Matematiklærere i chok: Lavere krav til lærere svækker niveauet

Fremover er det ikke et ultimativt krav, at man har bestået en kandidateksamen for at få undervisningskompetence i gymnasiet.

En professionsbachelor er nok, hvis man skal undervise inden for de tekniske, teknologiske, matematiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske fag på alle de gymnasiale uddannelser.
Udover professionsbachelor-uddannelsen kræves der “relevant videre- og efteruddannelse eller efterfølgende kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse,” står der i lovudkastet til den nye gymnasiereform.

Undergraver højere kvalitet
Formand for Matematiklærerforeningen Morten Olesen er i chok.

“Det er simpelthen en katastrofe. Det vil undergrave alle ambitioner om højere kvalitet, som vi har til det fremtidige gymnasium,” siger Morten Olesen og tilføjer:

“Politikerne kan komme med alle deres høje ambitioner om, at niveauet skal løftes, men vi kan ikke løfte noget som helst, hvis vi slækker på lærernes kvalifikationer.”

Det er især et problem at slække på kravene, når en af konklusionerne fra Matematikudredningen sidste år var, at en tredjedel af matematiklærerne ikke har matematik på det niveau, som er krævet for at undervise på de gymnasiale uddannelser, påpeger Morten Olesen.

Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet udgav sidste år Matematikudredningen, der skitserede nogle udfordringer for matematik i gymnasiet. Udredningen var bestilt af Undervisningsministeriet.

Hvorfor vælge laveste krav?
Reglerne for undervisningskompetence gælder i dag allerede i nogle fag på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det har også været muligt for en lærer uden kandidatgrad, der er blevet vurderet til at have undervisningskompetence i de ovennævnte fag og har undervist på de erhvervsgymnasiale uddannelser, senere at skifte til det almene gymnasium.

Derfor er det et spørgsmål om at samskrive formelle krav, der er blevet til på forskellige tidspunkter i de gymnasiale uddannelser, forklarer Anders Svejgaard Pors, der er chefkonsulent på Kontor for Gymnasiale Uddannelser i Undervisningsministeriet.

“Det er et led i sikringen af ligeværdigheden uddannelserne imellem, at man udbreder ordningen for lærerkompetencer i htx og hhx i bestemte fag til også at gælde de almengymnasiale uddannelser,” siger Anders Svejgaard Pors, der fortæller, at ordningen primært henvender sig til ingeniører og andre med den rette faglige baggrund.

Betyder det, at folkeskolelærere med linjefag i matematik i fremtiden kan undervise i gymnasiet?

“Nej, der er ikke åbnet op for, at det er folkeskolelærere, der skal undervise i gymnasiet,” siger Anders Svejgaard Pors og tilføjer:

“Reglen er begrundet i, at en relevant erhvervserfaring inden for de nævnte fagområder giver et relevant grundlag for at undervise i fag, der har et teknisk, matematisk eller erhvervsrettet indhold.”

Morten Olesen forstår ikke logikken i at vælge de laveste krav, når man vil harmonisere reglerne.

“Hvis man ønsker at sikre ligeværdigheden på uddannelserne, bør man hæve kravene til underviserne på hhx og htx og ikke sænke kravene til underviserne på stx,” siger han.

Mangler fagligt overskud
Problemet med at ansætte ingeniører er, at nogle af dem ikke er blevet undervist i matematisk teori på tilstrækkeligt højt niveau, fortæller Morten Olesen.

Kandidatuddannelsen i matematik gør, at man har et fagligt overskud, som for eksempel ingeniører kan mangle, påpeger formanden for matematiklærerne.

“Ingeniører kan være rigtig gode til matematisk modellering, men ingeniøruddannelsen indeholder ikke det teoretiske grundlag for matematisk ræsonnement, som er nødvendigt for at undervise i gymnasiet,” siger han.

Ingeniører kan supplere med videreuddannelsen for at opnå det faglige mindstekrav. Men det er der ifølge Matematikudredningen tilsyneladende en del, der ikke gør.

“Meget overraskende er det, at for eksempel under halvdelen af lærere med en ingeniørbaggrund har suppleret, idet ingeniørstudier næppe nogensinde opfylder de faglige mindstekrav, og man kan sige noget tilsvarende om økonomer, der dog i højere grad supplerer,” står der i Matematikudredningen.

Rektorer i tvivl om faglige krav

Det er fortsat skolens leder, der vurderer, om en ansøger med anden uddannelse end en kandidatuddannelse har faglige kompetencer til at undervise i gymnasiet.
Ifølge Matematikudredningen svarede godt en tredjedel af rektorerne i undersøgelsen, at de slet ikke eller kun delvist kendte de faglige mindstekrav.

Derfor anbefalede Matematikudredningen, at kompetencevurderingen fremover blev varetaget af kompetente instanser ved universiteterne, eller at en ansættelse krævede en konkret vurdering af Undervisningsministeriet.

GL: Uforståeligt
Det vækker også bekymring i Gymnasieskolernes Lærerforening, at man kan undervise i gymnasiet med mindre uddannelse.

“Det er uforståeligt, at man sænker ambitionerne på elevernes vegne. For at rykke eleverne er det afgørende, at lærerne er fagligt dygtige. Derfor er det utrolig vigtigt at holde fast i, at man skal være veluddannet i den gymnasiale sektor,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

“En af de væsentligste grunde til, at der er så høj kvalitet i de gymnasiale uddannelser, er, at lærerkompetencerne er i orden.”

Både Matematiklærerforeningen og GL vil gøre opmærksom på problemet i deres høringssvar til Undervisningsministeriet.

Mangel på lærere ikke en undskyldning

Der har i længere tid været stor mangel på matematiklærere, og i forbindelse med at næsten alle gymnasieelever skal have matematik på mindst B-niveau​ som konsekvens af Gymnasiereformen, har flere rektorer udtrykt bekymring for, hvor de skal skaffe flere kvalificerede matematiklærere.
Morten Olesen er med på, at det kan være et tiltag, som ministeriet tager, fordi der mangler matematiklærere.

“Man løser ikke rekrutteringsproblemet ved at sænke kravene. Det kommer der langt større problemer ud af,” påpeger Morten Olesen.  

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby.