Ph.d.: Elever skal lære forskellen på papir og skærm

Det skulle vise sig at være væsentlig sværere opgave, end hun havde troet. Eleverne skulle sådan set bare skrive under på et papir om, at Mie Bligaard Christoffersen måtte bruge deres danske stile til sit ph.d.-projekt. Men næsten ingen af gymnasieeleverne havde en blyant eller kuglepen på sig.

“Jeg havde taget en håndfuld blyanter med, men det var slet ikke nok,” siger Mie Bligaard Christoffersen.

Situationen skulle vise sig at blive sigende for Mie Bligaard Christoffersens næste tre års forskning på Københavns Universitet.
Her har hun blandt andet analyseret 506 danske stile for at lede efter afsmitninger fra sms’er og sprog fra sociale medier og for mere generelt at undersøge, hvordan digitalt indfødte gymnasieelever begår sig i gymnasiernes traditionelle genrer, der blev opfundet, dengang kun papiret herskede.

De digitale afsmitninger fra sms’er og sociale medier som Facebook og Snapchat står det ikke slemt til med. Faktisk tværtimod, kunne Bligaard Christoffersen konstatere i den ph.d.-afhandling, som hun forsvarede i november. Hverken smileys, hashtags eller de manglende grundled, som er kendetegnende for korte chatbeskeder, sneg sig ind i elevernes stile.

Links på papir
Men den digitale verden, som eleverne er vokset op i, har smittet af på dem på andre måder. Eleverne er simpelthen ikke vant til at holde et papir i hånden eller at printe en dansk stil, efter den er skrevet. Næsten alt, de læser, finder de på internettet, og når de afleverer deres opgaver, uploader de dem på Lectio.
Eleverne forventer altså ikke, at de stile, de afleverer, skal kunne læses på andet end en computer eller en smartphone.
Mie Bligaard Christoffersen er selv gymnasielærer og stødte derfor første gang på den ændrede adfærd, da hun skulle give sine elever deres dansk stile tilbage. Hun fortalte dem, at de ikke bare kunne sætte links direkte ind i teksten, fordi de ikke kunne være sikre på, at læserne læste teksten på en computer.

“Det var de ret overraskede over. Det var helt uvirkeligt for dem, at nogle kunne finde på at læse deres tekster på skærmen uden at være på nettet eller kunne finde på at printe dem ud, ” siger hun.

Billedet gentog sig i de godt 500 danske stile, som Mie Bligaard Christoffersen analyserede i sin afhandling. Her kunne hun se, hvordan eleverne ofte glemte at informere læseren om helt basale ting, som folk, der er vokset op med bøger og papir, er vant til. Eleverne udelod ofte at skrive navn på opgaven, at fortælle, hvilken kontekst den er skrevet i eller at forklare baggrundsoplysninger i stedet for blot at indsætte links.

“Der skal lidt mindre forklaring til på skærmen, fordi man for eksempel på en bloghjemmeside altid kan gå ind og læse om personen bag bloggen, og i en netartikel kan man sætte et link ind til baggrundsviden. Men på papir skal alle informationer være der,” siger Mie Bligaard Christoffersen, der i dag er ansat som ekstern lektor på Københavns Universitet og som gymnasielærer på eux-linjen på TEC i Ballerup.

Blogs som ny genre
Men spørgsmålet er, om nutidens elever overhovedet skal lære at skrive til papir, når fremtiden alligevel formentlig vil betyde færre papiraviser og flere blogs og e-bøger.
Det er den diskussion, som gymnasierne skal tage, mener Mie Bligaard Christoffersen. For de tre genrer, der i dag står i censorvejledningen, at eleverne skal undervises i, er opfundet i en verden, hvor papiret stadig dominerede.

“Det betyder, at eleverne igennem de tre genrer ikke lærer at skrive til digitale materialer, og de lærer heller ikke at skelne mellem, om de skriver til skærm eller papir,” siger Bligaard Christoffersen, der derfor slår til lyd for, at man i gymnasieundervisningen begynder at indtænke genrer, som eleverne er vant til fra deres færden på digitale medier.

“Det kunne man gøre ved at koble essayet med et blogindlæg, så man får en dobbeltgenre, hvor man diskuterer, hvad forskellen er mellem de to tekster, når den ene skal fungere på papir, og den anden skal fungere på internettet,” siger hun.

I september kom flere forskere med en lignende efterlysning i Gymnasieskolen. Her efterspurgte de, at den nye gymnasiereform formulerer mere konkret, hvordan eleverne skal rustes digitalt – og ikke mindst, hvordan gymnasielærerne bliver klædt på til at tage den opgave på sig.

Læs: Forskere: Eleverne skal lære at skabe digitale fortællinger

Kan ikke finde ud af Word
Det er dog ikke kun i forbindelse med genrer, at gymnasielærerne skal være opmærksomme på, at nutidens elever er vokset op i en anden tid end de gymnasieelever, der blev studenter for bare 10 år siden. For hvad der overraskede Mie Bligaard Christoffersen i sin undersøgelse af elevernes stile var, at størstedelen af dem havde store problemer med skriveprogrammet Word. For eksempel fandt hun ud af , at i stedet for at bruge funktionen, der indsætter automatiske sidetal, skrev eleverne dem ind manuelt. Hvis en tekst skulle centreres, holdt de mellemrumstasten nede i stedet for at bruge centreringsfunktionen. Ligesom de stolede blindt på Words stavekontrol.

“Jeg kunne se, at hvis de havde stavet et ord forkert, tog de stavekontrollens første og bedste bud. For eksempel hvis de havde villet skrive ‘kapitler’, men stavede det forkert, så valgte de stavekontrollens forslag ‘kapitaler’,” siger Mie Bligaard Christoffersen.

Det viser ifølge hende, at gymnasielærerne aldrig må tage for givet, at de digitalt indfødte elever kan finde ud af alle digitale redskaber.

“Tværtimod er der faktisk ikke nogen direkte sammenhæng mellem at være opvokset digitalt og så at mestre digitale redskaber,” siger hun.