Min vision: Læreren bliver coach – teknologien klarer resten

Han er søn af to gymnasielærere, og mange af forældrenes venner, som kom i barndomshjemmet, var også lærere. Derfor var der aldrig langt til at få hjælp og et par gode råd til den engelske stil eller en digtanalyse for Ulrik Juul Christensen, som er medstifter og administrerende direktør i den store læringsteknologivirksomhed Area9 med hovedsæder i Danmark og USA.
“Jeg var omgivet af lærere, og på den måde var jeg meget privilegeret,” siger Ulrik Juul Christensen, som også husker, at hans mor og far – de er nu pensionerede gymnasielærere – ofte talte om undervisning og læring under aftensmaden.

Hvis alle børn havde en opvækst med så stor adgang til viden og hjælp til skolen, som Ulrik Juul Christensen havde, ville nye læringsteknologier måske være overflødige, og måske ville virksomheden Area9 ikke være den store succes, som den er blevet.  

Solgt for over en milliard kroner
I 2014 blev en del af virksomheden solgt til det amerikanske forlag McGraw-Hill Education for over en milliard kroner – det præcise beløb er en forretningshemmelighed.

Area9 udvikler komplicerede adaptive læringssystemer, som kort fortalt tilpasser sig den enkelte elev og via komplicerede algoritmer og matematiske modeller optimerer læringen for den enkelte via en computer. Area9’s teknologi er fundamentet for læringssystemer inden for 2.000 emner til stort set alle fag i de amerikanske high schools og college.

“Min vision for fremtiden er, at vi har et uddannelsessystem, hvor der er mere plads til den store diversitet i, hvordan den enkelte elev lærer. Vi ved, at folk lærer på meget forskellige måder, og at mange kommer i klemme i det nuværende system, fordi det ofte er one size fits very few,” siger Ulrik Juul Christensen, der oprindeligt er uddannet læge, og som allerede under medicinstudiet var medstifter af en virksomhed, som udviklede adaptive læringssystemer, der kunne udfylde huller i lægernes viden og dermed forhindre lægefejl.  

Alle kan lære matematik
Ulrik Juul Christensen bor og arbejder til dagligt i USA, men på en af hans ture til Danmark tidligere på sommeren møder gymnasieskolen.dk ham til et interview om fremtidens læring og undervisning og teknologien, som potentielt vil forandre alting.

“Der er en stor del af verdens befolkning, som hader matematik, fordi vi har en meget konform måde at undervise i matematik på. Mange stopper ofte med at lære matematik, fordi de ikke forstår det og ikke tror, at de har en chance for at lære det. Men alle kan lære næsten alting, hvis man tilpasser læringen efter den enkeltes behov. Elever har brug at lære på mange måder og i vidt forskellige rækkefølge. Nogle skal eksperimentere, nogle skal have gentaget tingene 10 gange, og nogle vil gå hurtigt frem for så at vende tilbage igen. Og for det enkelte individ ændrer deres læringsevne sig fra uge til uge – ja selv fra time til time,” siger Ulrik Juul Christensen.

Han sidder i Area 9’s forsknings- og udviklingenhovedkontor på Holmen i København. Det er en af denne sommers mange varme dage, og Ulrik Juul Christensen har taget strømper og sko af, men er ellers klædt i sorte bukser og sort skjorte.  

Teknologien ændrer læringen
Han erkender, at det for en lærer ikke er en nyhed, at læring skal tilpasses den enkelte. Det vidste min mor og far også i 1970’erne, som Ulrik Juul Christensen siger det. Det nye er ifølge ham, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at tilpasse undervisningen langt mere til den enkelte elev end tidligere, og den udvikling galoperer derudaf. Kunstig intelligens og ny teknologi vil i endnu højere grad kunne optimere læringen for den enkelte elev i fremtiden, forudser han.

“Hvis vi havde ubegrænsede ressourcer, ville det bedste måske være, at hver enkel elev havde sin egen lærer, men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Derfor er man alene en væsentlig del af  tiden, hvor man lærer,  og den tid kan vi via ny teknologi optimere helt enormt,” siger Ulrik Juul Christensen.

Færdigheder 
Han erkender, at der er stor forskel på Danmark og USA, hvor indlæring, lektier og test ofte dominerer uddannelsessystemet. Men han mener også, at alt for mange lærerressourcer fra folkeskole til gymnasium i Danmark bruges på en form for undervisning, som handler om viden, mens der er for få ressourcer til at lære færdigheder.

Viden er nødvendige byggesten for at kunne lære, men i fremtidens skole skal læreren ikke bruge så meget tid på viden, mener Ulrik Juul Christensen.

“De byggeklodser af viden, som er nødvendige for at opnå et højere niveau af læringsfærdigheder, kreativitet og samarbejde, dem kan eleverne lære meget bedre via adaptive læringssystemer,” siger Ulrik Juul Christensen.

Han refererer til en diskussion, han havde med en læringsforsker om den kreative skriveproces. De blev meget uenige, da Ulrik Juul Christensen sagde, at læreren ikke skulle bruge meget krudt på stavningen.

“Det er langt vigtigere at forholde sig til elevens disposition, opbygning og måde at argumentere på. Vi skal ikke bruge lærerressourcer på at fortælle en elev, om der er h i hjort. Eleverne skal stadig lære at stave, men det kan computere gøre meget bedre og billigere,” siger Ulrik Juul Christensen, som har to telefoner liggende på bordet foran sig – den ene med et amerikansk telefonnummer og den anden med et dansk.

Læreren bliver ikke overflødig
Spørgsmålet er så, om kunstig intelligens og den teknologiske udvikling erstatter lærernes job? Kan det ikke være fristende for politikere at skære endnu mere på uddannelse og lade teknologien klare arbejdet?

“Det med at teknologien effektiviser, og at vi kan lave billigere uddannelse på grund af teknologien, er noget sludder. Selv om vi har internettet, så ved alle jo godt, at det ikke kan erstatte skolen,” siger Ulrik Juul Christensen.

Men når det er sagt, så ændrer lærerens rolle sig i fremtiden, og udviklingen er allerede godt i gang, mener han.

“Fremtidens lærer skal tage sig af det sjoveste og det sværeste ved undervisningen,” som han formulerer det.

Han er ikke bosat i USA for ingenting og begynder at drage en parallel til amerikansk fodbold. Her får holdets coach hele tiden enorme mængder data om den enkelte spiller og holdet, og det er så hans opgave at bruge sin viden til at få det bedste ud af hver enkelt spiller.

“Fremtidens lærer bliver mere en coach, som skal forstå, hvad ‘spillerne’ kan, og hvordan han får det bedste ud af hver enkelt spiller. Læreren skal skabe et frugtbart læringsmiljø og blandt andet sørge for at skabe motivation, hvilket i sig selv ikke er nemt i konkurrence med Snapchat og Instagram og spilkonsoller og så videre,” siger Ulrik Juul Christensen.

Coacher eleverne
Han beskriver, hvordan mere og mere af den “trivielle” undervisning og læring kan overtages af moderne læringsteknologier, som eleverne også kan bruge derhjemme og dermed møde op med en god basisforståelse om et emne i kemi, historie eller et helt tredje fag.

Læreren kan så koncentrere sig om at tale med eleverne i små grupper eller enkeltvis og coache dem i forhold til de ting, de har udfordringer med.

Og adaptive læringssystemer kan også hjælpe læreren til at se, hvor det er, eleverne har problemer, og det kan læreren så forberede sig på.

Den kunstige intelligens vil ifølge Ulrik Juul Christensen ikke skabe en robotlærer, som kan overtage undervisningen i fremtiden. Men kunstig intelligens vil indirekte revolutionere undervisning og vores syn på læring.

“Vi står over for en læringsrevolution, fordi robotisering og kunstig intelligens i løbet af nogle år vil overflødiggøre enormt mange jobs, og det betyder, at vi skal blive bedre til at tilegne os viden og læring gennem hele livet,” siger han og fortsætter:

“Vi kan bruge teknologien til at overtage den trivielle viden og læring, så vi kan frigøre de menneskelige ressourcer hos lærerne og dermed tage det kvantespring, der skal til for at forberede vores elever til det 21. århundrede,” siger Ulrik Juul Christensen.  

Ifølge ham betyder adgangen til internettet og muligheden for at slå alt op på sin telefon nemlig ikke, at eleverne ikke skal have viden for at klare sig.

Viden er ikke på vej ud
Han henviser til begrebet ‘automaticitet’, der bedst kan beskrives, som det du kan eller ved og er i stand til at bruge uden at tænke over det. Det er vigtigt for at opnå højere læring og forstå sammenhænge i nuet. Det er ikke særligt brugbart at kunne kongerækken udenad, men det er en god ide at vide, at Harald Blåtand ikke er fra dette århundrede for at nævne et eksempel.

“Den klassiske viden er ikke på vej ud, som mange måske tror, men det er, fordi de overser begrebet automaticitet. Mængden af viden, man skal have for at opnå automaticitet og fungere i et moderne samfund, er stigende. Men det er ikke en viden, som lærerne skal bruge tid på at give eleverne,” siger Ulrik Juul Christensen og læner sig lidt frem:

“Og det er splintrende vigtigt at forstå, at viden og automaticitet ikke er målet, men de er vejen til at kunne opnå et højere niveau af læringsfærdigheder,” siger Ulrik Juul Christensen og bruger et klassisk dansk billede for at illustrere sin pointe:

“Det er i sig selv ikke fedt at eje en million Legoklodser, men det er fedt at kunne bygge med dem. Men du kan ikke bygge noget med Legoklodser, hvis du ikke har dem.”

Med andre ord skal den moderne læringsteknologi give eleverne Legoklodserne, og så er det lærerens arbejde at coache eleverne til at sætte klodserne sammen på nye måder.

Se videoen: Ulrik Juul Christensen drømmer om en fremtid uden eksamen 

youtube://v/NFLV0f4Rxpw