Den første uge i august åbnede undervisningsminister Merete Riisager (LA) det traditionsrige Sorømøde på Sorø Akademi.
Det var 35. gang, at det gamle akademi lagde lokaler til mødet.
Mødet indledes altid med sang fra Højskolesangbogen. youtube://v/QXDbCbPI1Jg
Se listen over deltagere her.
Årets Sorømøde havde titlen Ind i naturen. Undervisningsministeren åbnede mødet med en tale, hvor hun betonede vigtigheden af, at flere unge bliver interesserede i naturvidenskab.
youtube://v/q9nfYKBnc6Y
Kogalskab og MFR
Årets keynotetaler var Sir Colin Blakemore, der er professor i Neuroscience & Philosophy ved University of London.
Han understrede vigtigheden af et godt uddannelsessystem, der ruster de kommende borgere fra barnsben til at gennemskue naturvidenskabelige problematikker.
Lærerne skal relatere undervisningen til aktuelle problemer fra det omgivende samfund og derved gøre problemerne relevante for eleverne.
University of London
Han gav eksempler på, hvordan manglende viden hos befolkningen har haft katastrofale konsekvenser, som da kogalskaben ramte England, eller da forældre lod være med at vaccinere deres børn mod mæslinger, fordi de troede, at vaccinationen kunne give Downs Syndrom.
Han pointerede også forskernes pligt til oplyse befolkningen og give indblik i nuancer.
Videnskaben kan ikke altid levere den absolutte sandhed, og det kan være svært at forstå for befolkningen. Derfor er det vigtigt, at forskere lader befolkningen forstå, at videnskaben drives af modsætninger.
University of London
Anja C. Andersen: Snyd kan vi ikke håndtere
Professor Anja Cetti Andersen fra Niels Bohr Instituttet gav en historisk gennemgang af de bærende principper i naturvidenskab med udgangspunkt i forskellige videnskabsmænds forskningsresultater. Fra Tycho Brahe til astrofysikerens egen forskning.
Hun pointerede, hvor vigtigt det er for demokratiet, at befolkningen forstår naturvidenskaben, og hun priste i den sammenhæng den lange uddannelsestradition i Danmark.
“Generelt set er den danske befolkning meget veluddannet, og det gør lettere for mig som professor at komme igennem til befolkningen, fordi den basale viden er på plads, end for eksempel mine kolleger i U.S.A.”
Stjerneforskeren understregede, hvor vigtigt det er at lære de unge, at en del af læringen er at tage fejl.
“De unge skal forstå, at videnskaben er en proces. Man kan faktisk godt nå et godt skridt videre i videnskaben, selvom resultatet ikke blev som forventet. Man har stadig fået en større forståelse, selvom man ikke har løst mysteriet,” sagde Anja C. Andersen.
Hun advarede mod konsekvenserne af perfekthed- og præstationskulturen blandt de unge.
Vi skal lære de unge, at man godt kan tage fejl eller komme med en dum konklusion – det kan vi godt håndtere – bare de er ærlige om, hvad de har gjort. Men de må ikke snyde, det kan vi simpelthen ikke håndtere i videnskaben.
Niels Bohr Instituttet
Første gang på Sorø
Mange af deltagerne på Sorømødet kommer igen år efter år, fordi de repræsenterer politiske partier eller organisationer, der beskæftiger sig med uddannelse og undervisning.
Hvert år er der nogle deltagere, som undervisningsministeren særligt har inviteret til at deltage, fordi deres baggrund eller erfaringer passer til årets emne.
Fysik- og matematiklærer Ole Gadsbølle Larsen og matematiklærer Max Wilken Pedersen fra Rybners Gymnasium var blandt andet inviteret for at fortælle om deres Open Lab-projekt.
Open Lab er et naturvidenskabeligt laboratorium, hvor alle skolens elever kan møde op efter skoletid og lave forsøg eller på anden måde arbejde med naturvidenskabelige eller tekniske problemstillinger.
Se her, hvad de to lærere mener om årets Sorømøde.
youtube://v/ZiyK-55why0
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode