Det nye grundforløb tager form

Optimismen er høj, og planlægningen af det nye grundforløb er så småt ved at falde på plads ude på gymnasierne. I hvert fald på Odder Gymnasium, Greve Gymnasium og Egå Gymnasium.

“Vi har klare ambitioner for, hvad eleverne skal nå i løbet af grundforløbet. Allerede nu har vi en rimelig fast plan for, hvordan det hele skal forløbe,” siger Susanne Thomsen Jensen, der er vicerektor på Odder Gymnasium.

Her planlægger de et stramt grundforløb, hvor de har delt forløbet ind i tre faser, som de kalder: klar, parat og studieretning.

På Greve Gymnasium er deres grundforløb ikke meget anderledes, end det plejer. Skolen har i flere år delt eleverne i grundforløbsklasser uden skelen til elevernes valg af studieretning. Det nye er, at grundforløbet er forkortet, fortæller Berit Brændsgård Madsen, der er uddannelseschef på Greve Gymnasium.

“Vi har allerede meget erfaring, og den erfaring overfører vi til det nye grundforløb,” siger hun.

Sammensætter hold forskelligt
Hvor de på Odder Gymnasium sammensætter holdene ud fra et princip om diversitet samt elevernes sproglige og kunstneriske fag, sammensætter de på Greve Gymnasium klasser udelukkende på baggrund af elevernes valg af kunstneriske fag.

“Vi laver klasser med omkring 28 elever på baggrund af deres kunstneriske fag. Hos os starter eleverne først med deres sprogfag efter grundforløbet,” siger Berit Brændsgård Madsen.

Klasserne bliver derimod mere tilfældigt sammensat på Egå Gymnasium, fortæller Eigil Laurits Dixen, der er rektor på skolen.

“Vi laver ti tilfældige hold og er ikke interesseret i at høre, hvad de har tænkt sig at vælge af studieretning. Vi vil selvfølgelig blande drenge og piger og fordele dem, så ikke alle kommer fra samme efterskole, men ellers er det ret tilfældigt,” siger han.

Skaber tryghed for eleverne
Gymnasierne vil som noget af det første på grundforløbet forsøge at gøre eleverne trygge ved skolen. På Odder Gymnasium gør de det blandt andet ved at inddele eleverne i mindre grupper, fortæller Susanne Thomsen Jensen.

“Vi forsøger at lave nogle faste rammer for eleverne ved at inddele dem i faste grupper, så de på den måde hurtigt får nogle tilhørsforhold, der kan give dem tryghed. Det er meget vigtigt, når man kommer et nyt sted,” siger hun.

På Greve Gymnasium har de ikke planer om at dele eleverne i mindre hold.

“Vi laver mange introaktiviteter for at få elever til at være trygge her på skolen, og vi har god erfaring med at skabe tryghed i klasser på 28, så vi deler dem ikke yderligere op,” siger Berit Brændsgård Madsen og tilføjer:

“Vi tror på, at tryghed er vigtig for motivationen. Det er helt afgørende, at de føler sig trygge.”

Også Egå Gymnasium arbejder med mindre grupper for at skabe tryghed, men forsøger samtidigt at vænne eleverne til større hold. Både studieretninger, kunst- og sprogfag afprøves på tværs af det hold, eleverne er kommet på.

“Vi prøver ikke at socialisere dem til det hold, de går på, men til at de går i 1.g og er en del af det miljø, vi har på skolen. Vi håber at undgå, at eleverne bare vælger den samme studieretning som dem, de er kommet på hold med, ved at blande eleverne mest muligt,” siger Eigil Laurits Dixen.

‘Learning by doing’
Ifølge Susanne Thomsen Jensen har lærerne på Odder Gymnasium været en vigtig del af hele processen med planlægningen af grundforløbet.

“Processen er en væsentligt forudsætning for det, vi er nået frem til. Det er et større projekt, så vi har det sidste trekvarte år haft en massiv lærerinvolvering. Vi har blandt andet haft nogle ekstra pædagogiske og didaktiske platformsdage, hvor vi har snakket om, hvad grundforløbet skulle indeholde,” siger hun.

På Odder Gymnasium er de åbne for justeringer.

“Efter grundforløbet må vi se, hvad der fungerede godt, som vi kan køre videre med, og hvad der ikke fungerede så godt, som vi må lade ligge. Vi er enige om, at vi går pragmatisk til det. Vi kommer med nogle bud, prøver dem efter, evaluerer på dem og justerer dem efterfølgende. Det er learning by doing,“ siger Susanne Thomsen Jensen.