Bekymret lektor: Elever skal lære mere på mindre tid

Engelsk er et fag, som har gennemgået en stor udvikling de seneste 50 år. Tidligere var engelsk hovedsageligt et humanistisk sprog- og litteraturfag, men i dag skal faget også bære kasketten som et samfundsvidenskabeligt kulturfag.

“I engelskfaget er læreplanerne blevet mere omfattende. Eleverne skal mestre bredere kompetencer på mindre tid. Det er svært,” siger Ole Juul Lund.

Han er lektor på Roskilde Katedralskole og var en del af den ekspertgruppe i engelskfaget, som har været med til at undersøge fagligheden i gymnasiet fra 1967 til 2017.

Undersøgelsen om faglighed i gymnasiet er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og bestilt af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen har kigget nærmere på fagene: dansk, matematik, fysik og engelsk.

Undersøgelsen viser, at der i 1970 var 433 undervisningstimer i engelsk fordelt på 3 år, og i 2017 var der 335 undervisningstimer i engelsk.

Mere på mindre tid
Fagligheden er ikke blevet svækket, men der er blevet færre timer at undervise i og en større bredde i faget, viser undersøgelsen.

I engelsk skal eleverne beskæftige sig med flere emner, forskellige opgavetyper og faglige mål. Eksempelvis er kulturforståelse blevet et selvstændigt område i engelsk, og tekstbegrebet er blevet udvidet.

“Fokus i engelsk er ændret fra det refererende til refleksionen, hvor vi lærer eleverne at bevæge sig på et højere abstraktionsniveau. Men med færre undervisningstimer bliver det sværere og sværere at få alle elever med op på de højeste niveauer,” siger Ole Juul Lund.

Fagets dybde og bredde har ifølge ekspertgruppen også betydning for de faglige krav til eleverne. Udviklingen går dog ikke entydigt i retning af bredde på bekostning af dybde, skriver undersøgelsen.

“Men der er en risiko for, at fordybelsen ikke kan følge med, når eleverne skal mestre mere på mindre tid,” siger Ole Juul Lund.

Sprog som mål eller middel
I undersøgelsen har hvert fags ekspertgruppe gennemgået læreplaner, eksamensopgaver og bekendtgørelser i de seneste 50 år.

I engelsk har sprogets rolle i faget ændret sig markant. Tidligere var der fokus på litterær tekstanalyse og store krav til sproglig korrekthed.

Men fagets formål har ændret karakter. Nu er sprog og litteratur i højere grad blevet en vej til at forstå kulturer og agere i en globaliseret verden.

“Vi skal spørge os selv, om sproget er et mål eller et middel. For engelskfaget har bevæget sig længere væk fra det klassiske sprogfag,” siger Ole Juul Lund.

Han tilføjer dog, at den nye gymnasiereform giver det sproglige område et løft i engelsk. Sproget skal igen integreres som en vigtigere del i selve forståelsen af faget. Det kommer eksempelvis til udtryk i eksamensformer og højere krav til den skriftlige eksamen.  

“Udviklingen går den rigtige vej. Eleverne kan ikke det samme som for 50 år siden, fordi verden forandrer sig. Til gengæld lærer eleverne så meget andet i engelsk i dag. Der er mindre udenadslære og et mere integreret sprogsyn,” siger Ole Juul Lund.