Eksperter bag undersøgelse undrer sig over ministerens konklusioner

Eksperter, som har lavet en stor undersøgelse om fagligheden i gymnasiet, undrer sig over, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) stiller spørgsmål ved dybden i fagene på baggrund af undersøgelsen. Det står der ikke i undersøgelsen, siger de.

Dybden i fagene er lige så stor i dag som for 50 år siden, konkluderer tre af eksperterne bag undersøgelse om faglighed i gymnasiet. De undrer sig over undervisningsministerens fortolkning af undersøgelsen.

Den faglige fordybelse er mindst lige så stor i dag, som den var for 50 år siden. Men fagene har ændret sig meget, og eleverne fordyber sig i andre ting i dag. Sådan lyder en af konklusionerne i en stor undersøgelse om faglighed i gymnasiet fra 1967 til 2017, som er bestilt af Undervisningsministeriet og lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Tre eksperter, som har været med til at lave undersøgelsen, undrer sig derfor over, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen på ministeriets hjemmeside siger:

”Selvom de faglige krav ændrer sig over tid, er der nogle grundlæggende erkendelser og færdigheder, som vi ikke må give køb på undervejs, bare fordi verden omkring os udvikler sig. Det handler blandt andet om fortsat at prioritere dybden i fagene.”

I Berlingske Tidende fredag går hun skridtet videre og siger blandt andet, at “fordybelsen og dannelsen har lidt, det mener jeg godt, man kan konstatere.”

Fagene er blevet mere komplekse
Gymnasieskolen.dk har talt med tre eksperter, som i undersøgelsen har undersøgt fagligheden for henholdsvis fagene dansk, matematik og fysik. Alle tre siger, at undersøgelsen ikke viser, at fordybelsen har lidt skade i de seneste 50 år. Kompleksiteten er blevet større, og det samme gælder bredden, men fordybelsen er bevaret i fagene.

Kim Splittorff er viceinstitutleder på Niels Bohr Instituttet, som blandt andet uddanner fysikere.

“Vi har i undersøgelsen netop gjort os umage med at skrive, at konklusionen ikke er, at fordybelsen i fysik er blevet mindre. Fagligheden har ændret sig, men den er ikke blevet mindre dyb. Det er nogle andre ting, eleverne kan i dag end i 1970’erne for eksempel i forhold til at ræsonnere og sætte i kontekst,” siger han.

Ambitionen er den samme
Ellen Krogh, som er professor i danskfagets didaktik på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, undrer sig også over, at undervisningsministeren bruger undersøgelsen til at sætte spørgsmålstegn ved fordybelsen i gymnasiet.

“Faget har forandret sig meget, men intentionen og ambitionen om at gå i dybden med tekster af forskellig karakter og gå i dybden med skriveprojekter i faget er lige så stor som i 1970. Det undrer mig, at man kan sætte spørgsmålstegn ved dybden på baggrund af denne undersøgelse,” siger Ellen Krogh.

Lærerne går ikke på kompromis
Heller ikke i faget matematik er der gået på kompromis med fordybelsen, forsikrer Morten Olesen, som er vicerektor på Egedal Gymnasium og næstformand i Matematiklærerforeningen,.

“Både når man læser læreplaner og eksamensopgaver, kan man se, at der bliver insisteret på at gå i dybden med faget. Matematiklærerne går heller ikke på kompromis med fordybelsen. Faget har ændret sig meget med årene, og det er blandt andet en politisk ambition, at matematik er mere anvendelsesorienteret i dag, men vi går stadig i dybden i faget,” siger Morten Olesen.

Undersøgelsen er en del af den politiske aftale om gymnasiereformen, som bekendt trådte i kraft i dette skoleår. Undervisningsministeriet satte undersøgelsen i gang sidste år, og i den forbindelse talte undervisningsminister Merete Riisager i Berlingske Tidende i et dobbeltinterview med den daværende uddannelsesminister Søren Pind (V) om et “dannelsesmæssigt og fagligt skred i gymnasiet.”

“Gymnasiet er en boglig uddannelse, og det bliver vi nødt til at fortælle unge, så de ikke tror, at der er tale om en udvidet 10. klasse,” sagde ministeren dengang.

Ikke dygtigere i gamle dage
Undersøgelsen fra EVA viser dog ikke, at fagligheden er blevet svækket. Undersøgelsen siger heller ikke noget om, at eleverne var dygtigere i “de gode gamle dage” - det har ganske enkelt ikke været muligt at lave den sammenligning.
I stedet har eksperterne gennemgået læreplaner, eksamensopgaver og bekendtgørelser i de seneste 50 år for på den måde at nærme sig en sammenligning af fagligheden.

“Det vil formentlig være vanskeligt for elever fra 1971 at løse et eksamenssæt i fysik fra i dag - og omvendt. I dag bruger bruger man meget mere krudt på at kunne sætte faget ind i en kontekst og analysere, og det er klart, at så bruger man mindre tid på andre ting,” siger Kim Splittorff fra Niels Bohr Instituttet.

Han nævner som eksempel, at der ikke er grund til at bruge tid på at træne i at slå op i en logaritmetabel, når man har en computer. På samme måde stoppede man også med at bruge en regnestok, da lommeregneren blev opfundet, forklarer han.

Der er sket en udvikling i faget, hvor der i begyndelsen blev lagt vægt på stærke regnetekniske færdigheder, og hvor der i dag er mere fokus på, at eleverne bruger deres ræsonnement og analytiske evner. Det er ikke blevet nemmere eller sværere, forklarer Kim Splittorff.

“Fysik indgår nu i en aktuel kontekst i stedet for at være mere lukket om sig selv, og derfor faget vil også være mere interessant for flere elever,” siger Kim Splittorff.

Løsrevet fra virkeligheden
Morten Olesen peger også på, at matematikfaget har ændret sig meget.

Ekspertgruppen beskriver, hvordan faget i perioden skifter fra, at elever ensidigt skal opnå indsigt i teoretiske matematiske emner til et øget fokus på, hvordan eleverne skal kunne arbejde med matematik og bruge det i sammenhæng med andre fag og emner i samfundet.

Den teknologiske udvikling betyder for eksempel, at eleverne bruger CAS-værktøj (Computer Algebra System), som giver faget nogle helt andre pædagogiske og matematiske muligheder.

“Faget var helt anderledes i 1970’erne og var nok mere løsrevet fra virkeligheden. Der var mere fokus på regnefærdigheder og paratviden, mens matematikken i dag forholder sig til en bredere samfundsmæssig kontekst, men vi går fortsat i lige så høj grad i dybden,” siger Morten Olesen.

En bredere vifte af emner
Ellen Krogh fra SDU peger også på, at faget dansk har ændret sig med tiden.  

“På grund af den teknologiske udvikling er der blevet større fokus på medier, og eleverne skal beskæftige sig med en bred vifte af formidlingsformer. Fagligheden har ændret sig meget, og faget er blevet mere kompleks, men der er stadig fokus på at gå i dybden,” siger Ellen Krogh.

Færre timer til fagene
Undersøgelsen påpeger også, at der i alle fire fag er blevet færre timer at undervise i sammenlignet med tidligere i perioden. Det er et resultat af reformer og ændringer af bekendtgørelser på området over de sidste 50 år

Morten Olesen fra ekspertgruppen i matematik siger, at man altid godt kan bruge nogle flere timer til fagene.

“Det er klart, at ønsker man at skabe mere kvalitet, kræver det flere undervisningstimer. Vi vil gerne have mere tid til vores fag og flere fordybelsestimer til eleverne. Det er dog ikke det samme som at sige, at fordybelsen i faget er blevet mindre,” siger Morten Olesen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren før deadline.