Hvad sker der med dannelsen?

Når gymnasieeleverne snakker højlydt under fællesarrangementer på skolen, pifter af unge piger, som er rejst hele vejen fra Dhaka, for at fortælle om deres hverdag i slummen – eller slet og ret bliver væk – er der grund til bekymring.
Det mener rektor på Nørre Gymnasium i København Jens Boe Nielsen.
For at finde ud af, hvordan han i fremtiden kan sikre en form for almendannelse på gymnasiet, bad han eksperterne – gymnasieeleverne selv – om at skrive et epistel direkte til ham, om hvad, de mener, problemet er.

Navlepilleri skærmer for udsynet
Det blev til mange hundrede besvarelser, som afslørede meget forskellige holdninger til, hvad man kan forvente af gymnasieleverne i dagens Danmark.

”Nogle synes, at det er helt legitimt at blive væk fra fællesarrangementer med undskyldning om, at de hellere vil bruge tiden på lektier. Andre var fortørnede over dem, som blev væk og foreslog, at man skal indføre fravær,” fortæller Jens Boe Nielsen.

I brevene om dannelse skrev eleverne, at der var praktiske ting omkring nogle af arrangementerne, som kunne gøres bedre, som for eksempel hvilket tidspunkt det blev afholdt på.

”Det er selvfølgelig noget, vi skal justere på, hvis det er afgørende,” siger Jens Boe Nielsen, som heldigvis kunne notere sig, at de fleste var godt på vej til dannelsen.

”Men at undskylde sig med at have travlt med lektier, når der er fællestime, det giver jeg ikke meget for. Det er pudsigt nok de samme, som har tid til at deltage i festen fredag aften, der skriver sådan. Det er typisk de elever, som er med til fællestimerne, der også klarer sig bedst fagligt. En del af problemet er, at der sidder nogle elever, der er fejlplacerede. Og jeg mener, at det er dem, som fravælger at deltage i fællestimerne. Lysten til almendannelse skal være tilstede hos eleverne. Det er ikke noget, gymnasiet skal straffe sig ud af at gennemføre,” siger Jens Boe Nielsen, som synes, at en del elever havde en ’Hvad -får –jeg- selv- ud- af- det- attitude’, til at deltage i arrangementerne.

”Der var én, der svarede mig, at Operation Dagsværk ikke interesserer ham, fordi han ikke tror på velgørenhed og i øvrigt heller ville bruge den dag til at tjene penge til sig selv. Andre lagde vægt på, at ting, der vedrører deres eget liv, er mest interessant,” siger Jens Boe Nielsen, der har været rektor i 17 år.

”Der er en tendens til, at de unge er blevet mere navlebeskuende. Det handler meget om at ’tage sig ud’ og dokumentere sit liv på de sociale medier, og så er der ikke tid til også kigge udad.”

Det skal give værdi for den enkelte
Masha Tvile, der går i 2.w på Nørre Gymnasium, var én af de 900 elever, der blev bedt om at svare på epistlen. Hun deltager selv i de fleste fællesarrangementer og er enig i, at det er en del af at være gymnasieelev. Men hun synes samtidig, at der skal være mulighed for, at eleverne vælger til og fra.

”Det er jo ikke alt, der er lige relevant eller spændende for alle elever. Jeg synes for eksempel ikke, at det giver værdi for mig at sidde i to og en halv time og høre på skolens band spille. Ledelsen må have forståelse for, at vi er en generation, der er kritiske og rationelle i forhold til, hvordan vi bruger vores tid. At prioritere er også en lærerig proces for os,” siger hun.

”Men jeg synes, det var rigtig fint, at hele skolen blev sat til at reflektere over det. Det sætter nogle tanker og en debat i gang.”

At dvæle ved noget ligger ikke i tiden
Uddannelseschef og danskunderviser på Nørre Gymnasium Ida Diemar har også lagt mærke til den stigende tendens blandt de unge med at vælge til og fra.

”Det er blevet en stor del af ungdomskulturen og egentlig også blandt os andre. Forskellen er, at vi har mere bredde og erfaring at vælge ud fra,” siger hun og peger på, at det ikke ligger i tiden at dvæle ved noget.

”Nogle elever er meget målrettede et ydre mål, og det er dannelse jo ikke som sådan. Men gymnasiet er en samlet pakke, så det er ikke spørgsmål om at vælge,” siger hun.

Jens Boe Nielsen mener også, at det vigtigt at understrege overfor både nuværende elever, kommende elever og folkeskolen, at gymnasiet ikke kan sammenlignes med et supermarked, hvor man bare kan hive ned fra hylderne.

”Det er ikke nok, at folkeskolen henviser alle elever, der klarer sig nogenlunde hæderligt fagligt, til gymnasiet. De skal også interessere sig for den verden, de lever i, og have et engagement,” siger han.