Skole indfører undervisning efter fastlagte planer

Fra næste skoleår skal underviserne i dansk, samfundsfag, matematik og de øvrige fag på VUC Syd i Sønderjylland undervise efter fastlagte planer. Udvalgte lærere er i dette skoleår i gang med at udarbejde en vifte af undervisningsforløb til hvert fag. Forløbene – også kaldet læringsplaner – er en færdig pakke til lærerne med et tema, tekster og opgaver til eleverne.

Det har givet anledning til flere overvejelser blandt lærerstaben både i forhold til pædagogikken, lærerens rolle og forberedelsestiden. Lærer og TR-suppleant Jannik Gorm Hansen fortæller, at der er både mange muligheder, men også bekymringer forbundet med læringsplanerne.

”Meldingen har været, at kursisterne har ønsket en ensartet struktur og tilgang til undervisningen. Men ensartet i forhold til hvad? Taler vi form, indhold eller begge dele? Det er mere komplekst end som så,” siger Jannik Gorm Hansen.

Tænker lærere ens?
Cirka 80 lærere ud af skolens 200 lærere er i gang med arbejdet med læringsplanerne. Lærerne kunne søge om at være med i arbejdsgrupperne, men derudover blev nogle lærere udvalgt af ledelsen.

Jannik Gorm Hansen er med i gruppen, der skriver læringsplaner til dansk. Han har tidligere udarbejdet læringsplaner til skolens fjernundervisning, men nu hvor det skal bruges til den almindelige holdundervisning, har det sat mange nye tanker i gang om undervisning. Tanker, som Jannik Gorm Hansen ikke helt kan sætte ord på, fordi der logisk set ikke burde være forskel på fjern- og holdundervisning. Men det er der.

En af hans overvejelser går på, at hans kollegaer bliver tvunget til at bruge hans undervisningsmateriale i deres undervisning.

”Hvem siger, at jeg har de samme tanker som min kollega? Har vi samme tilgang til stoffet, og vil vi bruge det samme materiale?” siger Jannik Gorm Hansen om nogle af de pædagogiske overvejelser, han har gjort sig.

Læs: Elever dropper bøgerne og laver dem selv

En vejlederrolle
Derudover tænker han over, om lærerens rolle vil ændre sig med læringsplanerne, hvor opgaver og tekster bliver lagt direkte frem til eleverne.

”Det kan være, at det ændrer vores rolle, så vi får en mere vejledende funktion. Så kan man sige: Er det godt eller skidt? Det vil tiden vise. Men frygten er, at man vil blive reduceret til vejleder fremfor den undervisende og formidlende rolle, som vi har i dag,” siger Jannik Gorm Hansen.

Selvom uvisheden og de bange anelser fylder, så understreger Jannik Gorm Hansen, at læringsplanerne ikke har været testet af i praksis endnu, og der er derfor mange gætterier og tanker, men ingen erfaringer endnu.

”Man kan hurtigt skabe sig nogle billeder på forhånd af de meldinger, der kommer, fordi de lyder meget firkantede. Men vi ved ikke, hvordan læringsplanerne kommer til at fungere i praksis. Måske kommer de til at fungere fint, lige som de gør i fjernundervisningen,” siger Jannik Gorm Hansen.

Lærer: Vi mangler svar
Blandt de menige lærere er der også usikkerhed at spore. Gymnasieskolen har været i kontakt med en lærer på VUC Syd, som står uden for arbejdet med læringsplanerne. Hun ønsker at være anonym, da hun er bange for at blive udstillet som illoyal over for ledelsen.

”Vi har en masse spørgsmål som lærerstab. Det eneste, vi ved, er, at kursisterne ønsker en mere ensrettet form for undervisning,” siger hun.

Hun fortæller, at læringsplanerne afviger fra hendes tanker om god undervisning, fordi undervisningen bliver standardiseret med læringsplanerne.

Måske flere undervisningstimer
Læreren fortæller, at mange af hendes bekymringer også handler om, hvorvidt lærerne får den nødvendige tid til at tilpasse læringsplanerne til deres behov og temperament. Det handler nemlig også om, at læreren viser en passion, for det hun underviser i, for det er der, man fanger flest elever, forklarer hun.

”Jeg er nervøs for, at pædagogikken går tabt, og at man presser flere undervisningstimer ind, fordi vi ikke skal forberede os så meget. Hvis det er de samme ting, vi kører år efter år, så bliver det også meget ensformigt for os. Det er også min bekymring, hvordan vi får den faglige medindflydelse på det, vi laver?” siger den kvindelige lærer.

Hun understeger, at hun og hendes kollegaer vil tilpasse sig, så godt som muligt, men at ledelsen også må være lydhør.

”Det er fint nok, at vi prøver det af i en periode, men det er vigtigt, at der så også bliver justeret til og set på, om det overhovedet fungerer.”

Læs: Lærere: I-bøger er for dårlige

Genkendelighed på tværs af fag
VUC Syd udleverer iPads til alle deres kursister. Hans Jørgen Hansen, der er direktør for VUC Syd, forklarer, at dette er en del af baggrunden for udviklingen af læringsplanerne, og at de skal være tilgængelige på tabletten.

”Det handler om at få noget rigtig godt og relevant materiale til den platform, som vi bruger. Det er vigtigt, at vi øger kvaliteten af de materialer, som kursisterne får i et digitalt miljø, og at vi øger brugervenligheden,” siger han.

De to lærere, som Gymnasieskolen har været i kontakt med, peger på, at læringsplanerne gør undervisningen mere ensrettet, men den betegnelse er Hans Jørgen Hansen ikke enig i, da han synes ensrettet er et ”fælt ord”.

”Hvis man som kursist har seks fag og seks lærere, der bruger forskellige programmer og teknikker, så er det ikke en særlig brugervenlig oplevelse for den enkelte kursist. Der er vi i gang med at skabe nogle anderledes standarder, så man får en højere grad af genkendelighed, uanset om man har dansk eller samfundsfag,” svarer han.

Læringsplaner er kvalitetssikring
Hans Jørgen Hansen peger på, at der bliver en højere grad af videndeling, men også kvalitetssikring af det materiale, der bruges i undervisningen, når underviserne laver læringsplaner til hinanden.

”Det ikke kun er baseret på den enkelte lærer, men det er baseret på en faggruppe, der har lavet noget og taget stilling i fællesskab,” siger Hans Jørgen Hansen.

Men kan man ikke vende det om og sige, at lærerens professionelle dømmekraft svækkes?

”Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det er stadig lærerne, der varetager den daglige undervisning,” svarer han.

”Lærerne bruger de læringsplaner, som nu bliver udviklet. De enkelte lærere kan derudover vælge forskellige former for supplering, og det går jeg helt stærkt ud fra, at man vil vælge at gøre.”

Hans Jørgen Hansen understreger, at lærerne stadigvæk skal skabe en fornuftig tilpasning til de kursister man har, uanset om det er hold- eller fjernundervisning.

Selvom lærerne skal tilpasse læringsplanerne til deres kursister, ligger der så ikke også, at lærerne skal forberede sig mindre?

”Uddannelsessektoren er presset i øjeblikket. Så selvfølgelig er det her en måde at øge kvaliteten ved at samarbejde på en anden måde. Men vi har ikke lagt op til som sådan at reducere på forberedelsen. Det kan godt være, at vi omlægger noget af det, så arbejdet med at lave læringsplaner er en del af forberedelsen. De kollegaer, der ikke er involveret i læringsplaner, kan så undervise et par timer mere. Men samlet set er det ikke tænkt som en spareøvelse,” siger Hans Jørgen Hansen.