Sproglærere efterlyser politisk handling

Der er nok at tage fat på for lovgiverne, hvis flere unge skal vælge fremmedsprog.

Sådan lyder det fra de faglige foreninger for tysk- og fransklærerne.

For selvom det er for tidligt at se gymnasiereformens konsekvenser for fremmedsprogene, så er der klare forhindringer for udbredelsen af fremmedsprog, som kræver politisk handling – ikke bare ord, påpeger Christine Leturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.

“Franskfagets største udfordring er den manglende sammenhæng i sprogpolitikken fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser,” siger Christine Leturgie og tilføjer:

“Det er et stort problem, at vi endnu ikke har fået den nationale sprogstrategi, som vi har ventet så længe på. Det betyder blandt andet, at vi ikke har nogen samlet plan for, hvordan vi sikrer udbuddet af veluddannede sprogfolk i fremtiden.”

Dobbeltkompetencer er vigtige
Også tysklærerne venter med spænding på sprogstrategien.

“Forhåbentlig vil sprogstrategien sætte endnu mere fokus på nødvendigheden af andet fremmedsprog og rammesætte forskellige tiltag til at “booste” tyskundervisningen,” siger Lise Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF.

Hun håber, at der i strategien vil blive betonet, at fremmedsprog er vigtig i kombination med andre fag.

“Al erfaring og forskning peger i dag på, at sprogkompetencer i kombination med andre fag, de såkaldte dobbeltkompetencer, er et must, hvis man vil klare sig i den globaliserede verden. Specielt i forhold til Tyskland, som er vores største eksportmarked, ved vi, at er man god til at kommunikere på tysk, er mulighederne for samarbejde og handel langt større, end hvis man blot behersker engelsk,” siger Lise Høyer.
 

Triste udsigter for sprogene
Der er ikke den store optimisme at spore hos fransklærerne.

“Desværre kan man frygte, at den syltning, som vi har været vidne til det seneste år, også betyder en national sprogstrategi, som ikke for alvor kommer med konkrete initiativer, der kan løse de udfordringer, som vi står overfor, og som sikrer en gennemtænkt, sammenhængende sprogstrategi,” siger Christine Leturgie.

I forhold til fransk skulle strategien gerne sikre, at alle folkeskoleelever får en reel mulighed for at vælge mellem fransk og tysk i 5. klasse, at de kan få fortsætterfransk på deres ungdomsuddannelse, hvis de har haft sproget i folkeskolen, eller at de får mulighed for at vælge det som begyndersprog, hvis de ikke har haft det, og efterfølgende at de får mulighed for at vælge sprog i deres videregående uddannelse, lyder det fra Fransklærerforeningen.

“Det er et problem, at det primært er i de store byer, at eleverne reelt har et sprogvalg for eksempel i grundskolen, hvor elever mange steder kun kan få tysk som andet fremmedsprog,” siger Christine Leturgie og henviser til tal fra Undervisningsministeriet i fagbladet folkeskolen.dk, der viser, at 238 ud af landets 1289 folkeskoler havde fransk på skemaet i skoleåret 2015/2016. 
9 ud af 10 skoler med fransk ligger på Sjælland, skriver folkeskolen.dk.
 

Da ikke alle gymnasieelever har valgt studieretning endnu, foreligger der ikke tal på, hvor mange studieretninger med fremmedsprog der oprettes.

“Det er svært sige, hvordan det vil se ud, men når vi forhører os blandt kollegerne, lyder det desværre ikke så godt i forhold til at få oprettet studieretninger med fransk eller sprog generelt,” siger formanden for fransklærerne.  

Andet fremmedsprog obligatorisk i grundforløb
Tysklærerforeningen er positiv over, at mange skoler har givet elever mulighed for at prøve tysk i grundforløbet.

“Det er godt, fordi eleverne derved får en fornemmelse af, hvordan der arbejdes med sproget i gymnasieregi, og dermed forhåbentlig bliver motiverede til at vælge en sproglig eller samfundsvidenskabelig studieretning med tysk A,” siger Lise Høyer og tilføjer:

“Det giver i øvrigt også god mening i forhold til det obligatoriske arbejde med almen sprogforståelse i grundforløbet, idet eleverne herved får mulighed for at koble deres viden om sprogsystemerne til arbejdet med sprog, der tales i virkeligheden.”

Tysklærerne er derfor også kede af, at nogle skoler ikke har udnyttet muligheden for at præsentere andet fremmedsprog i grundforløbet.

“Vi er bange for, at eleverne hermed vil bygge deres studieretningsvalg på de meget forskelligartede erfaringer med andet fremmedsprog, de kommer med fra folkeskolen,” siger Lise Høyer.

Tysklærerforeningen foreslår derfor, at andet fremmedsprog gøres til en obligatorisk del af grundforløbet.

Opret også små sproghold
“Desuden vil vi gerne appellere til, at skolerne også opretter mindre sproghold med få elever. Ofte hører vi, at en mindre gruppe elever har vist sig interesserede i at få tysk på A-niveau, men at skolerne har valgt ikke at imødekomme deres ønsker. Det har selvfølgelig en effekt på antallet af elever, der kommer ud med A-niveau i tysk efter gymnasiet.,” fortæller Lise Høyer og tilføjer:

“Hvis man vil fremtidssikre tyskkompetencerne blandt danske unge, må man også prioritere oprettelsen af de små sproghold.”

Fransklærerne tilslutter sig opfordringen.

“Sprog kan i høj grad bidrage til elevernes dannelse og de ‘globale kompetencer’, men de begrænses ofte af strukturer i systemet. Det bør der rettes op på,” siger Christine Leturgie.