er ubegrundet. Det skyldes, at der ikke er sammenhæng mellem børn og unges oplevelse af kontrol over deres data på nettet og deres viden om it-sikkerhed.

Eksempelvis er flere af deltagerne ikke klar over, hvordan søgemaskiner bruger data om deres digitale adfærd til at målrette reklamer.

It-ekspert Peter Kruse vil have it-sikkerhed på skemaet i både folkeskolen og gymnasiet. Vi har taget for givet, at unge ved, hvordan de beskytter sig på nettet, fordi de er digitalt indfødte, og det er et problem, fastslår han.  

“It-sikkerhed er et fundament i vores digitale verden. De unge mangler en grundlæggende viden om emnet, og derfor skal it-sikkerhed i langt højere grad ind i klasselokalet,” siger Peter Kruse, som er it-ekspert hos sikkerhedsfirmaet CSIS Group.  

Internettet glemmer aldrig
76 procent af de børn og unge, som har svaret på spørgeskemaundersøgelsen fra Epinion, føler, at de i høj eller nogen grad har kontrol over de oplysninger, som de deler på nettet. Samtidig svarer cirka halvdelen af deltagerne, at de generelt ikke bekymrer sig over, at deres digitale data kan blive brugt af andre.

Konsekvenserne for manglende it-sikkerhed spænder vidt lige fra identitetstyveri, misbrug af kreditkort, men også til det pinlige billede fra 1.g, som hjemsøger dig til jobsamtalen 10 år senere, fortæller Peter Kruse.

“På nettet er vi et produkt, og mange firmaer er interesserede i vores data. Internettet glemmer ikke, og det er meget svært at slette digitale fodspor. Den forståelse er ikke kommet ind med modermælken hos de digitalt indfødte,” siger Peter Kruse.

Når det gælder brug af personlige data til markedsføring, så er en meget stor gruppe af de interviewede børn og unge uvidende om, hvordan sociale medier og søgemaskiner konkret bruger og sælger deres data til markedsføring.

Undersøgelsen beskriver dem som ‘ubevidst inkompetente’, fordi de ikke ved, hvad der sker med deres data, og de ikke er klar over, at de ikke ved det.

En grundskoleelev siger i et interview: “Det er ikke noget, jeg tænker over, at de (red. sociale medier) sender data, men det er lidt mærkeligt, hvad man har sagt ja til uden at vide det.”

Tænk før du deler
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) efterlyser mere oplysning om grundlæggende it-sikkerhed og om konsekvenserne, hvis man ikke beskytter sig på nettet.

“Der skal større fokus på, hvordan nettet kan misbruge vores data. Unge tager ikke deres forholdsregler, når de ikke ved, hvad der er, som de skal beskytte sig mod og hvorfor,” siger DGS-formand Malte Sauerland-Paulsen.

En af konklusionerne i undersøgelsen tyder på, at børn og unge er mere opmærksomme på at beskytte personfølsomme oplysninger, som for eksempel navn og kontooplysninger, end at beskytte data om deres digitale adfærd.

“Mange unge deler ukritisk ting på nettet uden at tænke over de langsigtede konsekvenser. It-sikkerhed handler ikke kun om stærke password og at låse computeren, når man forlader den. Det handler i lige så høj grad om almen dannelse, og at man tænker sig om, inden man trykker del,” siger Peter Kruse.

Cyberstrategi uden finansiering
I foråret præsenterede regeringen en national cyberstrategi, hvor et af elementerne er at lære børn og unge om digitale farer på nettet.

Lærerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal efteruddannes, og der skal udvikles nyt undervisningsmateriale.

Regeringen har afsat 19 millioner kroner til fire nye initiativer, som skal sikre, at børn og unges digitale dømmekraft bliver bedre.

Både Malte Sauerland-Paulsen og Peter Kruse tager godt imod regeringens cyberstrategi, men den økonomiske ramme er de ikke tilfredse med.

“Det er fint med en cyberstrategi, men det klinger hult i mine ører, når regeringen samtidig sparer massivt på uddannelsesområdet,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

Peter Kruse er også skeptisk:

“Regeringen har afsat alt for lidt penge til at implementere cyberstrategien. Man anerkender behovet, men man prioriterer ikke løsningen.”