Forsker: Stor it-satsning har ikke givet bedre læring

Digital dannelse og elever, der skal lære kodning.

Digitaliseringen af uddannelser har i det seneste årti været højt prioriteret af skiftende danske regeringer. Men samtidig har lærere og forskere stillet spørgsmål ved, om alle de digitale løsninger gavner læringen.

Derfor slog lektor ved Københavns Erhvervsakademi Jesper Balslev til, da der blev slået en ph.d. op i teknologivurdering og teknologirationaler, hvor man ønskede at undersøge værdien af brug af teknologier i undervisningen.

Men ret tidligt i sin research stødte han på pædagogisk litteratur, der modsagde projektet.

”Det fremgik, at der ikke var evidens for, at it skaber øget læring,” fortæller Jesper Balslev, der dernæst besluttede sig for at konsultere de politiske argumenter på området.

”I store dele af det politiske system er der en stor tiltro til, at brugen af digitale læringsteknologier i sig selv er fagligt styrkende og kompetencegivende, og at øget digitalisering er en forudsætning for blandt andet jobskabelse og global konkurrenceevne,” siger Jesper Balslev.

Derved var bolden givet op til den endelige vinkel på Jesper Balslevs forskningsprojekt, der er en analyse af rapporter, digitaliseringsstrategier og andre såkaldte policypapers om digitalisering af skole og undervisning.

”Jeg har kortlagt de politiske argumenter for digitalisering i undervisningen og fundet frem til, hvad de beskriver som fordelen, effekten og formålet med digitalisering,” siger Jesper Balslev, der er halvvejs i projektet.

Et naturligt sted at starte kortlægningen var den såkaldte Dybkjærrapport fra 1994, der beskrev visioner for, hvordan man kunne indføre informationssamfundet i Danmark, fortæller han. Navnet kom af, at arbejdsgruppen blev ledet af medlem af Europa-Parlamentet Lone Dybkjær.

”På mange måder er rapporten et historisk vigtigt dokument, fordi det er her, de første store visioner for digitaliseringen af Danmark bliver skitseret,” forklarer Jesper Balslev.

Men som arbejdet skred frem med at læse og kategorisere rapporterne, begyndte han at undre sig over, hvor meget argumenterne gennem tiden ligner hinanden.

”De tre specifikke afsnit i Dybkjærrapporten om brugen af computere i undervisningen kunne lige så godt været skrevet i dag. Argumenterne er de samme og kører i ring så mange år efter og så mange erfaringer med it rigere,” siger Jesper Balslev.

Udeblevne effekter
Han stødte desuden på internationale rapporter, hvis overraskende analyser og konklusioner ikke sidenhen bliver nævnt i de hjemlige rapporter. For eksempel udgav OECD i 2015 rapporten Students, Computers and Learning – Making the Connection, der på baggrund af PISA-resultater drager en række bemærkelsesværdige konklusioner. Ifølge OECD kan et for højt forbrug af computere være skadeligt for den enkeltes indlæring, tunge investeringer i it afspejler ikke øgede læringseffekter, og teknologien har ikke hjulpet til at udligne forskellen mellem de dårligst stillede og de dygtigste.

”Det er overraskende, at lande, der har investeret meget i digitalisering af uddannelserne, som for eksempel Danmark, ikke får bedre PISA-resultater efterfølgende,” siger Jesper Balslev og uddyber:

”Der bliver virkelig hejst mange røde flag i den rapport. Det er i virkeligheden en erkendelse af, at man endnu ikke kan se en positiv effekt af mange årtiers satsning på it i undervisningen. Og den konklusion kommer fra OECD, der har været en stærk driver for digitalisering i mange år.”  

Både OECD og Europa-Parlamentet har ifølge Jesper Balslev gennem tiden advaret om udeblevne effekter og bivirkninger ved computeren i undervisningen, der ikke understøtter læringsprocesser.

I 2015 henviser en rapport fra Europa-Parlamentet for eksempel til forskning af den tyske professor i neurovidenskab Manfred Spitzer. Han har forsket i, hvad der sker i hjernen under indlæring. Han advarer imod læring med ipads og computere, blandt andet på grund af at det kan reducere evnen til at koncentrere sig, tænke dybere og generere viden.

Det var overraskende læsning for Jesper Balslev, der gennem mange år har arbejdet professionelt med it, uddannelse og formidling.

”Det grundlæggende problem er, at effekter i forhold til de politiske håb og intentioner er udeblevet. Det, man forestillede sig ville ske, er ikke sket,” siger Jesper Balslev og tilføjer:

”En del forskning peger på en lang række problematiske forhold ved digitaliseringen af undervisningen, men det kan man ikke spore i de nyere danske rapporter. Samtidig er digitaliseringen krøbet ret massivt ind i undervisningen.”

Jesper Balslev understreger, at rapporterne burde være kendt for de danske politikere, da de stammer fra organisationer som OECD, Europa-Parlamentet og EU, som Danmark er aktivt medlem af.

Drop programmering
I kortlægningen af de politiske argumenter for digitaliseringen af Danmark er han stødt på syv argumenter, der går igen.

”Men når man går de forskellige argumenter igennem, så savner mange af dem empirisk, videnskabelig dokumentation. Mange af dem har også en række forskningsmæssige modsvar, der underminerer argumenterne,” fortæller Jesper Balslev.

Et af de vigtigste argumenter, der går igen, er, at brugen af digitale medier skaber digitale kompetencer. Der er en forestilling om, at verden bliver mere digital, og at vi skal ruste de unge til den digitale fremtid ved at bruge det digitale.

Men samtidig bliver det også betonet, at fremtiden er uforudsigelig, fortæller Jesper Balslev.

”Det er nyttesløst at undervise i en bestemt digital brugerflade, for den forandrer sig meget hurtigt,” siger han.

Han fremhæver i den forbindelse en stærk trend i uddannelsespolitikken lige nu, nemlig at elever skal lære at programmere.

”Det er problematisk at undervise i programmering, for mange programmeringssprog dør ud lige så hurtigt som VHS,” siger Jesper Balslev og uddyber:

”Det er der jo heller ikke noget kompetencegivende i. En god forberedelse til programmering kunne være klassisk undervisning i matematik og logisk tænkning – kompetencer, der er lidt mere langtidsholdbare end programmeringssprog, og som har bragt os de nuværende teknologier,” påpeger han.
 

Et andet argument, der går igen i de politiske rapporter, er, at de unge bliver mere engagerede i undervisningen, hvis den er digital.

”Hvis man kender bare lidt til didaktisk teori, så ved man også, at der generelt ikke fremhæves én form for didaktik, der er bedre end andre, fordi hvorvidt didaktik virker er så kompliceret i forhold til kulturel kontekst,” siger Jesper Balslev, der dog mener, at det danske politiske system fuldstændig har købt argumentet.

”Så rent neurobiologisk skulle hjernen hos den såkaldte digitale generation være helt anderledes skruet sammen, så de er mere visuelt orienterede og kan multitaske – det er jo noget vrøvl,” siger han med en hovedrysten.

De syv gennemgående politiske argumenter for digitalisering kan samles under én overskrift, mener Jesper Balslev.

”Alle argumenterne for øget digitalisering er underlagt en central præmis om økonomisk vækst og en forhåbning om, at man kan skabe nogle produktivitetseffekter gennem uddannelse,” siger han.

Men digitaliseringen har været i gang så længe, at det politiske system burde begynde at ændre den måde, de skriver rapporter om den på, mener Jesper Balslev, der savner øget fokus på evidens af selve digitaliseringen i stedet for kun at fokusere på dens potentiale.

”Man burde i højere grad have fokus på de samfundsvidenskabelige effekter af digitalisering. Det kunne for eksempel være: Har det afstedkommet øget beskæftigelse, større udbud af programmører eller bedre resultater i skolen?”

Han oplever i stedet, at Danmark er i en form for adoptionspanik af alt digitalt.

”Det er fortællingen om, at kineserne er i hælene på os, så vi har ikke tid til at tænke, det gør computeren for os. Vi skal bare adoptere det hele hurtigt og ikke være bange,” siger Jesper Balslev og fortsætter:

”Men dét er svært at implementere i didaktikken, for hvordan underviser du i ikke at være bange – og er det i virkeligheden ikke en sag for psykoterapeuter?”

Sænk farten
Jesper Balslev foreslår, at man sænker farten i den totale digitalisering af uddannelserne og undersøger, hvad der giver mening digitalt, og hvad der stadig fungerer bedst på papir i undervisningen.

”Vi er i gang med et stort fælles eksperiment, der har indflydelse på børn, unge, lærere, forældre og skoleledere. Derfor er det uansvarligt ikke at forholde sig til det fagligt og analytisk og stille spørgsmålene: Hvad er det, digitaliseringen gør ved vores uddannelser, og hvorfor er der udeblevne effekter?”

Teknologierne er så fremskredne, at man sagtens kan forme dem, så de passer til gældende praksis, for eksempel ved at der reguleres for brug af nettet i nogle perioder, påpeger han.

”Computeren er genial til at understøtte produktions- og distributionsprocesser, men i faserne op til kan den virke forstyrrende, for eksempel ved idégenerering, videnstilegnelse og kvalitativ research,” siger han og efterlyser, at vi stiller krav til producenterne om at tage distraktionsproblemerne alvorligt.

Jesper Balslev har noteret sig, at der er stor forskel på, hvordan og i hvilken grad man har lukket teknologier ind i uddannelser i andre lande.

”Vi er et af de få lande, der har adopteret digitalisering i undervisningen i så høj grad. I lande som for eksempel Schweiz og Frankrig har digitaliseringen af uddannelserne været mere nuanceret og kontrolleret,” siger Jesper Balslev.

I den forbindelse minder han om, at det er politikernes rolle at komme med store visioner.

”Men det betyder ikke, at vi skal adoptere alle de politiske visioner automatisk. Vi skal finde fordele og ulemper ved digitaliseringen i undervisningen og designe brugen af dem, så de understøtter vores uddannelsessystem bedre,” siger Jesper Balslev.