Tysk har brug for en redningsplan

Der må handles nu, hvis tysk ikke helt skal lide sprogdøden.
Det var der stor enighed om, da Flensborg Avis inviterede til debatten ‘Mere tysk i Danmark, tak’ på Folkemødet.

Det er gået ned ad bakke for tysk i Danmark siden gymnasiereformen fra 2005, fortalte Sigrid Jørgensen, der er næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

”Der er sket et så kraftigt fald siden, at der nu kun er cirka otte procent af en gymnasieårgang, der vælger tysk på A-niveau,” sagde Sigrid Jørgensen, der selv underviser i tysk.

Savner succeskriterier
Hun håber, at den nationale sprogstrategi, der er en del af aftalen om gymnasiereformen, vil hjælpe tysk frem igen.

”Men det kræver, at der sættes nogle høje succeskriterier for sproget. Succeskriterierne mangler i den nye gymnasiereform,” sagde hun.

Andre må gøre noget
Chefredaktøren for Børsen, Anders Krab-Johansen, advarede dog mod, at man bare lægger ansvaret over på politikerne.

”Hold op med at tro, at alt kan klares af politikerne. Det er en grundlæggende fejl at slå løs på det offentlige, men den sektor er efterhånden så udpint, at det bør være andre, der gør noget,” sagde han og forsatte:

”Dette land er ikke skabt af nogle, som bare satte sig ned og bad andre om at gøre noget.”

En af vejene til at få flere unge til at vælge tysk kunne være, hvis de kom på studieture og -ophold i Tyskland. Her kunne de blive motiveret til at kunne sproget, foreslog han.
Erhvervslivet, som længe har efterlyst tyskkompetencer, kunne være med til at finansiere nogle af studieopholdene.

Tysk er ikke kun ond grammatik
Jens-Kristian Lütken, der er næstformand i Europabevægelsen, mener også, at der skal drejes på andre håndtag.

”Sprog læres bedst, når man bruger det og oplever med det. På den måde bliver det mere lystbetonet at lære det,” sagde Jens-Kristian Lütken, der ikke havde de bedste minder fra sin egen tyskundervisning.

Flere af de fremmødte kunne genkende beskrivelsen af tyskundervisningen som en tung byrde.

Men det fik dog Sigrid Jørgensen til at påpege, at moderne tyskundervisning ikke ser ud som i ”gamle dage”.

”Der er en tendens til at nedgøre sprogundervisning til kun at handle om den ondeste grammatik, men undervisningen er jo meget mere end grammatik,” sagde hun.  

Ensidig angelsaksisk forståelse
En anden vej til udbredelsen af tysk i Danmark er at sætte fokus på det glemte naboland. Det var de tre paneldeltagere enige om.

”Vi må fortælle de gode historier fra Tyskland, og jeg oplever allerede nu en større interesse for Tyskland,” sagde Jens-Kristian Lütken.

Anders Krab-Johansen håber, at danskernes ensidige angelsaksiske forståelse af verden fremover vil blive udfordret.

”Tyskland er politisk blevet tvunget til at træde i karakter, og den tyske kultur er også ved at træde i karakter. Det gør, at vi endelig begynder at orientere os mod Europas største land,” sagde han.

Sprogstrategi er ikke nok
Sprogstrategien står for Sigrid Jørgensen som et af de vigtigste redskaber til at få udbredt tysk.

Hun mindede om, at den tidligere arbejdsgruppe for uddannelse i fremmedsprog – det såkaldte Bodil Due-udvalg – gav inspiration til, at tysk i folkeskolen blev indført i 5. klasse i stedet for i 7. klasse.

Men en strategi er ikke nok, påpegede Jens-Kristian Lütken.

”Det er både erhvervslivet, græsrødderne og skolerne, der skal trække i den retning. Hvis der kun kommer en politisk løsning som en sprogstrategi, så bliver det bare en plan på samme niveau som alle kanonerne,” sagde han.

Børsens chefredaktør var enig.

”Politikerne agerer først, når der er et stort pres fra en vælgergruppe. Og så skal der nok komme en strategi,” sagde Anders Krab-Johansen.