Matematiklærere: God idé med tidlig test

En skriftlig prøve i matematik efter kun tre måneders grundforløb. Det bliver realiteten for landets gymnasieelever, når den nye reform træder i kraft.

Bliver prøven brugt på den rigtige måde, er det en rigtig god idé, mener matematiklærerne. 

”Hvis prøvens primære sigte bliver at danne grundlag for en vejledningssamtale, så er det en rigtig god idé med en prøve,” siger Morten Olesen, formand for Matematiklæreforeningen for stx.

På den måde vil man give eleverne et bedre fundament for at vælge den rigtige studieretning, mener han.

”Især hvis samtalen både handler om, hvordan eleven har klaret prøven i matematik, og hvordan det går i de øvrige fag,” siger Morten Olesen.

Fremover skal eleverne først vælge studieretning, når grundforløbet er slut. I dag har de allerede lavet en forhåndstilkendegivelse, når de begynder i 1.g, men kan vælge om efter det nuværende grundforløb på et halvt år.

”Gave” til matematikfaget
Ifølge reform-aftaleteksten skal den skriftlige prøve ”afdække elevens matematikniveau for at sikre, at eleverne har det faglige fundament på plads”.

Også Jytte Melin, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening, er positiv overfor prøven. Hun betragter den ikke som en stor ændring.

”På mange skoler tester man i dag elevernes niveau i matematik i slutningen af 1.g,” fortæller Jytte Melin.

Hun kalder den nye prøve en ”gave” til matematikfaget.

”Den tydeliggør, at matematik spiller en rolle. Et fag får mere vægt, når der er en prøve,” siger hun.

Nej til stopprøve
Det er uklart, om der vil blive nogle konsekvenser for de elever, der klarer prøven dårligt. Det står der nemlig intet om i reformaftalen.

Gymnasieskolen.dk har bedt om en uddybning af aftaleteksten i Undervisningsministeriet, men afventer stadig et svar. Ifølge presse- og kommunkationschef Karen Tidemann kommer det først, når lovforslaget sendes i høring.

De to matematikformænd er imod prøven, hvis den er en form for stopprøve, der for eksempel kan bremse elever i at få matematik på A-niveau. Men det er heller ikke det, de oplever, at intentionen med prøven er, understreger de.

”Hvis politikerne havde ønsket sig en stopprøve, så havde det stået i aftaleteksten. Jeg har svært ved at se prøven som andet end et ønske om at give eleverne de bedste muligheder for at træffe et rigtigt valg,” siger Morten Olesen.

Øjenåbner for eleverne
Jytte Melin er enig. Hun ser desuden prøven som en hjælp til lærerne, så de hurtigt kan sætte ind med hjælp til de elever, der har brug for det. Samtidig vil prøven være en øjenåbner for eleverne.

”Prøven kan få elever, der har svært ved matematik, til at erkende det. Prøven skal ikke skille nogle fra, men få dem til at forstå, at de kan bestå, hvis de vil arbejde for det,” siger Jytte Melin. 

Morten Olesen håber, at prøven ikke skal ledsages af en karakter.

”Uden en karakter kan man få drejet elevernes fokus over på indholdet af faget og deres forhold til faget frem for, om de nu får det ene eller det andet tal,” siger han.

Ministeriet skal bestemme
Ifølge Morten Olesen er det afgørende, at det er Undervisningsministeriet, der centralt fastlægger, hvad der skal undervises i, og hvad prøven skal bestå af.

”Det er meget vigtigt, at det er veldefineret, hvilke matematiske emner der skal behandles i grundforløbet. Eleverne skal møde matematikfaget, som det er i gymnasiet, på den rigtige måde.”

”Vi ved for eksempel, at sprogbrugen i gymnasiets matematik er en helt anden end i folkeskolens matematik. Det er allerede en kæmpe udfordring i dag – og den vil ikke blive mindre, når vi fremover står med klasser, hvor den faglige spredning er endnu større,” siger Morten Olesen med henvisning til, at eleverne ikke længere er fordelt i studieretningsklasser fra start af.