Minister: Der er en smertegrænse

Kvalitet var omdrejningspunktet, da uddannelsesverdenen i den forløbne weekend var samlet til sektorens svar på folkemødet, Uddannelsesdebatten, på seminariet i den vestjyske landsby Nr. Nissum.

Det blev et arrangement, som uvægerligt også kom til at handle om finansiering af uddannelser, jævnfør toprocentsbesparelser og omprioriteringsbidrag.

Professor Katrin Hjort fra Syddansk Universitet – og som har været gæsteprofessor i både Sverige og Norge og derfor kan drage sammenligninger mellem systemerne – tog allerede tråden op som første keynote speaker.

”I Sverige skal de ting, man gør, være rigtige. I Norge skal de være gode. I Danmark skal de bare kunne betale sig.”

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) var næste mand på podiet. Han kunne godt tænke sig at bygge et verdensklasse uddannelsessystem i Danmark, og vi er på vej og har forudsætningerne for det, mener han. Men det kræver blandt andet en genopdagelse af dannelsen, som han sagde. Og så skal det gøres mere attraktivt at være underviser, men samtidig må underviserne være parate til selv at indgå i dynamiske læringsmiljøer og evaluere hinanden, ligesom institutionerne må tåle at blive målt og sammenlignet.

For Søren Pind – og han er jo også en del af regeringen – er det en helt naturlig ting, at tingene skal kunne betale sig, sagde han med henvisning til Katrin Hjort – altså at se på, hvad man får for skattekronerne og så i øvrigt få så meget som muligt for dem.

”De ved alle ude på institutionerne, hvad kvalitet er; de har bare hver især deres egen definition af den. Men det er en påstand, at flere penge automatisk giver højere kvalitet. Det er kernen i hele kvalitetsdiskussionen! Jeg tror simpelthen ikke på det der med, at undervisning er noget magisk og æterisk, der ikke kan måles,” lød det fra uddannelses- og forskningsministeren, som dog også, på spørgsmålet om de fortsatte nedskæringer erkendte, at der er en smertegrænse. Hvor og hvornår står dog endnu hen i det uvisse.

Forkert mantra
GL-formand Annette Nordstrøm Hansen deltog i et debatpanel, hvor finansieringen også kom på banen. Hun påpegede, at det bør være et mål, at alle bliver så dygtige som muligt; ikke at alle får 12. Lærer/elevrelationen er der ifølge formanden ikke ordentlig tid til i øjeblikket.

”Jeg siger ikke, at vi ikke kan løfte kvaliteten uden flere midler, men vi står i en situation, hvor der er blevet 1000 færre lærere på et år. I 2021 vil vi have 4 millioner færre lærertimer end i dag. Men eleverne skal også i fremtiden have kvalitet. Vi taler hele tiden om kvalitet, men skærer ned i øjeblikket og det er dumt som samfund, for det er dygtige elever, vi skal leve af i fremtiden,” lød det fra Annette Nordstrøm Hansen, som fastslog, at hun er enig i, at det – uanset hvad – handler om at lave bedst mulig kvalitet med de rammer, der bliver givet.

”Mit ærinde er at sige, at mantraet om, at vi får mere kvalitet for færre penge, det går ikke! Vi vil selvfølgelig få mest muligt ud af de rammer, der er, det er en fælles opgave. Jeg oplever en tendens til at tale uddannelse ned. Jeg synes i stedet, vi skal tale uddannelse op. Det største problem er, at 20 procent ikke får en ungdomsuddannelse. Det er noget sludder, at det er et problem, at der går for mange på gymnasiet.”

Sarah Siddique, formanden for Landssammenslutningen af handelsskoleelever, var på linje med GL-formanden.

 ”Det er vigtigt at huske, at ikke alle kvaliteter er målbare. Det er vigtigt, at uddannelserne er finansieret ordentligt, så vi kan få ordentlig undervisning. For eksempel lærer/elevtid – det er vigtigt for kvaliteten. Virkelighedsnær undervisning, lige meget hvilken uddannelse du er på. Den virkelighedsnære undervisning er blevet mere teoretisk, fordi der skal spares penge.”

Hans Christian Jeppesen fra EUC Nordvest ville egentlig heller tale kvalitet end økonomi, men kunne alligevel ikke komme helt uden om det finansielle perspektiv.

” Det er klart, vi skal adressere rammevilkårene og finde ud af, hvordan vi omsætter dem til bedst kvalitet. Det er ikke lærernes fag-faglighed, det er galt med. De er knalddygtige. Det er samvær, nærvær, synlighed, omsorg, det handler om.”

Ændrer sig hele tiden
Det blev en bred diskussion af begrebet kvalitet, og det er tydeligt, at der ikke kan gives et entydigt svar på, hvad begrebet dækker.

”Der er ting, der kan måles – giver det et arbejde? Kan det bruges til noget? Kan det ses, hvad det skal bruges til, kan man leve af det, kan man komme videre? Det, synes jeg, er alt sammen kvalitet. Det er også kvalitet, når vi ikke kan drive lærlingene ud af værkstederne, fordi det er så spændende. Men det handler også om mindset på den enkelte institution. Ledelsen har for stort blik på bogholderiet og glemmer at spørge sig selv, hvorfor de egentlig er sat i verden. Den diskussion skal man have i den enkelte bestyrelse. Forståelsen for, hvorfor vi blev sat på jorden,” sagde Ejner Holst, som repræsenterede LO og Erhvervsskolen i Hadsten.

Fra det mere teoretiske segment sagde Camilla Huttters fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) blandt andet, at det er værd at huske, at kvalitet er begreb, der ændrer sig med tiden og hele tiden. Det handler både om ambitioner – for eksempel at mange skal have uddannelse- og at mange skal blive fagligt dygtige. Sætte fokus på et fælles sprog for, hvornår kvaliteten er der, men også de processer, der skaber kvalitet.

”Hvornår bliver eleverne motiverede og rykker sig? Vi ved meget om, hvad der virker, men det handler også om at omsætte det på skolerne. Vi har også udfordringer omkring trivsel og overgange. Men det er ikke gjort med at skrive en rapport.”