Naturgeografilærer: Vi skal ikke bare blive dårlige fysikere

Det vil kræve en omlægning af undervisningen for mange lærere, hvis man skal følge den nye bekendt­gørelse for naturgeografi. Det mener Philip Kruse Jakobsen, der underviser i natur­geografi, fysik og geovidenskab på Silkeborg Gymnasium. Derfor har han lavet en taksonomi for læreplanen, hvor han kortlægger alle tænke­lige måder at arbejde med empiri på sammen med eleverne og kobler det til de faglige mål i naturgeografi.

“På den måde har jeg et fysisk kort over, hvordan vi arbejder med empiri i de forskellige forløb, og hvilke faglige mål og kompetencer vi har trukket på,” forklarer Philip Kruse Jakobsen.

“Det er altså ikke, fordi jeg har opfundet den dybe tallerken. Mange erfarne lærere kan gøre det samme. Det er blot en måde, hvorpå jeg får krystal­liseret, hvor, hvornår og hvorfor vi laver de forskellige aktiviteter. På den måde har jeg overblik over, hvilke faglige kompetencer vi træner ved hver eneste aktivitet,” fortæller natur­geografi­læreren. 

Han tog udgangspunkt i kortlægningen, da han for kort tid siden holdt oplæg for sine fagkolleger på et fagligt udvikling i praksis­-kursus (FIP).

Kulturændring
Kortlægning eller ej, så mener Philip Kruse Jakobsen, at det er vigtigt, at man som naturgeografilærer reflekterer over, hvad det vil sige at lave eksperimentelt arbejde i faget. 

“Når vi skal bede eleverne om at gøre noget, er vi nødt til at være bevidste om, hvad vi beder dem om,” siger Philip Kruse Jakobsen.

Han fortæller, at geografi i gymnasiet ikke traditionelt har været præget af eksperimentelt arbejde, men at han ser kravet om 20 procent ekperimentelt arbejde som en naturlig forlængelse af den kultur­ændring, som gymnasiereformen fra 2005 tog hul på for faget. Men en kulturændring kræver refleksion.

“Det er vigtigt, at vi får roteret vores dna i en positiv retning, så vi sikrer, at vi gør alle de spændende, nye ting som gode geografer – vi skal ikke blive dårlige fysikere,” siger Philip Kruse Jakobsen.  

Udnytte muligheder
Han kan nemlig godt frygte, at et par kolleger vil gå i panik over kravet om 20 procent eksperimentelt arbejde og spørge en fysikkollega til råds, fordi de er vant til at arbejde meget med eksperimenter.

“Vi skal ikke ende med at lave dårlige fysikcases eller forsøg med en rulle gaffatape og tre rustne,” siger Philip Kruse Jakobsen og tilføjer:

“Vi kan nogle andre ting end fysikerne, og det skal vi sætte ord på og udvikle, så vi udnytter de muligheder, der ligger i at få eksperimenter med i undervisningen. Det er jo ikke aktiviteten i sig selv, der er interessant, men hvad den kan bidrage med.”

Philip Kruse Jakobsen har også tidligere inddraget så mange eksperimenter som muligt og er glad for kravet. Han mener, at det spiller godt sammen med, at man ved, at en god måde, hvorpå elever kan arbejde med faglige kompetencer og anvende faget, er ved at arbejde med en form for empiri.  

“Når elever skal lære noget, skal de gøre noget med faget,” påpeger Philip Kruse Jakobsen.