Lærere svarer Riisager: Fordybelse kræver tid

Den var ikke gået for de elever, som Birgitte Darger lige har vejledt om dansk-historie-opgaven (DHO): At konkludere noget på baggrund af en undersøgelse, som i virkeligheden ikke understøtter konklusionen.

Formanden for Dansklærerforeningen, Birgitte Danger, undrer sig derfor over undervisningsminister Merete Riisagers (LA) udmelding i Berlingske Tidende om, “at der er belæg for at sige, at dybdefagligheden i gymnasiet er forringet”.

“Som jeg lige har sagt til mine elever: Hvis der er belæg for det, skal de kunne dokumentere det,” siger Birgitte Darger.

Det sted, hvor undervisningsministeren mener, at hun finder belæg for sin påstand, er i den store undersøgelse om faglighed i gymnasiet, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i sidste uge.

Som gymnasieskolen.dk skrev forleden, så sår flere eksperter også tvivl om ministerens konklusion.

Læs: Eksperter bag undersøgelse undrer sig over ministerens konklusioner

Dybde og bredde er lige fagligt
I Dansklærerforeningens bestyrelse har man heller ikke kunnet finde støtte til ministerens konklusion.

“Undersøgelsen viser jo netop, at fagligheden ikke står svagere i dag end før – tværtimod,” siger Birgitte Darger.

Til gengæld er Dansklærerforeningen glad for undersøgelsen, blandt andet fordi den analyserer dybde og bredde i fagligheden i forhold til de taksonomiske niveauer.

“Undersøgelsen pointerer faktisk, at dybde og bredde er lige fagligt. Nogle gange giver det bedst mening med et overbliksbillede i dansk, for eksempel når eleverne arbejder med litteraturhistoriske perioder, andre gange skal de mere i dybden, for eksempel når de arbejder med sammenligning af tematik i to tekster,” siger Birgitte Darger og fortsætter:

“Undersøgelsen peger på, at fagligheden ikke er blevet nemmere. Det er lige så krævende at have dansk nu som tidligerere. Faget har bare ændret sig, som det skal,” siger Birgitte Darger.

Som eksempel nævner hun udviklingen i kravene til skriftlig dansk-eksamen. Før 1970 kunne eleverne blive bedt om at skrive om tværfaglige emner som ‘Kirker i samfundet’ eller ‘Kampen om herredømmet i Østasien siden 1. Verdenskrig’, mens eleverne i dag skal forholde sig nærmest videnskabeligt og metodisk eksplicit til konkrete danskfaglige stofområder som dokumentarisme, sproglig udvikling og nyeste litteratur.

Faglighedsdiskussionen er for politiseret
Rapporten indkredser, at faglighed er noget, der forandrer sig over tid for at afspejle samfundet og forskellige interesser, fortæller Birgitte Darger.

Dansklærerne fremhæver, at rapporten giver nogle pejlemærker i diskussionen om faglighed.

“Faglighedsdiskussionen er desværre ofte meget politiseret, hvor politikerne taler om faglighed som en absolut størrelse – en eviggyldig lovmæssighed, men sådan er det jo ikke,” siger Birgitte Darger, der mener, at undervisningsministeren i virkeligheden bare udtrykker sit eget fagsyn.

“Det må ministeren også gerne, men hun skal bare lade være med at forveksle sit eget fagsyn med fagligheden i faget,” understreger Birgitte Darger.

Et intetsigende resultat
Undersøgelsen kommer ikke med overraskende konklusioner, mener formanden for Fysiklærerforeningen.

“Det er ikke nogen stor bombe, som undersøgelsen smider. Jeg synes faktisk, at det er et intetsigende resultat, som jeg ikke rigtigt kan se, hvad jeg som underviser skal bruge til,” siger Michael Agermose Jensen, der er formand for Fysiklærerforeningen.  

Han understreger dog, at undersøgelsen er et fint forskningsbaseret arbejde. Problemet er mere, hvad man har undersøgt, og hvad man bruger resultaterne til efterfølgende.

“Man hører hele tiden fra politikerne, at studenterne er blevet ringere, og det er da klart, at mine studenter ikke ville kunne løse den samme fysikopgave, som jeg fik, da jeg blev student, men det er jo ikke, fordi de er blevet dårligere, men fordi de ikke øves i de samme elementer, som vi blev,” siger Michael Agermose Jensen.

Fysiklærerne understreger også, at når man tolker på resultaterne, bør man holde for øje, at der ikke undersøges, hvad studenterne kan, men hvilke krav læreplaner og eksamener stiller til dem – der er altså tale om den såkaldte intenderede faglighed og ikke den tilegnede faglighed.

Målstyring presser fordybelsen
Undervisningsministeren udtaler desuden til Berlingske Tidende, at fordybelsen og dannelsen har lidt. En udtalelse som dansklærerne finder tankevækkende.

“Fordybelse handler jo om at skabe rum og tid, hvor eleverne kan undersøge, gå vild, fejle, vende tilbage, lave om – blive klogere. Det er tidskrævende, og så er det tankevækkende, at danskfaget har mistet næsten 100 timer, at samarbejdet mellem fagene nedprioriteres samt at der skæres på uddannelserne,” siger Birgitte Darger og tilføjer:

“Den politiske kurs med at målstyre og effektivisere virker kontraproduktivt på fordybelse. Politikerne bør være opmærksomme på, at præstationsræs, målstyring i testegnede kategorier og vægtning af alt, hvad der kan måles og vejes, er en kæmpe trussel mod pladsen til faglig fordybelse,” siger Birgitte Darger.

I forhold til fordybelse i fysik, så peger formanden for Fysiklærerforeningen på, at det er vigtigt at bemærke, at når politikere påstår, at den nye reform giver en styrkelse af fysik, så er det ikke hele sandheden.

“Man skal huske på, at der ved 2005-reformen blev taget en stor luns fra fysik. Ved den seneste reform gav man så lidt tilbage til fysik – men ikke det hele – og kalder det alligevel en styrkelse, men det er der jo slet ikke tale om. Så er det svært at få plads til fordybelse,” siger Michael Agermose Jensen.

I modsætning til Fysiklærerforeningen, der har svært ved at se, hvad de skal bruge undersøgelsen til, så er Dansklærerforeningen anderledes stemt.

“Vi siger tak for den. Lad os nu bruge den til at diskutere fagligheden på et kvalificeret grundlag, så vi kan sikre fagligheden gode rammer. I stedet for at gentage forudindtagede konklusioner, som der ikke er belæg for,” siger Birgitte Darger.