Rektor: Behovet for dannelse er vokset

Det er vigtigt med mere fokus på dannelse, mener Birgitte Vedersø, der er rektor på Gefion Gymnasium. Derfor er hun meget tilfreds med, at dannelse var temaet på årets Sorø-møde i starten af august.

“Det er vigtigt at arbejde med dannelse – især i en tid og i et samfund, hvor tingene går så stærkt. Noget af selvfølgeligheden i, hvad dannelse er, er forsvundet. Derfor er behovet for dannelse endnu større nu,” siger Birgitte Vedersø.

Hun forklarer, at gymnasiets to ligestillede formål om at være studieforberedende og være alment dannende har haft meget ulige vilkår i de senere år, fordi det studieforberedende – i modsætning til det dannende – kan måles.

“Vi kan måle på karakterer, og hvor mange timer eleverne tilbringer sammen med læreren. Det har betydet, at dannelsen, som er vores andet lige så legitime formål, er trådt i baggrunden, fordi det ikke i samme grad kan gøres målbart,” siger hun.

Nogle må lære de unge, at alt ikke skal måles, og at det er godt at have en intellektuel nysgerrighed, som eleverne kan bruge til at fordybe sig, forklarer Birgitte Vedersø.

“Det er først, når de fordyber sig rigtigt, at der sker det, som dannelsen skal – en erkendelse – hvor man ser et afklarende lys i deres øjne. Det er det, gymnasielærere lever for, fordi det er dér, vi kan se, at vi flytter eleverne. Det må vi ikke opgive i jagten på karakterer,” siger hun.

Dannelse kræver viden
En anden grund til, at det ifølge Birgitte Vedersø er vigtigt med mere fokus på dannelse, er ikke mindst i lyset af formålsparagraffen for det nye gymnasium, hvor det yderligere bliver fremhævet, at gymnasiets formål også er at skabe myndige borgere.

Hun forstår en myndig borger som et menneske, der er i stand til at handle på sin viden om samfundet. Derfor handler det om at tilføre eleverne en stor mængde viden.

“Man kan ikke handle dannet uden at have viden at stå på. Men det er bare ikke nok. Man skal også være en aktiv borger og tage kritisk stilling til det, man bliver præsenteret for. Det ser jeg som en rød tråd i det almene gymnasiums DNA,” siger Birgitte Vedersø, der på årets Sorø-møde holdt oplæg om dannelse i praksis.

På Gefion Gymnasium gør de meget ud af at forklare eleverne, hvorfor det er vigtigt at værne om demokratisk dannelse og dét at have en stor viden.

“Man skal jo bare se debatten om fake news for at kunne se, at det er helt centralt for at kunne handle som borger i et demokratisk samfund. Dannelse er knyttet op på viden. Det handler om respekten for at vide noget og kunne noget. Det kan vi ikke gentage nok for vores elever,” siger hun.

Må finde alternativer
I den nye reform er almen studieforberedelse (AT) fjernet. Det er Birgitte Vedersø ked af, fordi de tidligere har brugt AT til netop at arbejde med dannelse.

“Vi har været nødt til at se på, hvordan vi kan bevare de gode erfaringer fra AT, som i virkeligheden gik hen og blev garanten for dannelse i det gamle gymnasium. Dannelse er også at kunne reflektere over sin viden, sætte den sammen med anden viden og bringe den i spil i forhold til omverdenen,” siger hun.

Gefion Gymnasium må derfor arbejde med dannelse på andre måder. De har blandt andet tilføjet demokratisk dannelse til de øvrige kompetencer i reformen, som er digital dannelse, global dannelse, karrierelæring og innovation.

“Vi har lavet en progressionsplan for, hvordan vores elever skal komme igennem de tværgående kompetencer. Det er også en måde at arbejde med dannelse på. Det skal helt ind i fagene i alle tre år,” siger Birgitte Vedersø.

Et eksempel på arbejdet med demokratisk dannelse er, at 3.g’erne skal præsentere de øvrige elever for løsninger på FN’s verdensmål.

“Vi tager det niveauet videre, så de også er demokratisk ansvarlige og dannede mennesker, der har medindflydelse. På den måde bliver det helt konkret,” siger Birgitte Vedersø.

Siger sjældent nej
Det er også vigtigt at arbejde med dannelse i måden, skolen er organiseret på, mener Birgitte Vedersø. Eleverne skal kunne se sig selv i organisationen, og hvor de har indflydelse.

“Hvis vi vil have myndige borgere, som efter gymnasiet er i stand til at gå ud og være aktive i civilsamfundet, skal de også træne det,” siger hun.

På Gefion Gymnasium har de lavet et organisationsdiagram for at gøre det tydeligt for eleverne, hvor de kan gå hen, når de gerne vil have indflydelse.

“Vi har tydelige værdier, som alle kender. Det betyder, at vi kan sige ja, næsten uanset hvad eleverne kommer med, for det er med til at give dem erfaringer med, hvordan man er aktiv i forskellige sammenhæng, og hvordan man organiserer. Jeg har endnu ikke oplevet, at de ikke har levet op til den tillid, vi har givet dem,” siger Birgitte Vedersø.