Tosprogede elever skal fordeles bedre

Når først et gymnasium har en stor andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, kan udviklingen være svær at vende.

Rektorer efterlyser derfor en ny måde at fordele elever på, så enkelte gymnasier ikke har store grupper tosprogede elever, mens nabogymnasiet ingen har.

I øjeblikket arbejder Undervisningsministeriet på nye regler om fordeling af elever. Ifølge ministeriet er fordelingen af tosprogede elever en af de udfordringer, som en ny bekendtgørelse skal forholde sig til. Det “forventes”, at de nye regler for fordeling af elever skal gælde for det næste skoleår, men det er ikke muligt at få oplyst, hvilke modeller der arbejdes med.

Brug for samarbejde
Det er tiltrængt med redskaber, som kan fordele eleverne mere ligeligt mellem skolerne, mener flere rektorer.

Yago Bundgaard, som er rektor for Langkaer Gymnasium, mener, at gymnasierne inden for et geografisk område skal samarbejde om at fordele eleverne mere ligeligt mellem sig. I dag er gymnasierne placeret i fordelingsudvalg, men udvalgene forholder sig ikke til, om der kan være en skæv fordeling af tosprogede elever eller elevernes sociale baggrund.

“Vi kan godt bevare det frie skolevalg samtidig med, at fordelingsudvalget aktivt sørger for, at fordele eleverne mere hensigtsmæssigt,” siger rektoren fra Langkaer Gymnasium i Aarhus.

Gymnasiet, hvor et flertal af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, fyldte meget i medierne i sensommeren. Og det var i den forbindelse, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sagde – blandt andet til Jyllands Posten –  at hun ønsker en ny fordelingsmodel af eleverne.

I dag er der frit skolevalg, og reglerne er, at elever med kortest transporttid står først i køen til gymnasiet.

“Det har vist sig, at afstanden til skolen ikke i sig selv giver en hensigtsmæssig fordeling af elever,” siger Yago Bundgaard.

“Jeg mener, at vores elevsammensætning skal afspejle lokalområdet, og det  gør den ikke hos os,” siger Mogens Andersen.

Han beskriver, at mange unge fra den københavnske vestegn søger ind på gymnasier i for eksempel Roskilde eller København, og dermed opstår der en skæv fordeling af eleverne på for eksempel Høje Taastrup Gymnasium.

Han mener, det kræver “politisk mod” at ændre på udviklingen.

“Frit valg i det offentlige er et politisk mantra, men jeg mener, at man må gøre op med det frie skolevalg og i stedet lave skoledistrikter for ungdomsuddannelser. Vi er nødt til at styre det her område politisk,” siger Mogens Andersen.

Han erkender dog samtidig, at det nok ikke lige nu er realistisk at gøre op med det frie skolevalg og efterlyser derfor mere pragmatiske løsninger.

Han peger på, at når mange unge fra Høje Taastrup Kommune søger ind på gymnasier i andre kommuner, så er det også kun muligt, fordi gymnasier i andre kommuner udvider kapaciteten.

“Undervisningsministeriet kan godt i højere grad styre, hvor meget man udbygger kapaciteten, så vi bremser, at for mange elever søger væk fra visse gymnasier,” siger Mogens Andersen.

Hun mener dog ikke, at det skal handle om etnicitet, men om social baggrund.

“Det her handler ikke om etnicitet, men om hvilken social baggrund man har. Hvis der er mange med en svag social baggrund, bliver det et problem for læringsmiljøet,” siger Kirsten Jensen.

Hun mener derfor, at skolerne i fordelingsudvalgene skal se på elevernes karakterer i grundskolen og så lave en mere ligelig fordeling af dem.

“Så ville vi undgå, at to naboskoler har vidt forskellige typer af elever,” siger Kirsten Jensen, som påpeger, at fordelingen efter karakterer også ville betyde en bedre fordeling af tosprogede elever.

“Vi vil gerne have en bedre og mere lige fordeling af elever. Fremadrettet er det nok nødvendigt, at skolerne i fordelingsudvalgene har en tættere dialog om fordelingen af eleverne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, som mener, at det kan være en god idé at bruge karakterer som et parametre, når eleverne skal fordeles.