Eleverne arbejder i hemmelige digitale netværk

De otte drenge er meget velorganiserede. De skiftes til at tage noter i timerne, så de andre kan spille computerspil eller oddse på fodboldkampe.

Når de skriftlige opgaver skal løses, har drengene en turnusordning. Én elev finder en god besvarelse på nettet eller får en fra en tidligere efterskolekammerat og deler den derefter i netværkets lukkede

Facebookgruppe med de syv andre klassekammerater.

Nu behøver de otte drenge ikke at løse opgaven fra bunden, men skal blot sørge for at sætte tilstrækkeligt personligt præg på opgaven, så deres netværk ikke bliver afsløret af læreren.

De otte drenge er ikke opdigtede. I dag er de blevet studenter, men mens de gik i gymnasiet, blev de og deres klassekammerater fulgt tæt af forskerne Michael Paulsen, Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, og Jesper Tække fra Aarhus Universitet.

”Vi har fulgt eleverne fra 1.g, til de blev studenter, og set, hvordan eleverne organiserer sig i hemmelige digitale netværk, som er langt foran den måde, som skolen tænker læring og opgaver på,” siger Michael Paulsen.

De to forskere fik lov til at følge gymnasieklassen og se, hvordan den arbejder, laver lektier og organiserer sig digitalt. Eleverne stillede også op til interview.

Eneste betingelse var, at forskerne ikke skrev noget, før de unge var blevet studenter, og at enkeltpersoner ikke blev afsløret. Resultatet er blevet et unikt og øjenåbnende indblik i, hvordan klassen uden lærernes viden organiserede sig i hemmelige og lukkede netværk, som hjalp hinanden.

”Lærerne havde et generelt forbud mod, at eleverne delte deres opgaver med hinanden. Det forbud var med til, at eleverne lavede organiserede og lukkede netværk, som sjældent optog nye elever. Og hvis en elev blev afsløret af en lærer i at plagiere en opgave, kunne det føre til eksklusion af gruppen,” siger Michael Paulsen.

Klassen var opdelt i fem netværk, som organiserede sig i lukkede Facebookgrupper med mellem tre og otte medlemmer – se illustrationen.

Meget lukkede grupper
Forskerne kan af gode grunde ikke vide, hvordan elever i alle andre klasser arbejder eller organiserer sig. Michael Paulsen mener dog, at der er god grund til at tro, at denne gymnasieklasse ikke er unik.

”Eleverne delte ikke viden med hinanden uden for netværkene, og det gik blandt andet ud over gruppearbejdet. De stærke elever sad nogle gange bare og ventede på, at gruppearbejdet var overstået, og arbejdede så videre med deres netværk,” siger Michael Paulsen.

Flere af eleverne fra de knap så fagligt ambitiøse netværk blev ”fanget” af netværkets rutiner, som handlede om at slippe uden om de faglige krav. Flere elever erkendte over for forskerne, at deres indsats faktisk ikke passede med den ambition, de havde haft eller måske stadig havde for at gå i gymnasiet.

”De var havnet i en negativ spiral og blev holdt fast af netværket,” siger Michael Paulsen.  

Forskerne oplevede, at der var mere vidensdeling på tværs af klassen i 1.g, men det holdt hurtigt op. Blandt andet skete det, at dygtige elever blev anklaget for snyd og fik minus 3 i karakter, fordi en fagligt svagere elev havde lånt lidt for meget fra deres opgave.

To elever fortæller, at de havde snakket om en skriftlig opgave og efterfølgende skrevet den samme konklusion, og det blev også påtalt af læreren.

”Eleverne begyndte at holde kortene tættere til kroppen og kun dele viden og opgaver inden for deres netværk,” siger Michael Paulsen.

Han mener, at klassen er et godt eksempel på, at det er nødvendigt, at skolerne forholder sig til elevernes måde at arbejde og tænke på – og det skal ikke ske med forbud. Tværtimod skal lærerne hjælpe eleverne til at arbejde i netværk, dele viden og tale åbent om at bruge andre opgaver som udgangspunkt for deres eget arbejde.

”På mange måder arbejder eleverne i klassen på den måde, som vi forventer, at de gør ude på arbejdsmarkedet. Som forsker bygger jeg oven på anden forskning, og som spiludvikler arbejder man videre med eksisterende kodning. Verden har forandret sig, og vi laver ikke tingene fra bunden mere,” siger Michael Paulsen.

Lærerne holdes udenfor
Ifølge Michael Paulsen er problemet, at fordi eleverne arbejder hemmeligt i deres netværk, kan lærerne ikke kvalificere eleverne til at arbejde videre ud fra allerede kendt viden og opsøge viden på nettet og forholde sig kritisk til den.

”Lærerne kunne have lært eleverne at citere andre kilder, forholde sig kritisk til andre tekster, lære at skrive sammen i åbne netværk, skrive wikier og så videre, i stedet for at eleverne arbejdede i lukkede netværk,” siger Michael Paulsen.

Han mener, at mange lærere og skoler allerede arbejder på denne måde, men generelt set mener han, at der er behov for, at ungdomsuddannelserne tænker anderledes.

”Den digitale udvikling har ændret alt. Opgaver og eksamener, hvor eleverne skal reproducere lærernes og lærebøgernes viden, er forældet. Når eleverne læser en novelle og skal lave en analyse, så læser de selvfølgelig først, hvad andre har skrevet om novellen,” siger Michael Paulsen.

”Eleverne skal hjælpes til at bruge den eksisterende viden og bygge ovenpå, i stedet for at man giver dem påbud.”

Præcisering skrevet 26.oktober 2016

Michael Paulsen har efterfølgende en præcisering til citatet: ”Lærerne kunne have lært eleverne at citere andre kilder, forholde sig kritisk til andre tekster, lære at skrive sammen i åbne netværk, skrive wikier og så videre i stedet for, at eleverne arbejdede i lukkede netværk”
Udsagnet er møntet på, hvad lærere i gymnasieskolen i det hele taget ville kunne gøre i stedet for forbud, og er altså ikke specifikt rettet mod lærerne i SME-eksperimentet, hvor nogle lærere for eksempel på forskernes opfordring forsøgte at lære eleverne at lave wikier og lignende. Læs også .www.smee.dk.